Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 28. 12 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 28 1912
I leier med mægtighet 5—6 m. er tapet
20 °/0 mindst av hele kulmængden.
I leier med mægtighet 7—8 m. er tapet
28 °/0 mindst av hele kulmængden.
I enkelte tilfælder kan de gaa op til
36—40 °/0 av den forhaandenværende
kulmængde, og dog kan avbygningen være
ledet meget omhyggelig.
Mot dypet vokser trykket og hermed
ogsaa kultapet i form av støv.
Ved anvendelse av »Spülversatzen« kan
disse avbygningstap for en stor del
und-gaaes, idet disse mægtige »flötzer« kan
av-bygges skiveformig nedenfra og opad i
sin helhet.
Paa denne maate indvindes store
værdier av kul som ellers vilde gaa tapt for
bestandig.
Ved hjælp av »Spülversatzen« kan de
av-byggede rum fyldes fuldstændig, og da
den indspylede masse ikke synker noget
videre sammen, kan man paa denne maate
opnaa helt at bevare overflaten for
sætninger og forstyrrelser, som ellers vilde
finde sted ved at gjensætte gruberummene
for haanden. Det er nemlig den
almindelige erfaring at gjensætningsmaterialet,
som er stuvet og muret op for haanden, avtar
altid V4—Ye i volum, naar det faar tid
at sætte sig. Selv hvor omhyggelig man
derfor gjensætter for haanden, vil man
ikke være istand til helt effektivt at sikre
overflaten mot sætninger.
I Oberschlesien sammenfattes
»Spülver-satzens« fordeler i følgende punkter :
I. Den øker arbeidernes produktionsevne,
idet man herved undgaar de høie
strosser, hvor arbeidernes effektive
arbeide er meget mindre end i strosser
med passende høide.
2. Den formindsker tømmerforbruket.
3. Den forhindrer grubebrand og dermed
forbundne ulykker.
4. Den virker gunstig mot
»Schlagwet-ter«, da alle hulrum er utfyldte.
5. Den tillater en større bevægelighet i
driftsdispositionerne.
6. Den fører til en koncentration av
driften, der er av meget stor fordel.
(Fordringen kan gjøres større og
op-faringsarbeidene kan formindskes).
7. Avbygningstapene biir ganske
ubetydelige.
8. Overflaten sikres fuldstændig mot
sætninger.
9. Faren for sten- og kulnedfald fra
taket formindskes til det mindst
mulige, da taket til enhver tid kan
renses for haanden.
10. Den fører ingen nye farer med sig,
men man undgaar ved anvendelse av
denne gjensætningsmetode de mange
farer og ulykker, man altid har ved
gjensætning for haanden.
Mange av disse fordeler vil ogsaa kunne
overføres paa ertsgruberne, men største
parten av dem gjælder, som let vil sees,
kun for kulgruberne.
De utfyldningsmaterialer som helst
anvendes ved »Spülversatzen« er først og fremst
sand, da cfenne gaar lettest gjennem
rørene og desuten trænger kun omtrent like
stort volum spylvand som sand for at
drives frem gjennem rørene.
Desuten kan anvendes lere ; men her vil
vandforbruket ofte gaa op til det dobbelte
paa grund av a.t leren let vil sætte sig
fast i rørene.
Andre anvendte utfyldningsmaterialer
er granuleret masovnsslagg, skifer, aske
og lignende.
Et vigtig spørsmaal for »Spülversatzen«
er slitagen av rørledningen.
Slitagen viser sig mindst naar
utfyld-ningsgodset bestaar av sand blandet med
litt lere. Benyttes berg eller gods som
er underkastet en grovere knusning, biir
slitagen meget større. Slitagen avhænger
først og fremst av spylgodsets haardhet,
dernæst av dets finkorn ighet og desuten
av rørenes stilling.
I de vertikale rør er slitagen mindre
end i de horisontalt liggende, og i
rør-bøiningerne er slitagen som ventelig størst.
Det maa nøiagtig paasees at spylgodset
ikke holder legemer, som kan tætte rørene
og stanse spylingen.
Med hensyn til slitagen har man gjort
den erfaring at et støpejernsrør med 18.6
cm. diameter og 8V2 m/m. godstykkelse,
er utslitt naar 1 million kubikmeter sand
og lere er spylet gjennem det. Under
spylingen maa røret da være regelmæssig
vendt, saa slitagen er mest mulig fordelt
til alle sider.
Godset bør ikke være større end maks.
30 m/m., og desuten bør det tilsættes litt
lere for at det kan gli glattere i rørene.
I den senere tid er man begyndt at
fore rørene indvendig for at beskytte dem
mot slitage.
