Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 27. 5 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 juli 1912
TEKNISK UKEBLAD
359
de gjennemstrømmende flytende, gasformige eller
dampformige energiformidlere en opstukken bane,
men hvor energioverførelsen og forvandlingen
fore-gaar ved at energiformidlerne gnides mot et større
antal glatte metalskiver som er fæstet paa
maskin-akselen, og som danner turbomaskinens løpehjul.
Tesia forela saadanne maskiner første gang for
National Electric Association i New-Yorki
maiforsam-lingen 1911, og disse er siden prøvet som
dampturbiner av 200 HK med 900 omdr. pr. min. i
New-York Edison Co.s Waterside Elektricitetswerk.
Gæde har i septbr. 1911 forevist sine
turbomaski-ner for naturforskerforsamlingen i Karlsruhe som
vakuumpumper.
Disse nye turbomaskiner er nu blit omtalt av
prof. H. Lorenz i Danzig i „Zeitschrift für das
ge-sammte Turbinenwesen" 1912 hefte 6—12. Lorenz
slutter herav at man med saadanne maskiner ikke
kan opnaa høie virkningsgrader, og at de kan
arbeide meget heldigere som arbeidsmaskiner (pumper)
end som kraftmaskiner (dampturbiner).
Schweiz. Bauzt.
Underjordiske
Højspændingskabler for 60 000 Volt. De prøisisk hessiske
statsbaners indførelse av elektrisk drift paa
strækningen Dessau—Bitterfeld gav anledning til anlæg
av underjordiske høispændingskabler for en hittil
uprøvet spænding av 60 000 volt, mellem
kraftverket Muldenstein, som ligger et stykke fra
banelinjen og fødestationen Bitterfeld, hvor en
understation blev anlagt. Paa grund av den forholdsvis
korte avstand av 5 km. mellem
Muldenstein—Bitterfeld er en overføringsspænding paa 60 000 volt ikke
motivert; men valget blev gjort med hensyn paa
en yderligere utvikling av den elektriske drift. Av
sikkerhetshensyn og til prøveforetagender er der
anordnet to særlige kabelanlæg, og desforuten en
overjordisk ledning mellem Muldenstein og
Bitterfeld. Det ene kabelanlæg blev utført av „Siemens
& Schuckertwerke", det andet av „Felten og
Guil-leaume-Karlswerk. Hvert av disse anlæg bestaar
av to enkeltkabler, da kabler med 2 kjerner vilde
bli altfor stive med den paakrævede isolation til at
kunne lægges ut paa rationel maate. Kabelen fra
Siemens-Schuckertwerke anvender som elektrisk
leder aluminium av 100 mm2 diam., Felten og
Guil-leaumekobber av 50 mm2 diam. Isolationen ved begge
anlægs kabler bestaar av papir som er mættet med
en speciel masse. Begge anlæg har en længde av
2X4 3°° m., denne bestaar ved
Siemens-Schuckert-werkekablen av stykker paa 650—820 m., ved
Felten og Guilleaumes av stykker paa 300 m. For at
beskytte kablerne mot fugtighet, er de ved begge
anlæg forsynet med en blymantel som igjen er
be-skytttet ved et sterkt asfaltert jutebelæg.
lalminde-lighet er kablerne nedlagt i kabelformstener fyldt
med sand, disse erstattes ved overføring over
jernbanebroer ved beslaatte trækasser, fyldt med sand
øg takpap.
Schweiz. Bauz.
Utforingens Holdbarhet i
Kjellin-OVner. Fra „Gesellschaft für Elektrostahlanlagen“
m. b. H. Berlin Nonnendamm, meddeles følgende :
Det er en bekjendt sak, og vi har i vore
be-redninger gjentagende vist hen paa at man ved
indretningen av de rene induktionsovner, hvortil jo
Kjel-linovnen hører, har hat store vanskeligheter at
overvinde ved utforingen, især dersom man gik over til
større tilslagsvegter. Disse vanskeligheter var dels
at føre tilbake til badets skjæve stilling og den
sterke rullende bevægelse i dette, dels til at
foringen, som ved temperaturforandringer og andre aar-
saker utvider sig og atter trækker sig sammen, var
git for liten plads hertil. Det kan derfor muligens
ha interesse at offentliggjøre nogen tal fra den
bedrift, som har arbeidet længst med en Kjellinovn
av større rumfang.
Poldihytten har den 16de januar 1908 satt i drift
en ovn av noget over 4 ton rumfang, som er utforet
basisk og som tilsættes med „Veitsk“ magnstit.
Med hensyn til holdbarhet og optræden av
sprækker var utforingen i begyndelsen ikke
tilfredsstillende, saa at man ikke opnaadde mer end 49
charger i samme ovn. Ved maalbevidst og grundig
studium av alle punkter som kunde komme i
betragtning, lykkedes det for Poldihytten allerede i
løpet av aaret 1909 at komme til en gjennemsnitlig
holdbarhet av 200 charger for en utforing.
Ogsaa dette tal kunde paa basis av de vundne
erfaringer stadig økes, hvad der ogsaa tydelig
frem-gaar av de fra 1910 pr. kvartal opnaadde høieste
chargetal for hvert saadant.
i. kvartal 1910 . . . 227 charger
2. — „ ... 259 -
3. - „ ... 262 —
4. — „ . . . 288 —
i. — 1911 . . . 386 —
2. - „ ... 392 -
3- - „ ... 491 —
Det maa fremhæves at der under den hele
byggetid ikke blev forandret noget ved utforingens
bygge-maate, dens vægtykkelse var altid 13 cm., og at
likeledes ovnens øvrige deler, saavelsom
arbeids-maaten ved staalfremstillingen var uforandret.
