Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 27. 5 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 27 1912
Ei og Ed sætter sig sammen til
klemme-spændingen E som vektordiagrammet
fig. 3 viser. Herav ser vi
Ei — E sin cp (5)
Ed = E cos cp. (6)
Av det almindelige cirkeldiagram for
en kommutatormotor haves:
Leddet M. v2 utgjør altsaa ca. 7 °/0 av
Mflnptga)2, saa vi uten større feil kan
skrive:
M. n2 = Const. (17)
I=Ik .’sin cp
(7)
hvor Ik er kortslutningsstrømmen, og I
den værdi av strømstyrken som optrær
ved en bestemt faseforskyvning cp.
For en motors effektavgivelse haves:
Effekt = I. E. cos ep .y] . (8)
hvor ig er virkningsgraden.
Eller som ligningen ogsaa kan skrives:
Fig- s.
Fig. 4 viser trækkraftskarakteristikken
for en enfasekollektormotor fra Brown,
Boveri, sjaltning Déri. Disse kurver
tilfredsstiller ligning (17) ganske godt.
Beviset for en hovedstrømsmotor kan fores
paa lignende vis. I det hele tat viser
det sig at ligningen gjælder for alle
en-fase kommutatormotorer med
»reihen-chluss« karakteristik.
Kjender man oversættelsesforholdet
mellem motor og drivhjul samt drivhjulenes
størrelse, kan man omregne deniie ligning
til en ligning mellem kjørehastighet og
trækkraft.
Altsaa:
v2P=A (18)
hvor bokstaverne har følgende betydning:
v — hastighet
P = trækkraft paa drivhjulene
A = en konstant for den til anvendelse
kommende motor og
motorspændingen (børstestilling ved
Dérimo-toren).
Av ligning (18) kan trækkes et par
konsekvenser:
Istedenfor trækkraft P kan skrives
IF X Q, togmotstand X togvegt, under
den forutsætning, at kjørselen finder sted
paa bane med konstant motstand, saa
Ved kjørsel paa ret bane med
konstant motstand er altsaa effektforbruket
direkte proportionalt kvadratroten av
tog-motstanden.
Paa analog vis erholder man for
hastigheten :
const.
(22)
M. n. 9.81 = I^E.ri sin cp . cos cp (9)
hvor M betyr dreiningsmomentet i kg.m.
Av det tidligere vektordiagram
erholder man:
Sin cp — (i 0)
og
_____________________
— ^E^ff-Ei2
Altsaa:
(^)
omvendt proportional med kvadratroten
av togmotstanden.
For at bestemme kjørehastighetens
variation gaaes ut fra en motorkarakteristik
som vist i fig. 4, idet det antages at
trækkraften under sjaltningen ved
igangsætningen forblir konstant. Den største
trækkraft Po er bestemt derved at den av
hensyn til en funkefri kommutation ikke
kan gjøres større end 2.5 ganger den
normale. For kjørsel indtil hastigheten
v0 opnaaes, biir altsaa ogsaa
accelleratio-nen Ao konstant.
Vi har
Vo = Ao t0 (23)
K-to
(24)
og herav idet værdierne av Ed og E, efter
ligningerne (2) og (4) indsættes
p . n . v . tga .
8m^C0S,?=ÄF+W (13)
hvor s0 betyr den veilængde som
tilbake-lægges i tiden t0 med konstant trækkraft.
Ved accellerationen av et tog maa
motortrækkraften overvinde
»aksellerati-onsmotstanden« som opstaar derved at
hastigheten økes. Betegnes denne
tilsætlige motstandskraft med G, saa haves
følgende uttryk for samme:
og idet man indsætter denne værdi i
ligning (9):
n o, r n . v . tgap
M,n. 9.81 = Ik.E.r] .-—75 : % (T41
’ (nptga)2 4~ v2
og herav:
M. nptga
4- M. v2=
Ik • E.rj
p .v. tga.
9.81
G = 1 4
r \ 1000 X Q
100 J 9B1“
(25)
hvor r er et tillæg, som gjøres av
hensyn til de roterende masser. I
almindelig regner man r = 10 %.
Indføres denne værdi i ligning (25) faar
man:
G=112.Q.a. (26)
(15)
Paa toget virker altsaa
motortrækkraften P, som holdes i likevegt av
bane-motstanden W og den tilsætlige
accellera-tionskraft G.
Altsaa:
For en bestemt børstestilling er uten
videre tg a — konst. Antar man videre
at tj er konstant, hvad der temmelig
nære vil være tilfælde for fuld utnyttelse
av motoren kan ligning (15) skrives:
M. n .p tg a
4-M. v2 — Const. Qg)
P = G 4- JF
(27)
Indføres i denne ligning de tidligere
utviklede uttryk for G og P faaes
følgende bevægelsesligning:
^=112^.»+^ (28)
Antar vi at v — 15, og at vi har en
motor med 4 poler, biir det synkrone
omdreiningstal 450 pr. minut — 7,5
omdreininger pr. sekund. Videre antar vi
a = 75°. Indsættes disse værdier i
ligningen faaes:
togets træghet kan sættes ut av
betragtning. Altsaa erholder vi:
og indføres videre forbindelsen mellem
accellerationen a, hastighetsændringen dv
og tiden:
M.
7.5.2.3.7
2
+ M. 152 — Const.
v2P2 = A.P = A. Q. W (19)
v P= const. yjy (20)
E = const. (21)
erholdes en ligning der gir hastigheten
variation med tiden:
M. 30 20 -f- M . 225 = Const.
hvor
E = effektforbruk.
4 = 112.«$+^
v2 dt
(29)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
