Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 27. 5 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 27 1912
yderligere, idet den hertil nødvendige
varme utredes av den i kjølevandet og i
spilddampen indeholdte varme. Et blik
paa en skibs-Dieselmotors varmbilance
viser hvilken betydning utnyttelsen av
spildvarmen har for opvarmningen og
varmtvandsbered ningen.
Varmemængde som er tilført motorerne
fordeles omtrent paa følgende maate:
Nytteeffekt.......................32 °/0
Kjølevand.........................32 -
Avgaser...........................24 -
Indre motstand av pumper . . 12 -
100 %
Kjølevandet fra motoren holder i regelen
50—60° C. herav staar omtrent 20 1. pr.
HK time til dispositon. Den varme som
indeholdes i avgaserne kan nu enten
brukes til en forøkelse av kjølevandets
temperatur eller til det fornødne varme
vand til bade- og vaskeindretning. I
opvarmnings- og varmtvandsledningen kan
der indkobles en hjælpekjel med
oljefyring, og som naar skibet ligger i havn
overtar vandets opvarmning. Da
hovedmaskinen er forbundet med
varmeledningen, saa bevirker hjælpekjelen at den
stillestaaende maskins cylindre ved kulde
altid holdes saavidt varme som det er
heldig for første gangs opfyring med
oljer, som er vanskelig antændelige. Av
denne kombination av hovedmaskinens
drift og varmtvands og opvarmnings
driften til direkte bruk faar man et meget
enkelt og fordelagtig tillæg i utnyttelsen
av brændstof.
Den slags spildvarmeanlæg er ved
stationære Dieselmotor anlæg allerede ofte
utført og med det beste resultat.
Ved at gaa ut fra en lavere
varme-værdi av 10 000 varmeenheter og et
brændstofforbruk av 0,2 kg. pr. eff. HK
time, vil der pr. HK time slippe ut rundt
1 120 varmeenheter gjennem kjølevandet
og spilddampen. Disse 1 120
varmeenheter koster ved en oljepris av 92 Mrk.
pr. ton 1 Pf. Ifølge det i det foregaaende
behandlede eksempel utgjør derefter
spildvarmens værdi pr. arbeidstime 2,80 Mark
og ved 20 reiser om aaret 30 000 Mark.
Selvfølgelig kan kun en brøkdel av
dette tal nyttiggjøres. Men selv om kun
20 °/0 av spildvarmen utnyttes, saa vinder
man dog derved 6 000 Mark pr. aar.
At denne procentsats ikke er sat for
høit, beviser de opgaver som er
offentliggjort av von Hottinger og Nägel i
Zeit-schrift d. Vereines deutscher Ingenieure 4.
Av disse beretninger som er basert
paa praktiske erfaringer med
Dieselmotoren fremgaar, at man paa alle
belastningstrin kan nyttiggjøre sig 82 °/o
av den varmemængde som tilføres
motoren. Da der av den samlede varme falder
rundt 56 °/0 paa spilddamp og kjølevand
og rundt 32 °/0 paa nytteeffekten, saa
viser det sig at man
Q O_90
-—––– 100 = praktisk kan vinde 89°/0
o6
spildvarme.
6 Se Zeitschrift d. Vereines Deutscher Ingenieure,
aarg. 1911 no. 32 og 1912 no. 12.
En saadan yderliggaaende utnyttelse
av 89 °/0 av spildvarmen kan vistnok kun
opnaaes i særdeles gunstige tilfælder,
som neppe forekommer i skibsdriften.
Der kan kun i hvert enkelt tilfælde og
under hensyn til særegne forhold
beregningsmæssig fastslaaes, i hvilken
utstræk-ning man kan anvende den disponible
spildvarme; i de fleste tilfælder vil dog
paa denne maate lønsomheten kunne
forøkes.
Hertil kommer at disse anlæg er meget
enkle at bygge og ikke byr nogen
vanskeligheter for maskinpersonalet.
Til hjælpemaskiner hører i første
række
1. Lysmaskin
2. Rormaskin
3. Pumper
4. Heiseapparater og spil
5. Ventilatorer
Utgangspunktet for en rationel drift
av disse maskiner er lysmaskinen, denne
som er en hurtigløpende Diesel-dynamo
og arbeider baade enkelt og billig, faaes
i forskjellige utførelser og størrelser, den
vil i fremtiden faa stor betydning som
en speciel gren av fabrikationen.
Til denne Diesel dynamos net maa
de øvrige hjælpemaskiner som
enkeltmaskiner tilkobles med elektromotorer.
Da enkelte av disse hjælpemaskiner kun i
sjø, andre kun i havn tar strøm fra nettet,
saa har man tilstrækkelig jevn
strømstyrke og en relativt høi belastnings
faktor.
