Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 29. 19 juli 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 29 1912
verket, gehænget, koblingsapparatet og
vognkassen.’ Vognenes størrelse og form
maa naturligvis avpasses efter banens
transportevne og efter godsets art og
egenvegt. Løpeverket bestaar som oftest av
2 hjul, hvis ytre krans er forsynet med
en rille for at gi vognen styring paa
kabelen. Hjulene er forbundet ved en
travers, der er saaledes utformet at de
faar oplagring paa begge sider. Til
traversen ophænges gehænget efter en solid
tapp, der tillater vognen at svinge frit i
bevægelsesretningens vertikalplan.
Koblingsapparatet, der tjener til at forbinde
vognen med det bevægelige træktaug, er
anbragt enten til gehænget eller til
løpeverket.
Av koblingsapparater findes der en
mængde forskjellige konstruktioner, og
det vilde her føre for vidt at gaa ind
paa de forskjellige løsningers fortrin og
mangler.
Her skal kun som eksempel beskrives
det saakaldte Pohlig’ske universalapparat,
som med meget gode resultater er
benyttet ved et stort antal taugbaner baade
ute og hjemme.
Som det vil sees (fig. 1), bestaar dette
av en spindel a, som er forsynet med en
høiregjænge b med sterk stigning og en
venstregjænge c med svak stigning. Paa
hver av disse gjænger sitter en bakke k
og l. Spindelen er lagret i øielagret n,
som er befæstet til vogngehænget. Paa
spindelens ene ende er fastkilet en
vegtarm h. Naar denne vegtarm dreies til
venstre, saa bevæger bakkene sig fra
hinanden, og ved bevægelse til høire
lukker de sig. De to skruegjængers
forskjellige længde og stigning gjør at hakkene
ved vegtarmens dreining tilhøire i
begyndelsen raskt nærmer sig hinanden,
indtil bakkene berører træktauget, men
fra nu av virker blot den fingjængede
skrue, og bakkene klemmes derfor med
stor kraft mot hinanden, saa at en
glidning av træktauget i apparatet er
utelukket selv ved de største vogAaster og
de skarpeste stigninger.
Koblingsappara-tets virkemaate ved ind og utkoblingen
vil sees av fig. 2.
*
Foredragsholderen gav tilslutning en
interessant beskrivelse av en række
taug-baneanlæg verden over. Av pladshensyn
kan den desværre ikke refereres her.
V. B.
Beregning av
Kjørediagram-mer for enfase
Veksellokomotiver.
Hr. redaktør!
I nr. 27 av »T. U. findes en artikel
av hr. dipl.ing. Olaf Strøm omhandlende
beregning av kjørekurver for enfase
lokomotiver. De slutresultater hvortil
forfatteren kommer, er rigtige, fraset de
unøiag-tigheter der maa optræde grundet bortseelse
fra magnetisk lekage etc.; maaten
hvor-paa ligning (17) avledes er imidlertid
feil-agtig.
Forfatteren er nemlig kommen til
ligning (17) ved i ligning (16) at sætte
vinkelen « = 75° og saa bortkaste leddet
Mv2; vinkelen a kan imidlertid ikke
antages at være 75°, idet 15° er en rigtigere
værdi.
Naar børsteforskyvningen ved en
Déri-motor er opgit at være 150°, saa er a
ikke 75°, men
180 — 150
« =––––––-= 15°.
Forfatterens eksempel biir da:
M 7.5 X 2 X 0.268
2
M 4~ M152 = const.
<?n =
16 M 225 M = const.
Leddet Af c2 er saaledes det største av de
to, istedetfor det mindste.
Ligning (17) kan imidlertid avledes
som følger, idet hr. Strøms betegnelser
bibeholdes:
T
Ua
_L
Fig. i.
I en repulsionsmotor, se fig. 1, tænkes
statorviklingen opdelt i en spole med Ks
cos. a ledere og en med Ks sin. a, hvor
K er antal ledere.
Der findes to forskjellige magnetiske
felter eller kraftflater, (J>\ og <Pii.
I rotoren induceres følgende
spændinger:
= 2vsK fil0-8= y2vsÆ^n10-8,
U (1)
omdr. pr. min.
hvor s =––––––-i–––––-—
synchr. omdr.-tal pr. min.
E{ = j2vK^ 10-8 = j ^2vK^ 10~8(2)
hvorj = y — 1
Da ankeret er kortsluttet er (naar
motstand og lekage negligeres)
E, = 0 (3)
herav faaes:
j = S (4)
1 statoren induceres følgende
spændinger :
1 vikling (a):
Ea — j 4.44 v Ks cos. a 10 ~8 (5)
og i vikling (b):
Eb —j 4:.4A v Kg sin a 10 ’8 (6)
Indsættes (4) i (5) faaes:
Ea = 4.44 v S Ks cos a 10 ~8 (7)
Spændingerne Ea og Eb differerer altsaa
90 i fase.
Vi kan derfor skrive:
cos2«s24~ sin2«
(8)
hvor E er klemmespændingen og C en
konstant.
Herav faaes atter:
___E
C \ cos2 a s2 -|~ sin2 «
Likeledes faaes:
og
sin ep
Kb
E
sin a
|/cos2 a s2 -j- sin2 a
(9)
(10)
Ea cos a s
COS cp = = .—(11)
K "|/cos2 a s2 -|- sin2 «
Motorens avgivne effekt kan skrives:
Effekt (12)
hvor er en konstant.
Ci M S — IE cos cp y = Ik E sin cp cos cp r] (13)
(10) og (11) indsatt heri gir:
Ci M S = Ik E S
sin a cos a
cos2 « s2 4~ sin2 a
(14)
Følgelig faaes:
M (cos2 a s2 4~ sin2 «) = konstant (15)
Sættes « = 15° gir dette:
M (0.94 4-0.064) = konstant for 5’ = 1.0
Af (0.235 4- 0.067) = konstant for $ = 0.5.
Vi ser altsaa at ved synchronismus
beløper det konstante led M sin2 « sig til
ca. 7 °/0 av Af cos2« s2; ved S = 0.5 eller
halvparten av synchron hastighet er
procenten steget til 28.5.
For lave hastigheter er det derfor
ventelig at forholdet Af S2 = konstant ikke
vil stemme overens med faktiske kurver,
især for høiere værdier av a.
Før man benytter sig av dette forhold,
er det derfor bedst at undersøke, hvor
god overensstemmelsen er for den i
betragtning kommende motor.
Det forekommer mig at der ved denne
metode maa bestemmes omtrent likesaa
mange punkter paa kurven som ved
benyttelse av punkt for punkt metoden; og
da beregningen for hvert enkelt punkt
er mere omstændig end ved den gamle
metode, indser jeg ikke hvordan nogen
tid indspares.
Eiv. Hanssen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0402.html
