Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 33. 16 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 33 1912
er rigtignok for øieblikket saa stor
at bestillinger nu er vanskelig at
sikre sig.
Utviklingen av 2-taktsmotoren som
skibsmaskin er foregaat samtidig ved en
række forskjellige verksteder, og de
specielle vanskeligheter med reverseringen
og spyleluften er løst paa flere forskjellige
og helt uavhængige maater.
A/B Diesels Motorer i Stockholm har
indført en egen 2-cylindret manøvermotor,
der under gang gjør tjeneste som
spyle-luftspumpe. Denne motortype er anbragt
paa en hel del mindre hurtiggaaende
skibsmotorer med udmærket resultat. For
smaa fartøier er denne motortype
særdeles velskikket. De største av disse
motorer som har været anbragt i noget
far-tøi, er de to motorer til tankskibet
»Toiler«. De er paa 180 E. HK hver med
250 omdreininger. »Toiler« har opnaadd
berømmelse som det første motorskib der
gik over Atlanterhavet.
Til anvendelse paa større skibe har
den svenske fabrik gaat over til at
anvende en egen manøvercylinder under
hver arbeidscylinder. Efter dette system
er under arbeide 2 motorer hver paa 800
E. HK med 165 omdreininger, altsaa
fremdeles hurtiggaaende motorer. Det
vil være forhastet uten videre at slutte
at denne motortype vil vise sig likesaa
velskikket og driftssikker for store skibe,
som den tidligere anvendte har vist sig
for smaa skibe. De 2 nye motorer biir
sandsynligvis til høsten færdig til
av-skibning til Skotland, hvor de skal
ind-stalleres i et tankskib. Der er ingen
speciel grund til at tvile paa resultatet; men
der er endnu et stykke frem til en
langsom tgaaende motor for almindelige
laste-baater. Forutsat at prøverne med den nye
motortype falder heldig ut, vil jeg anse
denne særdeles skikket til anvendelse for
middelstore skibe med god fart, som
f. eks. frugtbaater, og mindre kombinerte
laste- og passagerbaater.
Omdreinings-antalet bør dog reduceres noget.
Personlig liker jeg ikke manøvercylinderne
under arbeidscylinderne med 2 stempler paa
samme stempelstang; men det maa
indrømmes at motoren til gjengjæld er
overordentlig enkel i ventilarrangementet, og
at den sandsynligvis vil manøvrere
ud-merket.
Gebrüder Sulzer i Winterthur, Schweiz
har kombinert spylepumperne med
høi-trykskompressoren, og det hele drives fra
en krumtap paa enden av akslen. Av
denne motortype er der bygget en hel
del motorer til undervandsbaater og andre
mindre skibe. De største motorer der
er levert til noget ikke krigskib, er 2
motorer hver paa 400 E. HK med 250
omdreininger til det lille pasagerskib
»Ro-magna«, der forliste i Adriaterhavet i
1911. For øieblikket har Sulzerfabrikken
under bygning 2 motorer til et skib for
Hamburg-Sydamerikalinjen; hver av disse
er paa 800 E. HK med 190
omdreininger.
Som motorfabrik betragtet staar
Gebrüder Sulzer meget høit, og fabrikken
har været banebrytende med hensyn til
utviklingen av den 2-takts dieselmotor.
Men jeg tror ikke at Sulzer-motoren
kommer til at spille nogen rolle som
driv-maskin for almindelige lastebaater,
medmindre fabrikation av denne motor
kommer til at igangsættes av andre og mere
direkte skibsinteresserte verksteder.
Maschinenfabrik Augsburg Nürnberg i
Nürnberg har ogsaa været banebrytende
med hensyn til utviklingen av den 2-takts
dieselmotor, og fabrikken har levert en hel
del motorer til undervandsbaater og mindre
fartøier. Fabrikken har nu kastet sig
over konstruktionen av en dobeltvirkende
2-takts motor til store krigsskibe, og
arbeider herunder sammen med Biohm &
Voss i Hamburg. For almindelige
handelsskibe har Nürnbergmotoren i
alminde-lighet, og den dobbeltvirkende motor i
særdeleshet, endnu ingen interesse. Den
enkeltvirkende motor er ikke utviklet som
motor for større handelsskibe, og den
dobbeltvirkende motor befinder sig paa
eksperimentstadiet.
Den motorfabrik som mest direkte tar
sigte paa utviklingen av en 2-takts
dieselmotor for lastebaater er Carels Freres i Gent.
