Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 32. 9 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 32 1912
Betragter man frisk utviklet emanation
i spektralapparatet, da sees i begyndelsen
et billede av uro, et vekslende spil av
farvede linjer som kommer frem og atter
forsvinder, indtil der efter nogen dage
optræder en lysende gul linje, der biir
staaende; og nu utvikles litt efter litt en
samling av karakteristiske linjer, der alle
tilhører det i indledningen omtalte
grundstof helium. For første gang er herved det
uigjendrivelige bevis levert for, at et
grundstof kan g aa over i et andet.
Paa det mest uventede møtes altsaa
her forskningerne over emanationens
skjæbne med de berømte undersøkelser
hvorved Ramsay for flere aar siden, da
radium endnu var ukjendt, fandt helium
i uranmineraler; sammenhængen biir nu
let at se: det er opstaat av disse
mineralers radium med emanationen som
mellemled. Da helium som nævnt er
paavist i solatmosfæren, tør vi ogsaa anse
det som sandsynlig at solen indeholder
radium, og man har allerede tænkt sig
dette som en av kilderne til dens varme.
Radium utøser uophørlig enorme
energimængder. Det avgir uavladelig materielle
deler og utsender uten ophør lys, varme
og elektricitet. Forsøker man at beregne
den energi som utvikles av 1 gram
radium, kommer man til et svimlende antal
hestekræfter. Og alt dette sker uten at
det har været mulig at paavise at de sma^,
mængder, i regelen kun nogen milligram
eller centigram, hvormed man har
eksperimentert, i den tid man hittil har
iagt-tat dem, avtar i vegt eller paa anden
maate forandres. Det er dog selvsagt at
radiumatomet fortæres og tilsidst
ødelægges ved de katastrofer det uophørlig
er skuepladsen for. Det gjennemgaar en
trinvis avbygning, bl. a. til helium, kan
beregnes at tape i vegt og forbrukes
tilsidst inden en endelig tidsfrist.
Beregninger der er foretat paa forskjellig
maate, fører overensstemmende til det
resultat, at et gram radium i løpet av
ca. 1700 aar taper det halve av sin vegt.
Om nogen tusen aar vil altsaa praktisk
talt alt det radium som nu findes paa
jorden, være forsvundet. Dette
forunderlige stof maa altsaa likesom levende
væsener ha en bestemt levetid og eksisterer
efter sin undergang ikke længer som
radium. Herved reiser sig en ny gaate:
hvorledes er det mulig at der overhodet
længere kan findes radium paa jordkloden,
som dog har en langt høiere alder?
T ransportbeton.
Efter »Stahl u. Eisen« tillater vi os at
hitsætte:
For at undgaa alle de foi*kjellige
vanskeligheter ved fremstillingen av beton og
mørtel til store byggeforetagender
fremstiller regjeringsbygmester D. Magens i
Hamburg mørtel og beton paa et centralsted
og befordrer den herfra færdig til
for-bruksstedet. Herved spares ikke alene
plads og arbeidskraft paa byggepladsen
og byggingen paaskyndes, men man har
ogsaa paa grund av denne forholdsregel
sikkerhet for at faa et jevnt material uten
hensyn til de netop herskende veirforhold.
Mot den for tidlige avbinding har Magens
truffet specielle forholdsregler, idet han
fremfor alt kun anvender langsomt
bindende cement, og ved indtrædende tørt
eller varmt veir sørger for raastoffenes
avkjøling og for at betonen under
transporten holdes avkjølet. At betonen under
transporten rystes er heldig, da dette
forsinker avbindingen. Det fremgaar av
de praktiske erfaringer yderligere, at ogsaa
betænkeligheterne med hensyn til at
betonen skiller sig, er uten grund.
Det var selvfølgelig i første række
vigtig for Magens at paavise at betonens
Tabel I.
Resultater av trykforsøk mellem beton og transportbeton.
Gjennemsnitstal av 2 eller 3 enkeltforsøk.
