Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 33. 16 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
423
ste interesse i alle fagkredser verden
rundt.
Saavidt vi vet — og vi har heller ikke
hittil set noget fagblad som vet mere —
er det et faktum at der endnu ikke er
bygget noget større sjøgaaende krigsskib,
som er forsynet med dieselmotorer. Selv
i handelsmarinen som har gaat i spidsen
for de store skibes vedkommende, er der
endnu ikke bygget noget fartøi med saa
kraftige motorer, som der vil bli tale om
ved de projekterte panserskibe. Ja det
kan endog være tvilsomt om der noget
sted er utarbeidet detaljerte planer for
større krigsskibe med saadanne motorer.
Som vi i vor artikel i nr. 28 sa, befinder
man sig her endnu paa eksperimenternes
stadium, og der staar mange undersøkelser
og forsøk igjen at utføre, før man med
tryg-het kan ta standpunkt til dette spørsmaal.
Det var herpaa vi tillot os at henlede
opmerksomheten. Og da et mislykket
forsøk hos os vil faa en meget stor
indflydelse paa vor flaates effektivitet, ansaa
vi det for vor pligt at rope et varsko,
som vi benytter anledningen til at
gjenta.
Dieselmotoren har nok fremtiden for
sig — der er mange ting som taler for
det. Men overgangen fra dampmotoren
vil ikke bli saa braa. Det tyder den
livlige diskussion paa, som i den senere tid
føres i fagpressen om dampmotoren
kontra forbrændingsmotoren. Der er derfor
ingen fare for at vi skal bli agterutseilet
om vi her slaar smaa slag og ser os for.
Vor krigsflaate er os desuten saa dyr, at
den ikke bør spille pionerens rolle der
hvor de store og rike nationer endnu
ikke har vovet sig i vei.
\ Bygningslovens Revision.
At faa nedsatt en departemental
komité, som kan ta bygningsloven under
revision, ikke alene med de forbedringer
for øie, som i den sidste tid har været
paa tale, men ogsaa for at faa ensartede
regler for samtlige landets byer, det maa
nu være en sak som regjeringen snarest
maa faa gjennemført.
Denne komité bør bestaa av dygtige,
upartiske folk, som er inde i disse saker,
folk der kan avgi en indstilling som ikke
behøver at cirkulere mellem alle mulige
foreninger og instanser til uttalelse, men
som saa at si utgjør det sidste ord.
Vi trænger en revisionskomité, som
arbeider raskt og fremsynt, og i spidsen for
komitéen en kraftig formand.
At faa nedsatt denne komité bør være en
av den nye arbeidsministers første opgaver.
Dieselmotoren som Skibsmaskin.
Av kaptein, skibsteknisk konsulent D. E. Finne L
I.
Den første dieselmotor blev fremvist
av dr. Diesel i Augsburg 1897.
Dieselmotoren kan saaledes nu se tilbake paa en
15 aarig utvikling. Den langt overveiende
del av de dieselmotorer som har været
fabrikeret i disse aar, har været mindre
motorer til elektricitetsverker og andre
kraftanlæg iland. 4-taktstypen har været
langt mere anvendt end 2-taktstypen, og
som følge derav er utviklingen fortrinsvis
kommet 4-taktstypen tilgode. Den
enkeltvirkende 4-takts dieselmotor har allerede i
flere aar været anset for at staa fuldt paa
aøide med dampmaskiner i retning av
driftssikkerhet og billighet i vedlikehold
for landanlæg. Det er derfor naturlig
at det var 4-taktstypen, der først for
alvor kom i betragtning som skibsmaskin.
Bortset fra motorer til smaafartøier
og undervandsbaater er for øieblikket en
række store skibe forsynet med 4-takts
dieselmotorer i drift. Begyndelsen blev
gjort i Rusland, hvor Kolomna
Maskinfabrik har leveret motorer til flere store
skibe paa Volga og det Kaspiske Hav,
saaledes tankskibene »K. W. Hagelin« og
»Emanuel Nobel« bygget i 1910. Disse
skibe er 380 fot lange, 46 fot brede og
25 fot dype og laster 4 800 ton. Hvert
skib har 2 stykker 600 hesters motorer.
