Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 28. 12 juli 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12 juli 1912
TEKNISK UKEBLAD
365
fandt man 74.39 °/0, altsaa tap 25.61 °/0.
Dette fordelte sig saaledes:
Tap i transformatorerne . . . 2.80 %
I lavspændingsledningerne . . 2.90 »
I kjelvandet..............12.94 »
Ved gascirkulationen .... 1.02 »
Utstraalingstap............5.95 »
Sum tap 25.61 %
Slagg og rujern randt ut av ovnen med
en temperatur av oftest 1 300 — 1 350°,
altsaa med noget lavere temperatur end
ved de vanlige koksmasovner. Herav
følger at den elektriske ovn under forøvrig
like forhold ikke er de gamle
koksmasovner overlegen med hensyn til
svovlrensning; i denne forbindelse maa dog
bemerkes at man ved elektrisk ovn kun
behøver pr. ton rujern med rundt tal 1/3
ton koks mot 1 ton koks ved de vanlige
masovner. Man utbringer saaledes i den
elektriske ovn meget mindre svovl i koksen.
Forøvrig henvises til den meget
utførlige originalberetning.
— Ved Domnar fvet opføres nu en ny
smelteovn efter Helfensteins patent, paa
12 000 hestekræfter, hvilken ovn er
konstruert nærmest efter ferrosiliciums
ovnstype. Saavidt vites er den nye ovn ved
Domnarfvet endnu ikke færdig.
J. H. L. V.
Hydraulisk Komprimering av
Luft i Clausthal.
I de gamle Clausthaler gruber som
av-bygger de blyglans-, sinkblende- og
kob-berkisførende ertsganger, der med SO—
NW strøkretning ogsaa strækker sig under
selve byen, er der ved siden av gamle
maskiner og indretninger, som f. eks. den
fremdeles brukte »Fahrkunst« i Kaiser
Wilhelm sjakt, i de senere aar indført en
række forbedringer, som i bergteknisk
henseende er av største interesse.
Nedenfor skal i korte træk den anvendte
metode for hydraulisk komprimering av
luft omtales.
Den ganske store regnmængde som
aarlig falder i det nordvestlige Harz, biir
ved hjælp av et fra gammel tid av vel
utviklet system av ialt 202 kilometer
lange kanaler, grøfter og stoller samt ca.
67 større og mindre kunstig opdæmmede
bassiner ledet til de forskjellige gruber
og opberedningsanlæg ved Clausthal,
Lautenthal og Grund, og tjener foruten
til malmens opberedning ogsaa som drift
til den før nævnte »Fahrkunst«, pumper,
kraftmaskiner (peltonhjul), fra aar 1908
ved Ottilieschacht og fra aar 1909 ved
Georg Lichtschacht nr. IV ved Grund til
der indbyggede hydrauliske
komprimeringsanlæg. Desuten er der for tiden
2 stykker lignende anlæg under arbeide
ved Kaiser Wilhelmschacht, samt planlagt
nok et ved Knesbäck ved Grund, saa der
inden kort tid vil være 5 stykker
hydrauliske kompressoranlæg i drift i Clausthals
umiddelbare nærhet,
Fig. i. Oprids.
Den for tiden arbeidende kompressor
ved Clausthal besigtiges bedsUved at fare
indi OttilieschachttilTilferGeorgstoll, hvor
kompressoren har sit vandindtak (fig. 1 og 2).
Vandet gaar gjennem
støpejernsrørlednin-gen a, omtrent horisontalt, til den
vertikalt staaende luftsuger b, hvor luften av
det nedfaldende vand suges ind gjennem
aapninger, som i luftsugerens øvre ende
er forsynet med korte rørstumper, som
gaar radielt mot centrum (og er avbøiet
nedad) for at føre luften ind mest mulig
til rørets midte. Av samme grund
danner længdeaksen for hullene paa de ca.
30 stk. nedenfor værende kranser en
spids vinkel med rørledningens længdeakse.
Den centrale lufttilførsel kan ogsaa
fore-gaa som i fig. 3 angit, hvilken
utførel-sesform er anvendt i Grund.
Vandforbruket er normalt 3 m3 pr.
minut. I tørre somre, hvor vandtilførselen
er mindre, bevirker dette let brudd paa
vandsøilen i røret, og lufttilførselen
mindskes da tilsvarende ved at tilstoppe et
tilstrækkelig antal huller. Da luften her
tages ind i selve gruben, er den
naturligvis tilsvarende surstoffattigere og noget
mindre egnet til ventilation end i dagen
komprimert luft.
Luft og vand gaar sammen ind i
beholderen d’s undre del (se fig. 4), luften skiller sig
ut i samme, gaar gjennem regulatoren e,
hvor en flottør stadig hindrer vand fra
at trænge ind i luftledningen, gjennem
h til beholderen i, hvorfra luften ledes
til forbruksstederne. Vandet stiger fra
luftbeholderen d op gjennem rørledningen j
og ledes ut i den flere kilometer lajige
Ernst August stoll, hvor man endnu har
den i gruber sjeldne fornøielse at færdes
i baat. Beholderen i er forsynet med en
sikkerhetsventil og manometer. Ved
overtryk i luftutskilleren stiger luft og vand
i intim blanding op gjennem det smale
rør g, som likeledes har avløp direkte i
Ernst August stollen (ikke som paa
tegningen anvist).
De øvrige detaljer turde uten videre
fremgaa av de hosføiede tegninger.
Der hersker udelt tilfredshet med
anlægget, hvis driftsomkostninger
indskrænker sig til arbejdsløn for 1 mand i 4
timer pr. uke ved kontinuerlig bedrift paa
arbeidspladserne fra mandag morgen til
lørdag aften. Ved det aarlige eftersyn
har endnu intet vist sig at tiltrænge
fornyelse eller reparation, naar undtages at
beholderens indre avskrapes, pudses og
males.
Vandets overfaldshøide er . 99.3 m.
Kompressionshøide er . . 51 m.(5a)
Vandmængde pr. min. . . 3.2 m3
Luftindsuget...............10 »
Kompressorens ydeevne . . 54 HK
Nytteeffekt................77 °/o
Anlægsomkostningerne opgaves at ligge
mellem 12—15 000 M.
At merke er at en væsentlig del av
skakten tidligere var utsprængt — kun
det vertikale parti, hvor sugerøret
befinder sig, blev nysprængt. Rørledning
mellem de to stoller var ogsaa fra gammelt
forhaanden.
Omkostningerne biir altsaa for de
første 10 aar:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
