Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 27. 5 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 juli 1912
TEKNISK UKEBLAD
351
tørstillingen bør besættes med en
ingeniør, finder man fra jernbaneingeniørernes
side ogsaa specielt at burde peke paa,
hvilken betydning spørsmaalet har for os
som offentlige tjenestemænd.
Det skal da først fremhæves, at det
væsentlig er de to faktorer som er
bestemmende for at en stat altid kan ventes at
være paa høide med de krav som stilles
— nemlig rimelige lønninger og
gunstige avancementsvilkaar.
Den sikkerhet som Staten byder og
den tilfredsstillelse det — ialfald for
manges vedkommende — vil være at staa
i Statens tjeneste, bevirker at lønningerne
vil kunne holdes lavere end i private
bedrifter, skjønt forholdet utvilsomt er at
pengene stadig biir mere og mere
bestemmende for den sociale position. Men
det lavmaal med hensyn til lønninger
som staten kan gaa til, vil ogsaa i høi
grad være avhængig av de
avancementsvilkaar som bydes. Er disse gode, saa
dygtige og energiske mænd kan vente at
komme frem til stillinger av betydning
i samfundet, biir staten med forholdsvis
lavere lønninger allikevel gunstig stillet
i konkurransen med de private bedrifter.
Naar dette er forholdet vil vi dernæst
henstille til alvorlig eftertanke, hvorledes
staten vil bli stillet, hvis jernbanens
ingeniører fremdeles maa arbeide med det for
øie at deres kræfter utnyttes i
underordnede stillinger, mens avancementet i
etaten er begrænset. Værdige til at
ind-ta topstillingen, den som deres
utdannelse og praksis gjør dem særlig
kvalificer! til, har de hitiil ikke være!, og der
hæver sig mægtige røs!er imo! dem
ogsaa dennegang.
Vi finder de! maa være indlysende, a!
jernbanens ingeniører ikke paa denne
maate kan føle sig tilfreds.
Vi har den tillid til den ærede
Regjering, a! den paa sin side ikke vil
begrænse sin tillid til jernbaneingeniørerne
saaledes a! der ikke bland! dem skulde
findes nogen værdig til a! ind!a
general-direkterstillingen ved Statsbanerne.
I henhold til de! anførte nærer vi de!
haab a! regjeringen vil søke ansa!! en
jernbaneingeniør som generaldirektør ved
Statsbanerne, ide! vi ikke er i !vil om,
a! der inden deres kreds findes mænd
med de adminis!ra!ive evner og den
for-re!ningsdyg!ighe! som stillingen kræver.
De! tilføies a! en saadan mand vil
faa den fulde tillid, som uvægerlig vil
være av betydning for en økonomisk og
i andre henseende tilfredsstillende
admi-nis!ra!ion.
Til ovens!aaende har vi lite! a! tilføie.
Vi har i nr. 24 redegjor! for vor! syn
paa saken, og hertil tillater vi os a!
henvise. Kun vil vi fremholde, a! allesteds
gaar afviklingen den vei, a! den dygtige
teknisk utdannede mand anbringes som
leder av tekniske bedrifter og offentiige
tekniske adminis!ra!ioner — ja a!
saadanne mænd ogsaa anbringes i diplomati,
konsula!væsen, magis!ra!er o. s. v. For
jernbanevæsenetø vedkommende søkes
detie f. eks. i Tyskland mere og mere
gjennemfør!. Og der har dog juristerne
praktisk talt før raade! grunden alene.
Vi er for tiden i den heldige situation
a! chefen for Arbeidsdepartemente!, som
indstiller i saken, av personlig erfaring
har den bedste rede paa de krav som
i de! praktiske liv maa stilles til den
som med tilsigte! u!by!!e skal kunne
lede en teknisk bedrift Vi tør derfor vente
af statsraaden ogsaa har den fulde
forstaa-else av at lignende krav maa stilles til
lederen av en teknisk bedrift som
Statsbanerne, og at han med sit kjendskap til
forholdene utenlands vil forholde paa
den vis som utviklingen der saa tydelig
har anvist. Redaktionen.