1 Paa vegne av Christiania Rederiforening
foretok kaptein Finne ivaar en reise for at studere
dieselmotoren og dens anvendelse som
skibsmaskin. Resultaterne av reisen har hr. Finne
fremlagt i en rapport til Christiania
Rederiforening. Av denne rapport, som Christiania
Rederiforening i disse dage har utgit i
bokform, har vi ved overenskomst sikret os retten
til offentliggjørelse av de vigtigste kapitler.
Eftertryk tillates ikke uten nærmere avtale.
Red.
Fremdeles tankskibet »Delo«, der laster
4 000 ton, samt laste- og passagerskibene
»Galilei« og »Zoroaster«. De sidstnævnte
skibe er 270 fot lange, 33 fot brede og
20 fot dype og er er forsynet med 2
stykker 500 hesters motorer. Ved
maskinfabrikken Ludwig Nobel i St. Petersburg
er bygget blandt andet tankskibet
»Robert Nobel«, der har 2 stykker 600 hesters
motorer.
Begyndelsen blev i Vesteuropa gjort
av Nederlandsche Fabriek van Werktuigen
en Spoorwegmaterieel i Amsterdam, som har
bygget motorerne til det sjøgaaende
tankskib »Vulcanus«, samt den lille lastebaat
»Sembilan«. I Danmark kom Burmeister
& Wain hurtig efter med det nu
verdensberømte skib »Selandia«. Efter de heldige
resultater som er opnaadd med sidstnævnte
3 skibe, er der ikke længer nogen grund
til at tvile paa at de dieselmotorer som
nu fabrikkeres i stor stil av den hollandske
og den danske type, er fuldt paalidelige
og anvendbare som skibsmaskiner for
store skibe. De russiske motorer er litet
kjendt og har ingen betydning utenfor
Rusland. Saavel den hollandske som den
danske fabrik har lang erfaring med
dieselmotorer til landanlæg bak sig. De
specielle dieseldeler som ventiler, kamaksler,
kompressorer, luftbeholdere,
brændselpumper o. s. v. har for begge verksteders
vedkommende staat sin prøve.
Vanskelig-heterne med at reversere motoren har de
to verksteder løst paa hver sin maate,
og for begges vedkommende er løsningen
vellykket. Hvis reverseringen er sikrere
og hurtigere ved den danske motor,
skyldes det antagelig kun den omstændighet,
at den danske motortype er 8-cylindret,
mens den hollandske er 6-cylindret.
Imidlertid har jeg hverken i Holland eller
andetsteds hørt noget om at reverseringen
nogensinde skulde ha slaat klik for den
hollandske motor. Hvis der skulde være
noget at bemerke ved reverseringen, maatte
det være at reversionsmaskinen drives
med komprimeret luft. Denne indvending
gjælder saavidt jeg vet alle de
skibsmotorer for større skibe som er under
bygning, forsaavidt som de ikke
utelukkende reverseres for haand. Maskiner
som drives med komprimeret luft er
til-bøielige til at volde vanskeligheter i koldt
veir, men nogen anden drivkraft er det
ikke praktisk at anvende til reverseringen.
Man har desuten altid haandreversering
i reserve.
»Vulcanus« har flere gange været ute
for det tilfælde at stemplerne har sat sig
fast i cylinderne. Det samme hændte efter
forlydende med »Selandia« i det Røde
Hav, saa skibet maatte anløbe Aden. Dette
kommer vistnok utelukkende av at der
er anvendt asfaltholdig olje. Asfalten
forbrænder ikke ordentlig, og stemplet
sætter sig tilsidst aldeles fast, saa det
forekommer at det maa tas op med
donkraft og asfalten hugges væk. Under
saadanne omstændigheter er det en stor
fordel at ha den hollandske motors
indretning til at efterse stemplet, og om
nødvendig svinge det ut til siden istedenfor
at løfte det op. At saadanne uheld med
stemplerne forekommer, viser tydelig at
man i en dieselmotor maa være forsigtig
med valget av olje, og at man ikke kan
anvende alslags avfald.
Av 4-takts motorer findes der ikke
andre konstruktioner end de ovennævnte
2, som det kan være tale om at anvende
til store handelsskibe. Begge disse
motortyper har passeret eksperimentstadiet
og fremstilles fabrikmæssig. Efterspørslen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
