Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 32. 9 august 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
415
Styrelsen skal avlastes, en hel del
vigtige bestemmelser skal træffes av
distrikterne selv, og mangt og meget skal
der rettes paa av vrangt og skakt fra
gammel tid. Det er saaledes et stort,
vanskelig og slitsomt arbeide
distriktscheferne kan vente sig, hvis de skal
fylde stillingerne som det trænges. Naar
dertil kommer at noget nyt hverken
fødes eller tvinges frem av den som sitter
hildet i det forgangne — er det klart at
det som først og fremst maa til, er
friskt mot, nyt syn og uknækket
handle-lyst.
Som sagt, det er haardt at tvinge de
ældre ut. Og heller ikke bør de lide
uforskyldt. Naar derfor det nye systems
heldige gjennemførelse kræver dem
fjernet, taler al rimelighet for at dette sker
paa den lempeligste vis, saa de f. eks.
beholder sin fulde løn og ellers nyder alle
rettigheter i et rimelig antal aar.
De penge maa der ikke sees paa —
og der kan ikke sees paa dem, hvis det
virkelig er saa at man vil noget nyt og
bedre. Uten nye, yngre og friske kræfter
biir man staaende der man staar — og
det nye system biir bare en papirblomst,
som blidt og rolig vil smuldre til støv.
Kirkedepartementet og de
tekniske Mellemskoler.
Vi indtok i forrige nr. en skriftveksel mellem
Kirkedepartementets fungerende ekspeditionschef og
vor redaktør. Vi skal idag tillate os at indta
avslutningen.
Hr. Hoel skriver i »Mgb.« nr. 428:
»Som det altid gaar, naar argumenterne svigter,
gjør hr. redaktør Rasmussen en mængde spræl for
at dække sin svake stilling. Han har nu to
ankepunkter. Jeg skal ta dem kort og elementært.
i. Den eneste undskyldning for, at
departementet i 1912 ikke efter hans mening har foretat
det fornødne med hensyn til igangsættelsen av de
tekniske mellemskoler, er at det har manglet en
fast teknisk konsulent. Bekræftelse av
rigtig-heten av denne sin paastand finder han i en flere
aar gammel uttalelse av budgetkomitéen og en
uttalelse av dens ordfører i 1908.
Enhver vil forstaa, at en flere aar gammel uttalelse
om departementets mulige fremtidige vanskeligheter
ikke paa nogen maate kan tjene som bevis for, at
departementet i 1912 har somiet ved behandlingen
av de tekniske mellemskolers organisation.
En argumentation som denne hr. Rasmussens
hører hjemme i barnekammeret.
2. Hr. Rasmussen beskylder mig for at »skyte
skylden over paa underordnede instanser«. Det har
jeg ikke gjort. Jeg har citert, hvad en anden mand
under navn har meddelt i offentlig blad netop i
anledning av hr. Rasmussens angrep paa
departementet. Det er en betydelig forskjel paa dette og
paa at »skyte skylden« paa andre.
*
De, som har hat interesse av at følge denne
diskussion, vil ha set, at jeg i mit første svar har
git hr. Rasmussen materiale til nærmere at
præcisere sin beskyldning for somleri. Jeg har sagt, at
antal av fagavdelinger ikke kunde avgjøres, før
anmeldelserne endelig forelaa, og at
timelæreransættelserne stod i forbindelse med fagavdelingerne. Jeg
sa videre, at med hensyn til undervisningsplan var
der fra departementets side ingen sendrægtighet
utvist. Det sidste kan hr. Rasmussen nu kontrollere.
Hr. Rasmussen har senere ikke paa noget punkt
benegtet rigtigheten av mine meddelelser, og heller
ikke direkte fastholdt beskyldningen for somleri.
Han kommer bare med en del bemerkninger, som
i forhold til hans beskyldninger er utenomsak.
De forstandige læsere vil forstaa, hvor grundig
hr. Rasmussen i denne sak har tat sig vand over
hodet. Naar han selv søker sin trøst i at gjøre
saltomortaler for galleriet, maa han gjerne drive paa
dermed.
Hermed er denne diskussion avsluttet fra min
side.
Asker, 28de juli 1912.
Klaus Hoel.
*
Herpaa svarer hr. Rasmussen i »Mgb.« 431
saaledes:
Hr. redaktør!
Hr. Hoels indlæg i Deres ærede blad idag
frister selvsagt ikke til synderlig imøtegaaelse. Jeg
skal dog tillate mig at be om plads for en ganske
kort bemerkning.
Der hvor den fungerende ekspeditionschef
holder sig nogenlunde til saken, argumenterer han
med: »Jeg har sagt, at antallet av fagavdelinger
ikke kunde avgjøres før anmeldelserne forelaa«. Og
dermed mener han den hellige grav vel forvaret.