I betragtning av at der i tidens løp
for konstruktion av rormaskiner har
utviklet sig specialkonstruktioner med
stem-pelmaskinfremdrift, som netop med
hensyn til den allerstørste driftssikkerhet har
naadd en høi grad av fuldkommenhet,
vil det være fordelagtigst at beholde disse
maskiner i sin nuværende form, men
anvende presluft istedenfor damp. Man har
forsøkt at bygge rormaskiner med
elektrisk fremdrift, og tildels ogsaa anvendt
saadanne maskiner ganske meget. Den
elektriske fremdrift byder dog her paa
vanskeligheter, som kun kan overvindes
ved særegne konstruktioner. Ved
sjøgang er roret ofte utsat for enorme tryk,
som paa grund av den overbelastning som
rormaskinen utsættes for, kan bli farlig
for elektromotoren. Av denne grund skulde
man til rormaskinens fremdrift vælge
presluft. Den hertil nødvendige presluft
kan tages fra dieseldynamoens kompressor,
som til dette øiemed og desuten i sin
egenskap som hjælpemaskin for
hovedmaskinen er særlig dimensionert.
For de øvrige hjælpemaskiner er
derimot den elektriske fremdrift den enkleste.
Der er ofte blit foreslaat ogsaa for disse
at bruke presluft. Men i betragtning av
de omstændelige rørledninger og specielle
foranstaltninger, og fremforalt driftens
ensartethet, maa man i mange tilfælder
foretrække den elektriske fremdrift.
Pumperne kan gjennemgaaende
omdannes til centrifugalpumper med direkte
fremdrift ved elektromotorer. Det samme
gjælder for ventilatorerne, heiseanlæg og
kjølemaskiner. For alle disse særlige
for
maal har vore dages elektricitetsindustri
skaffet specialmotorer, som paa en
ud-merket maate er avpasset efter sit
bestemte bruk, og som fremforalt byder paa
en enkelhet og en driftsikkerhet som er
uundværlig ved betjening med uøvet
personal.
Det følger derav at ogsaa for
hjælpemaskinernes vedkommende alle
Dieselmotordriftens fordeler kan gjøre sig
gjæl-dende, omend det maa bemerkes at selve
anlægsomkostningerne er større end ved
dampfremdrift.
Sammenfatter man det foran anførte,
saa viser det sig at dieselmotoren har
mange muligheter for at hæve driftens
lønsomhet. Heri begrundes ogsaa det
intense arbeide som i det sidste aar er
ydet i skibsdieselmotorbygningen for videre
at kunne faa utviklet denne motor, som
hittil utelukkende hadde været prøvet og
godkjendt ved stationære anlæg, til en
maskin jevnbyrdig med den moderne
skibsdampmaskin. Efter et arbeide i
aartier har skibsdampmaskinen naadd en
overordentlig fuldendt utvikling. Alene
paa grund av den større lønsomhet kunde
derfor dieselmotoren ikke ombord
fortrænge dampmaskinen, dersom den ikke
som denne kunde byde sikkerhet for
under alle forhold og til trods for
hvil-ketsomhelst havari at kunne repareres
med ombordværende redskaper saavidt,
at havn kan naaes med egen
maskinkraft. Den uante store utvikling i de
sidste aar berettiger til den antagelse at
dette maal ogsaa snart vil være naadd i
stor-dieselmotorbygningen.
Mindre Meddelelser.
Elektromekanisk Kraftoverføring
til Skibsfremdrift. Det elektromekaniske
princip for overføring til skibsfremdrift vil ved
foretagne praktiske forsøk i større maalestok bli ført
henimot en mere avklaret bedømmelse. For den
amerikanske marine indredes nemlig
flaatekuldampe-ren »Jupiter«, et søsterskib av »Neptun« som er
utrustet med en Melville-Macalpinemaskin av
General Electric & Co. for elektrisk anordning av
overføringsmaskineriet. Ved »Jupiter«s propelleraksler
skal disse drives av dreiestrømslæperingsmotorer, som
fødes av en dreiestrømturbogenerator. Ved et
om-dreiningstal av turbogeneratoren av 2 000 omdr.
min. vil propellerakslerne for skibshurtigheter fra
10—14 knob rotere med 78.5 —110 omdr. min. og
derved gi arbeidseffekter av tilsammen ca. 2 600—
7 000 HK. Dampforbruket pr. HK-time skulde
herved beløpe sig til fra 7 — 5.5 kg. Endvidere er
ved General Electric Co. ogsaa en elektromekanisk
skibsmaskin for det amerikanske linjeskib »Texas«
under arbeide, hvortil er paatænkt enten en
polomsjalt-bar dreistrømsmotor med omsjaltbare poler og med
kortslutningsanker eller en slæperingdreiemotor uten
polomsjaltning. Ved 21 ned til 12 knobs
hastighet skal dampforbruket pr. HK-time være 5.1 —5.9 kg.
Schweiz. Bauzt.
Turbomaskiner av Tesia og von
Gæde. Der er opfundet turbomaskiner baade av
Nicola Tesia og av fysikeren Gæde i Freiberg i Br.,
ved hvilke i motsætning til de almindelige
turbo-maskinersom ikke ved hjælp av skovler paatvinges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