Akershus Amts Landbruksskole
paa Hvam.
Arkitekt Arneberg belønnes.
Den nye vakre landbruksskole for
Akershus, der som bekjendt er opført efter
arkitekt Arnstein Arnebergs tegninger,
blev fornylig indviet under store
høitide-ligheter. Blandt de mange taler var
der ogsaa en for arkitekten, som svarte
med en skaal for bygmesteren.
Under festen kom en liten deputation
henimot den intet anende arkitekt
bærende en mystisk konvolut imellem sig.
Vi vet ikke hvilke følelser i dette
øieblik gjennemstrømmet vor arkitekts
indre, men i betragtning av det reducerte
honorar han har arbeidet for, mener vi
det var naturlig, om han indenfor den
venlige konvolut saa et litet
tillægsgratiale f. eks. eller et diplom, som er
billigere.
For det er da ikke saa unaturlig, at
en arkitekt som har git sit bedste arbeide
i sakens interesse og har præsteret det
som man ialfald i andre lande kalder
for kunst, faar noget som røber
for-staaelse og erkjendtlighet.
Arkitekt Arneberg mottar og aapner
konvolutten og finder — en skatteseddel.
Han ilægges skat for den tid han har
opholdt sig paa byggepladsen i anledning
av bygningens opførelse.
Arkitekter! har ni ångan uppe gossar!
Beregning av Kjørediagrammer
for enfase
Vekselstrømslokomotiver.
Av dipi.-ing. Olaf Strøm.
Paa grundlag av de karakteristiske
trækkraftkurver for et elektrisk lokomitiv
kan man paa grafisk vei bestemme
kjørehastighetens og effektforbrukets variation,
naar man kjender togvegten og
banemot-standen pr. befordret ton togvegt.
Konstruktionen av de nødvendige
hjælpekurver, saadan som dette i almindelighet
sker, ved opdeling av trækkraftkurven
i elementer hvorover man antar
trækkraften konstant, kræver imidlertid megen
tid. I det følgende skal utvikles en
metode, hvorefter man kan beregne samme
efter en væsentlig kortere fremgangsmaate.
Det viser sig nemlig at de forskjellige
vekselstrømskommutatormotorer,
hovedstrøms-, repulsions- og dobbeltfødede
motorer har omdreiningstalskarakteristik
av lignende karakter. Forbindelsen
mellem omdreiningstal og dreiningsmoment
er en kurve som vist i fig. 1.
Fig. i.
I fig. 2 har vi det generelle
koblingsskema for en repulsionsmotor. Rotoren
er uavhængig av nettet i mekanisk
henseende og hænger bare sammen med dette
ved magnetiske kraftlinjer. Kalder vi
den elektromotoriske kraft som opstaar
ved rotation av ankerlederne i kraftfloden
cp for ld, saa gjælder for dennes
momentanværdi
Id = 2 ^momp. n. K. sin a. (1)
hvor a er den vinkel som børsteaksen
danner med feltaksen, K er antal ledere
i serie mellem børsterne, n antal
omdreininger pr. sekund og p antal polpar.
For effektivværdien gjælder altsaa
tt] c» Tj- • max
Ed — 2 . p.n. K. sin a
Foruten denne EMK optrær i enhver
kommutatormotor ogsaa en EMKE, som
opstaar derved at vekseltallet svinger
med periodetallet v. Momentanværdien
av denne er proportionalændringen i
feltet ëp. Altsaa:
1
Et= 2 v. f. K. <Pmax . - • cos a
f er her viklingsfaktoren, som under
antagelse av at ankerlederne er jevnt
fordelt paa ankeret, og at <P varierer sted-
lig sinusformig, har værdien —Altsaafaar
vi:
E, = 2 v K. cos a . ^max .
fil W
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