Reparationer, som flikkearbeider i slaggestanden blev
aldrig foretat. De i Poldihytten gjennemarbeidede
forholdsregler som tildels allerede er beskyttet ved
patenter i alle kulturstater, bestaar hovedsagelig i
at skaffe et ildfast belæg om selve utforingen.
Utnyttelsesretten av patenterne er i nævnte seiskaps
hænder.
Stabl und Eisen.
Konkurranser.
Drammens Konkurransen.
Bedømmelseskomiteen for konkurranseplaner for Kristiania
—Drammenbanens indførelse i Drammen m. v. samt
utkast til havnearrangement har endelig den 2. juli
aapnet navnesedlerne for de præmierte utkast.
Konkurransen har hat følgende utfald:
i. præmie — motto: „Bro Bro Brille", forfattere
overingeniør Ove Øver ga ard og
avdelingsingeniør Hans T 0 n n es e n.
2. præmie — motto: „Drafn", alt. A., forfatter
diplomingeniør Adolf Weidemann.
3. præmie — Motto: „Aapen havn", forfatter
avdelingsingeniør Otto Aubert med assistance
av avdelingsingeniør Ottar Vogt.
Bedømmelseskomiteens indstilling vil snarest
mulig bli indtat i vort blad.
Bok- og Bladnyt.
Fortidsjoreningens aarbok for 1911 er
utkommet med et rigt illustreret og avvekslende indhold.
Stoffet er lagt noget anderledes an mot tidligere,
hvorved de forskjellige kunsthistoriske brancher er
blit repræsenteret ved specielle artikler. Dr. F e tt
skriver saaledes om overgangsformer i unggotikens
kunst i Norge, Joh. E. B r o d a h 1 om de to norske
kirkemalere Henning og Eggert Munch, arkitek
R y j o r d om Trondenes kirke, dr. A. W.
Brøg
ger om Stavanger domkirkes inventar før
restaurationen.
Dr. Brøggers artikel bør læses av alle
arkitekter, for den fortæller om hvorledes selv begavede
folk kan bli desperate naar talen er om
„stilrigtige" restaureringer.
Videre skriver arkitekt Berntsen om nye
fund paa Hovedøen, arkitekt Carl Berner om 2
Jarlsbergkirker, Alf C o 11 e 11 og dr. F e 11 om
gamle bindingsverkshuser i Kristiania.
Overlærer L u n d i Kristiansund har atter en
interessant liten artikel om en røkovn fra Nordmøre.
Der er saaledes stof baade for arkitekter og
kulturforskere, og aarboken fortjener derfor
utbredelse i vide kredser.
Fortidsforeningens medlemskontingent er kr. 4,
man faar da aarboken gratis. Man biir medlem ved
henvendelse til Grøndahl & Søn.
Uber nenere Versuche mit umschnürtem Beton von
dr. ing. A. K le i nlo gel. Verlag von
Wilhelm Ernst & Sohn, Berlin, heftet Mk. 3,20.
Den bekjendte forsker som i 1904 var en av de
første til at bli opmerksom paa feiltagelserne i
Con-sidëre’s opfatning av sprækkedannelserne ved
jernbeton, har her offentliggjort en forsøksrække, hvor
han ved søiler forsøker at klarlægge
sammenhængen mellem betonens godhet og armeringens
indflydelse under bruddbelastninger, samt at
sammenfatte resultaterne paa en saadan maate, at man i
praksis kan trække direkte slutninger med hensyn
til den hensigtsmæssigste anvendelse.
Forfatteren sammenholder ogsaa sine forsøk med
de undersøkelser som er gjort av den „franske
re-gjeringskommission", og gjør endel slutninger som
er av stor interesse for specialister paa
jernbeton-omraadet.
De optrædende fænomener er jo paa langt nær
helt opklaret, men de indgaaende forsøk som drives
av forskere som Rudeloff, Thullié, Mørsch o. s. v.
gir haab om, at man om ikke altfor lang tid ogsaa
vil komme til at se klart paa dette hittil temmelig
taakede omraade.
Gemeinfassliche Darstellung des Eisenhüttenwesens,
utgit av „Verein deutscher Eisenhüttenleute",
Düsseldorf. Verlag Stahleisen, G. m. b. H.
Indb. Mk. 5,00.
Denne fortræffelige bok, som har spredt
kund-skap om jernet i vide kredser i en række av aar,
helt siden 1889, utkommer i 8de oplag iaar.
1 dette oplag er den tekniske del underkastet
en omfattende nybearbeidelse for »at bringe
indholdet helt paa høide med nutidens kjendskap til
vort vigtigste metal og teknikken ved dets
fremstilling.
Ogsaa den økonomiske del er blit omarbeidet,
saa at man faar meddelelser om de d. d. herskende
principper og fremgangsmaater ved jernets
omsætning.
Bokens tillæg med fortegnelse over jernverk og
støperier inden det tyske toldomraade er ogsaa
revidert, og man faar her nøiagtige oplysninger om
de forskjellige verkers specialiteter etc. etc.
Ved disse Nybearbeidelser er bokens omfang
vokset til ca. 400 sider imot ca. 300 sider ved 7de
oplag.
Boken maa paa det varmeste anbefales til alle
teknikkere og forretningsfolk som vil skaffe sig
solid indsigt i jernteknikkens stilling i nutiden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