[-Forsøks-række.-]
{+Forsøks- række.+} Nr. Prøvelegemernes alder Gjennemsnitlig trykfasthet i kg/cm^ Forholdstal: Den alm. betons trykfasthet =100
alm. beton [-transport-] {+trans- port+} beton
I. i : 12 grubekis 60 90 94 104
II. i=9 - 54 61 67 110
III. 1:9 — 4- grovt teglavfald . . . . . 58 73 85 116
IV. 1:3 — + 1 granitavfald 56 188 246 131
V. i : 6 kis : 6 teglblokker 28 68 82 128
VI- i : 7 » : 7 — 28 128 129 IOI
VII. i 7 „ : 7 — 28 121 133 IIO
VIII. i : 4 Elbkis 28 154 205 133
IX. i : 4:4 tnasovnsslagg 28 189 212 112
X. i •• 9 — 28 54 73 135
[-Gjennemsnitlig-]
{+Gjennem- snitlig+} 118
Av forholdstallene paa tabellens sidste
spalte sees graden av denne
fasthetsfor-økelse. Denne er naturligvis meget
forskjellig, og maa tildels føres tilbake paa
de stoffer som er anvendt, paa
blandingsforholdet, paa transportens varighet og
dels paa andre indflydelser, som ikke kan
paavises. Det er en selvfølge at disse av
Magens i laboratorium gjorte forsøk ikke
kan være bestemmende for avgjørelsen
av spørsmaalet, hvorvidt transporten har
indflydelse paa betonens hærdningsevne.
Der blev derfor paa foranledning av de
bygherrer som anvendte transportbeton,
foretat videre sammenlignende
fasthets-forsøk med transportert og ikke
transportert beton.
Disse forsøk omfatter de forskjelligste
blandinger. Som tilslagsstoffer benyttedes
dels grubekis, dels elvekis, dels blanding
av kis og puk (kisel, granit, teglavfald).
dels slagger fra Hamburgs
søppelforbræn-dingsanlæg. Her som ved de tidligere
utførte forsøk blev der lavet betonterninger
i normalformat, 5 stkr. for hver række
paa betonverket og 5 stkr. paa det
byggested hvorhen betonen var transportert.
De opnaadde resultater viser med enkelte
undtagelser at transportbeton
gjennem-snitlig utviste en større fasthet end den
almindelige beton. Fasthetsforskjellen i
hærdningsevne ikke lider ved transport.
Han har i den anledning allerede for
flere aar tilbake utført en række
sammenlignende trykfasthetsforsøk med almindelig
beton og den saakaldte transportbeton.
Resultaterne av disse forsøk, som blev
gjort med betonterninger av 30 cm. længde,
er fra en række enkeltforsøk i
gjennem-snit sammenstillet i tabel L Av disse
tal fremgaar at transportbetons
hærdningsevne og fasthet ved optil flere timers
transport ikke alene ikke formindskes,
men at der endog opnaaes større fasthet
end ved ikke transportert beton.
de forskjellige rækker varierer inden
temmelig vide grænser, en foreteelse som
allerede blev konstatert av Magens ved hans
første forsøk. For at anskueliggjøre
fast-hetsforskjellens grad, ialfald for 28-dages
prøverne, er i tabel II fastheten for de
to betonarter opført mot hinanden, og
forholdstallene som vedkommer den
transporterte betons fasthet (= 100) beregnet.
Efter denne varierer de to betonarters
fasthetsforskjel mellem 7 og 33 °/o. I
gjennemsnit er den -
11 %• Det maa
derfor ansees som en kjendsgjerning at
transport i’ almindelighet ikke indvirker
uheldig paa færdiglavet betons [-hærdningsevne, men at tvertimot betonens fasthet
forbedres og endog inden visse grænser
mer jo længer transporten varer.
Endvidere viser forsøksresultaterne at
transportbeton blir jevnere end ikke
transportert beton, forsaavidt der kan trækkes
tilforladelige slutninger i denne retning
av det forholdsvis ringe antal
enkeltværdier. Avvikelserne fra middel for
28-dages fasthets vedkommende beløper sig ved
frisk tilberedt beton til ca. 7 °/0 og ved
transportbeton til ca. 5 °/0. Herved er
der ogsaa git bevis for at betonens
enkelte bestanddeler ved transporten ikke
falder fra hinanden, da i saa tilfælde den
transporterte beton maatte vise større sving-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
