Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 32. 9 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
417
het, der nærmer sig lysets (280 000 km.
i sekundet). De mest avbøiede
straa-ler eller partikler absorberes allerede
avet tyndt aluminiumblad, mens de øvrige
kan passere en flere millimeter tyk
me-talplate. Denne gjennemtrængelsesevne
forklares av den store hastighet i
forbindelse med at partiklerne selv er uendelig
smaa. De beregnes nemlig kun at ha
V2000—1/iooo av vandatoms størrelse,
en næsten ufattelig litenhet, som av
Kauf m ann er forsøkt anskueliggjort
ved sammenligningen: en /^partikel
forholder sig til en bacille, som en bacille
til jordkloden.
y-straalerne endelig, der fortsætter sin
retlinjede vei, ufølsomme overfor den
magnetiske paavirkning, er efter al
sand-synlighet immaterielle og opfattes som
æterbølger, fremkaldt av de hurtige
ß-partikler eller elektroner. De har en
overordentlig stor gjennemtrængningsevne,
formaar at passere flere centimeter bly
og kan, naar man har saa meget som
nogen centrigram radiumbromid til
raa-dighet, paavises at gaa gjennem en 30
cm. tyk jernplate.
Radium er det første kjendte legeme,
som i sine nu omtalte straaler uten ydre
paavirkning og uophørlig avgir elektricitet.
Radium er endvidere selvlysende og
saaledes tillike det første eksempel paa et
legeme, som spontant, uten forutgaaende
belysning og uophørlig producerer lys.
Lysningen utgaar ikke alene fra
overflaten, men fra saltets hele masse og er
like tydelig selv under den sterkeste
avkjøling (4- 200°) som ved almindelig
temperatur.
Radium adskiller sig endvidere fra alle
andre hittil kjendte legemer ved at det
uavladelig og spontant avgir varme. Dets
salte holder sig et par grader varmere
end omgivelserne, og 1 gram radium
avgir omtrent 100 varmeenheter pr. time.
Hvis solen indeholdt 2.5 gram radium
pr. 1000 kg. av sin masse, vilde dette
være tilstrækkelig til at bestride hele
dens varmeutstraaling. At radium findes
paa andre kloder, kan man vite derav,
at det er paavist i meteorstener. Hvis
det ikke allerede paa forhaand var
be-kjendt, kunde man alene av
varmeutviklingen slutte at radium paa jorden maa
være et sjeldent metal og forekomme i
ringe mængde, ti fandtes der meget
derav, da vilde vor planets temperatur
stige.
Induceret aktivitet. Enhver gjenstand
som befinder sig i nærheten av radium
eller opløsninger av radiumsalte, biir efter
kort tids forløp radioaktiv og begynder
at utsende straaler, selv om vedkommende
gjenstand ikke direkte rammes av
radium-straaler, og selv naar enhver forurensning
med radium (f. eks. gjennem
støvpartikler) er fuldstændig utelukket. Denne
aktivitet, som kaldes den inducerte, er
kun forbigaaende, d. v. s., den opbrukes
idet straalerne utsendes, mens radiums
egen aktivitet tilsyneladende er
uuttøm-melig. Efter C u r i e ’ s og R u t h e
r-ford’s undersøkelser forholder de
inducerte gjenstander sig som om de skulde
være bedækket med et usynlig lag av en
enormt aktiv substans. Man kan ikke
med de ømfindtligste instrumenter
paavise nogen vegtforøkelse av f. eks. en
aktiveret platintraad, og betragter man
den under mikroskopet, kan intet sees,
men at det virkelig gjælder et materielt
belæg paa det aktiverte legemes overflate
maa sluttes derav, at aktiviteten avtar
naar det gnides med et klæde, og
fuldstændig fjernes ved skuring med
sandeller smergelpapir. Behandles
platintraa-den med sterk saltsyre eller svovlsyre,
tapes aktiviteten; den er dog ikke
tilintetgjort, men simpelthen opløst; ti
inddampes syrerne i en skaal, da biir den
tilbake som et usynlig residuum, der
svinder ved glødning; der efterlates
altsaa ved inddampningen noget, som først
ved høi temperatur fordamper.
Den inducerte aktivitet overføres
gjennem emanationen, maaske det forunderligste
av alt som radium frembringer.
Indesluttes et radiumsalt eller en opløsning
derav i en lukket beholder, f. eks. et
glasrør, da viser om en tid luften sig opfyldt
av en aktiv utstrømning, den saakaldte
emanation; glasrørets vægger meddeles
induceret aktivitet og lyser i mørke.
Aapnes beholderen da utbreder
emanationen sig likelig i værelset, indtil den
stanses av væggene, der likesom andre
faste gjenstander som træffes, meddeles
induceret aktivitet. Lar man beholderen
kun gjennem et kapillærrør staa i
forbindelse med luften utenfor, da
diffunderer emanationen ut med en hastighet, som
er likefrem proportional med rørets vidde
og omvendt proportional med dets længde
— altsaa efter samme lov som gasarter.