Der har været forsøkt:
1 træforing.
2 jernforing.
3 chamotteforing.
4 porcellænforing.
Av disse har den sidste erfaringsmæssig
vist sig mest økonomisk, ialfald der hvor
porcellænforingen ikke er utsatt for støt,
saa den risikerer at knuses.
Det fortjener at bemerkes, at forat
»Spül-verwatz«-metoden skal kunne anvendes,
maa spylgodset være tæt ved gruben eller
kun koste en bagatel i transport hen til
samme. Desuten maa der sørges for at
spylvandet om vinteren ikke fryser, da
der herav ofte vil opstaa store
vanskeligheter. Endelig maa man som nævnt,
samvittighetsfuldt passe paa at vænde og
om fornødent ogsaa reparere
spylrørled-ningen i rette tid.
Det er neppe sandsynlig at man her i
landet kan faa større anvendelse for denne
metode ved vore ertsgruber; men dog kan
det ha sin betydning for vore bergfolk at
kjende til ovennævnte resultater.
De av vore bergingeniører, som maatte
faa anvendelse for metoden, kan studere
den nærmere i en hel del litteratur om
dette emne.
Den vigtigste er i »Samlung Berg- und
Hüttenmännischen Abhandlungen« :
I. Hefte nr. 11; Der Spülversatz mit
zwei Tafeln, Kattowitz 1907.
II. Die verschiedenartigen Spülleitungen
in Versatzbetrieb von
Oberbergdi-rektor Lück i maiheftet 1910.
III. Über die Erfahrungen beim
Spülversatz in neuerer Zeit von
Bergwerks-direktor Buch.
Alle tre avhandlinger faaes hos
Ge-brüder Böhm, Kattowitz A/G.,
Deutschland.
A. Kvalheim,
bergingeniør.
Den elektriske
Jernmalmsmeltning i Sverige.
I Sverige er der nu tre anlæg i drift
for elektrisk jernmalmsmeltning, alle efter
»Elektrometalls« ovnstype, nemlig:
Järnkontorets ovn ved Trollhättan;
ved Domnarfvet i Dalarne;
ved Hagfors i Wermland.
De to førstnævnte er bygget for ca.
2 500 hestekræfter; den sidstnævnte ovn
er noget større, for maksimum 3 500 HK,
og den gaar oftest med 3 250 HK. —
Ovnen ved Hagfors blev satt igang den
15de mårs d. a. og har siden gaat
uavbrutt. Man har ved denne ovn et
kul-forbruk av ca. 20 hl. trækul pr. ton
rujern, — altsaa en besparelse paa ca. 10 °/0
sammenlignet med den ifjor ved
Trollhättan foretagne prøvesmeltning med
samme malm. Der bygges nu ved
Bagfors en ny ovn av samme størrelse; denne
nye ovn skal komme i drift i juli eller
august dette aar.
Ved Trollhättan blev ovnen paablæst
den 4de august 1911 og har siden gaat
kontinuerlig. Det meddeles at man vil
fortsætte driften til 4de august d. a., saa
man kan faa et helt aars resultat at bygge
paa.
For driftsperioden fra 4de august 1911
til 6te mårs 1912 er der nylig av d’hrr.
J. A. Leffler og E. Nystrøm levert for
Järnkontoret en meget detaljert
publikation, som bør studeres i original av dem
som interesserer sig for det foreliggende
spørsmaal. Her skal kun meddeles nogen
faa summationssifre.
Av malm og kalksten (ublandet
kalksten) blev ialt paasatt 5 655 ton, og der
blev producert 3 214 ton rujern, —
altsaa 56.8 °/0 ru jern i forhold til
beskikningen.
Gjennemsnitlig for den hele
driftsperiode medgik 2 225 kilowattimer pr. ton
rujern, svarende til 3.94 ton rujern pr.
kilowattaar eller 2.90 ton rujern pr.
heste-kraftaar. Ovenstaaende tal gjælder
forbruket maalt paa maaler. I praksis maa
hertil lægges ca. 10 °/0 større kraftforbruk.
For en enkelt beskikning fik man
gjennem længere tid 4.25 ton rujern pr.
kilowattaar, svarende til 3.13 ton rujern pr.
hestekraftaar.
Gjennemsnitlig medgik 22.72 hektoliter
trækul pr. ton rujern, svarende til et
virkelig forbruk av 295 kg. C. pr. ton
ru jern. Dette vilde ekvivalere omkring
en tredjedel koks pr. ton rujern.
Elektrodeforbruket pr. ton rujern
utgjorde brutto 5.72 eller netto 5.18 kg.
Den elektriske krafts nytteeffekt kan
sættes til 70—75 °/0. For en længere tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