Av det dokument, som hr. Hoel saa tidt har
paaberopt sig, faar man imidlertid nærmere rede
paa, hvorfor spørsmaalet om faglinjernes fordeling
til de forskjellige byer fremdeles staar uavgjort.
Den departementale komité siger nemlig, at det har
ligget utenfor dens mandat at behandle dette
vanskelige spørsmaal. Det maa bero paa Stortingets
avgjørelse.
Men Stortingets avgjørelse kan departementet
ikke faa — og sit eget standpunkt har det endnu
ikke færdig. Og før det foreligger, kan skolerne
selvfølgelig intet faa gjort hverken med læseplan
eller disponering av lærerkræfterne. Kan saa
den-slags betegnes med andet end hjælpeløshet eller
sommel ?
Kristiania, 31te juli 1912.
Ærbødigst
L. Rasmussen.
Om Radium og Radioaktivitet.
Foredrag av professor E. Poulsson i N. I. A. F.
den 20de oktober 1911.
I.
Det er ikke vanskelig at forutsi at de
for ikke længe siden gjorte opdagelser av
radium og en del beslegtede legemer vil
komme til at regnes blandt de største
begivenheter i naturvidenskapernes historie.
Skjønt vort kjendskap til disse stoffer
kun er faa aar gammelt, er dog allerede
saa meget klart, at vi her staar overfor
foreteelser av helt ny, forhen ukjendt
natur, og møter fænomener der er egnet til
at forandre eller delvis omstyrte selv de
mest grundlæggende av vore tidligere
be-greper om al materies natur.
Herom har i tidernes løp følgende
forestillinger fæstnet sig og gjældt som
trosartikler :
Al materie, alt hvad der omgir os og
findes av stof i verden, vi selv, alle
planter og dyr, luft og vand, den jord vi
bebor, og alle andre kloder bestaar av et
forholdsvis litet antal (ca. 80) elementer
eller grundstoffer. Disse er anset som
uforanderlige og uforgjængelige, pi tid i
besiddelse av samme egenskaper som nu,
aldrig skiftende karakter og aldrig
gaa-ende over i hverandre. Forestillinger om
materiens enhet, om en fælles urmaterie,
har ofte meldt sig, men som
tankeeksperimenter, der savnet kjendsgjerningers
støtte.
Grundstoffene er, saaledes sier vor
barnelærdom videre, opbygget av atomer,
som er udelelige og er den mindste og
sidste form hvorunder materie kan
tænkes. Atomerne er uendelig smaa, deres
litenhet kan neppe fattes, kan ikke
uttrykkes i almindelige maal og lar sig
vanskelig anskueliggjøre ved nogen
sammenligning. Selv de mindste i
mikroskopien benyttede maal paa en tusendel
og en titusendel millimeter er overfor
atomerne som tusener av mile.
Alle atomer av samme grundstof er
hverandre fuldstændig like og har samme
vegt. Denne vegt er en uforanderlig
egenskap, er forskjellig for hvert grundstof
og kaldes atomvegt. Det letteste av alle
grundstoffer er vandstof, som forekommer
meget utbredt paa jorden, da det er
bestanddel av alt vand. Dets atomvegt
regnes for 1. Alle andre grundstoffer er
tungere; jernets atomvegt er 56, blyets
207 o. s. v. De tungeste av alle
grundstoffer er de to sjeldne metaller uran
(238.5) og thor (232).
Endnu en egenskap hos grundstoffene
maa her kortelig nævnes. Ophetes et
grundstof meget sterkt, da utsender det
lys. Lar man dette »falde gjennem et
prisme, da sees det ikke længer som en
sammenhængende lysning, men er opdelt
i et antal baand og linjer. Disse linjer
er forskjellige for og karakteristiske for
hvert eneste grundstof. Ved denne
metode, som kaldes spektralanalysen, er
man istand til at bestemme og gjenkjende
mængder saa smaa at de unddrager sig
enhver veining, og hvad mere er,
bestemmelsen kan foregaa paa avstand.
Spektralanalysen har satt os istand til at
erfare hvorav sol, maane, stjerner, ja selv
de fjerne stjernetaaker bestaar. Rettes
spektroskopet mot en stjerne, da sees en
mængde linjer, der er gjenkjendt som
tilhørende grundstoffer, der ogsaa findes
her paa jorden. Andre kloder er altsaa
opbygget av samme materiale som vor
jord, hvilket tyder paa fælles oprindelse.
En merkelig undtagelse fandtes dog i
1868, da man i solspektret blev
opmerk-som paa linjer som ikke tilhørte noget
dengang paa jorden kjendt grundstof, og
derfor blev henført til et nyt element,
som efter solens græske navn blev kaldt
helium. I 1882 saaes imidlertid de
samme linjer i spektret av de gasarter som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0431.html