Ogsaa i andre henseender forholder
emanationen sig som en gasart. Den kan
opløses i væsker, f. eks. vand, og atter
utdrives ved kokning og kan endvidere
fortsættes ved avkjøling til 4- 150°;
glasset hvori den er »indefrosset», biir da
lysende. Emanationens egenskaper
til-sammentat fører os til at anse den
som en fra radium uophørlig utstrømmende,
usynlig, positivt elektrisk ladet gasart, som
har den egenskap paa alle legemer,
hvormed den kommer i berøring, at avsætte
et aktivt belæg — den inducerte
aktivitet.
Emanationen er ved sine elektriske
egenskaper let at paavise, og det er ved
dens hjælp at vi nu har faat besked om
at radium, om end i meget ringe
mængder, er tilstede omtrent overalt i den
faste jordskorpe. De sidste aars
undersøkelser viser nemlig, at den i de øverste
jordlag indesluttede luft næsten overalt
indeholder radiumemanation. Den findes
i regelen i størst mængde i kjeldere og
brønder, men stiger, især ved lavt
lufttryk, ogsaa op i atmosfæren, hvor den
kan paavises saavel i lavlandene som
især høit tilfjelds. Paa grund av sin
store diffusionsevne trænger den selv
under de ugunstigste omstændigheter op fra
jorden. Saaledes fandt S i m p s o n ved
Karasjok i Finmarken en tydelig
radioaktivitet i luften, paa en tid da jorden
var frosset og dækket av dyp sne; det
samme har man fundet i Kanada.
Næsten alt fra jorden fremtrængende vand
fører emanation med sig. Særlig har
man fæstet sig ved at flere fra gammel
tid av i medicinen benyttede mineralkilder
har en forholdsvis høi aktivitet. Nogen
faa eksempler skal nævnes. Blandt
Karlsbads kilder naar en enkelt op til
47.5 (dette og de følgende tal betegner
en nu for saadanne kilder almindelig
brugt elektrisk maalestok). Baden-Baden
i Schwarzwald har mange radioaktive
kilder, av hvilke en enkelt opviser det
høie tal 125. Særlig utmerker dog Gastein
sig; dette gamle, like fra oldtiden
skattede kursted har flere kilder, hvis tal
gaar fra 120—140, og en enkelt som
ved maalinger gir værdien 149, den høieste
aktivitet man hittil har fundet i nogen
av de i medicinsk øiemed benyttede
kilder. Man har især fæstet sig ved
radioaktiviteten for Gasteins vedkommende,
fordi dets kilder er saa fattige paa faste
bestanddeler at de nærmer sig rent vand;
det har derfor faldt vanskelig at forstaa
at de kan virke anderledes end
almindelig drikkevand. Da den store, nu
forlængst avdøde kemiker L i e b i g engang
var syk, berettes der, blev han raadet til
at reise til Gastein, men utbad sig først
en prøve av vandet. Efter at ha
analyseret det, erklærte han at derhen vilde
han dog ikke reise; han blev imidlertid
overtalt, tok avsted og blev helbredet.
Dette kunde han kun forklare sig
saaledes, at der i vandet maatte være »etwas
Elektrisches«, ord som senere har vist
sig profetiske.
Ogsaa her i landet støter man efter
forfatterens undersøkelser hyppig paa
radioaktivt vand. Larvik har saaledes en
kilde med aktivitet 3,5, Sandefjord
omtrent 1, Gausdal sanatorium 4—5,
Eids-volds bad omtrent 1 ; paa Nesodden ved
Kristiania findes mange radioaktive kilder,
hvorav et par opviser tallet 20, en enkelt
43. Endvidere findes paa Modum et stort
omraade hvorfra næsten alle vandprøver
er radioaktive; et par av disse, der flere
ganger er undersøkt, viser høie tal paa
henimot 100.
Vi skal efter denne digression vende
tilbake til radium emanationens egenskaper.
Emanationen er ubestandig.
Emanations-holdig luft eller emanationsholdig vand,
som er indelukket i en tæt beholder f. eks.
av glas, taper sin aktivitet paa en ganske
bestemt maate, saaledes at den synker til
det halve i løpet av 4 dage. Om 4 dage
er den altsaa kun det halve av hvad den
er idag, om 8 dage det halve av hvad
den var 4de dag o. s. v. Faldet foregaar
uavhængig av al ydre paavirkning og
inden grænserne -4- 180°––-P 450° ogsaa
uavhængig av temperaturen, altid paa
samme maate, saa man endog har tænkt
paa heri at finde en uforanderlig
maalestok for tiden.
Materie kan ikke tilintetgjøres. Naar
emanationen svinder, er det følgelig kun
tilsyneladende, og den maa fremdeles
eksistere i en eller anden form.
Forsøkene paa at forfølge dens skjæbne er
allerede kronet med held og har bragt et
resultat, som retfærdiggjør de ord,
hvormed denne artikel er indledet. Dette vil
fremgaa av følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