Carelsmotoren er konstruert under
samarbeide av motorbyggere og
skibsmaskinbyggere. Samtidig som dens dielseldeler maa
ansees for fuldt paalidelige og paa høide med
hvad nogen anden kan fabrikere,
garanterer navne som Richardsons, Westgarth
& Co., Middlesbrough, Clyde Shipbuilding
& Engineering Co., Port Glasgow,
Reiher-stieg Schiffswerfte & Maschinenfabrik,
Hamburg og flere andre for at motoren
er utviklet efter de rigtige linjer som
skibsmaskin for lastebaater.
Den største av de Carels motorer som
er under bygning, er paa 1 800 E. HK
med 100 omdreininger pr. minut. Denne
motor hadde jeg anledning til at se prøvet
i Hamburg i begyndelsen av mai, og det
var en fornøielse at se hvor pent den
arbeidet og hvor sikkert og hurtig den
manøvrerte. Farten blev reducert ned til
30 omdreininger med uklanderlige
indikatordiagrammer. Ved 4 forskjellige
verksteder i England, Skotland og Tyskland
er for øieblikket en motor av denne type
under installation i lastebaat, og inden
høsten vil man kunne høre nærmere om
resultaterne i drift. Motorerne ser
overordentlig lovende ut, men man maa lægge
merke til at det her endnu i hvert enkelt
tilfælde dreier sig om det første forsøk
paa 2-takts motorens avendelse paa større
skibe, og at der for flere verksteders
vedkommende først efter vellykkede prøver
vil være tale om at opta den
fabrikmæssige tilvirkning av typen.
Ved Germaniaverftet i Kiel har man
grepet saken dristigere an, idet ikke mindre
end 3 motorskibe med 2-takts motorer er
under bygning, saa man maa føle sig meget
sikker paa et gunstig resultat. Med
hensyn til almindelig arrangement,
anbringelse av spyleluftspumperne paa baksiden
av motoren og drevet ved hjælp av balanser
o. s. v., har Germania motoren meget
tilfælles med Carelsmotoren. Germania
motoren har imidlertid mindre interesse for
almindelige lastebaater, da Germaniaverftet
er særlig interessert i utviklingen av en
motortype for store krigsskibe. De største
av de motorer som bygges, er paa 1750
E. HK med 140 omdreininger.
En egen konstruktion av 2-takts
dieselmotorer, der likesom Carels motoren
tar sigte paa anvendelse i handelsskibe,
er Junkers motoren. Denne motortype
har utseendet imot sig, da den for
det første er meget høi og desuten ser
meget indviklet ut med sine lange
trækstænger. Jo mere man studerer denne
motortype, desto flere gode sider viser
den sig at ha, og der er al grund til
at tro at den vil vise sig velskikket
til drivmaskin for handelsskibe. Motorer
av denne type er for øieblikket under
bygning til 2 tyske tankskibe, og inden
aaret er omme vil resultaterne kunne
foreligge.
De 3 typer av 2-takts dieselmotorer
som vil ha interesse for norske redere, er
saaledes de svenske dieselmotorer, Carels
motorer og Junkers motorer. Ingen av
disse typer har endnu levert beviset for
driftssikkerhet og manøverevne ved
anvendelse i større skib; men der er ingen
grund til at tvile paa at beviset snart vil
komme for alle 3 typers vedkommende.
Med hensyn til dieselmotorer for store
skibe er saaledes stillingen den, at 4-takts
motoren har faat et forsprang fremfor
2-taktsmotoren. Bygning av store 4-takts
motorer er tat op fabrikmæssig, mens
store 2-takts motorer endnu bygges
enkeltvis som eksperimentmaskiner. Dersom
det imidlertid viser sig at de store 2-takts
motorer, som nu biir færdig i løpet av
sommeren og høsten, kommer til at staa
fuldt paa høide med 4-takts motorerne i
retning av paalidelighet, vil dette forhold
hurtig forandres, da 2-takts motoren er
billigere i anskaffelse, og i flere retninger
er at foretrække som skibsmaskin.
Det vilde være forhastet efter den
korte tid store skibe med dieselmotor
endnu har været i drift, at sætte
dieselmotorer paa høide med dampmaskiner
som skibsmaskineri med hensyn til
paalidelighet og driftssikkerhet, og specielt
forbehold maa endnu tas overfor 2-takts
motoren. Nogen risiko maa man antagelig
endnu løpe om man vil bestemme sig for
dieselmotorer, men dersom en nøgtern
beregning viser at dieselmotor er det
mest økonomiske at anvende i et givet
tilfælde, er denne risiko antagelig ikkø
saa stor at den længere bør virke
avskræk-kende. Det har da ogsaa vist sig at de
firmaer som engang er begyndt med
dieselmotorer for en fart hvor beregninger
gav haab om et gunstig resultat, har
fortsat med at anskaffe dieselmotorskibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
