Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 33. 16 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
431
Ellers i livet er der anledning til at
forbedre sig, likesom angrende syndere
er en velbehagelighet. Hr. Nordan
derimot skal være evig fordømt til
arkitektonisk »ubehag«. Der drives nu av de
norske arkitekter et maalbevisst arbeide
efter at komme ut av fortiden og ind i
en fremtid, som er noget. Skal herunder
saa formalistiske grunde som de hr. Aars
anfører, hindre hr. Nordan i at gjøre
det han selv helst vil, noget bedre, ja
da er det skidt bevendt med os.
Vor kompetence til at uttale os paa
arkitekternes vegne i denne sak er den
samme som i de aar arkitekt Aars
forestod redaktionen av »Teknisk Ukeblad«s
arkitektavdeling.
Der er ingen forandring i saa maate.
Redaktionen.
Mindre Meddelelser.
Den europæiske Dampskibsfart.
1OO Aar.
I de første dage av denne maaned kunde den
europæiske dampskibs/art se tilbake paa sin ioo-aarige
bestaaen.
Efter mange lovende forsøk i England,
Frankrike og Nordamerika i slutningen av det i8de
aar-hundrede var det at det i august 1807 lykkedes
den store amerikanske ingeniør Robert Fulton med
held at tilbakelægge den mindeværdige tur fra
New-York til Albany med sin „Claremont".
Dermed var dampskibet traadt ind i kredsen av
stadig benyttede samfærdselsmidler.
Det varte dog endnu 5 aar før at ogsaa i Europa
et varig dampskibsforetagende kunde træ ut i livet.
Indførelsen av den regelmæssige dampskibsfart
i Europa kan man takke den foretagsomme skotte
Henry Bell for.
Bell, som blev født 1767, hadde en meget
bevæget ungdom, tilbragt i de forskjelligste
virksomheter ; saaledes var han en tid møllebygger hos den
berømte John Rennie i London; senere vendte
han tilbake til Skotland, hvor han oprettet blekerier
og farverier. Sluttelig erhvervet han sig en
badeanstalt i Helensburgh, et litet sjøbadested ved
Clydemundingen.
Det laa nu i hans interesse at forbedre
forbindelsen sjøværts mellem Helensburgh og Glasgow
og dette førte ham til at anvende dampkraft.
En maskinbygger fra Glasgow, John
Robert-son, som søkte rekreation ved hans badeanstalt,
understøttet hans plan. Bell lot hos W o o d & Co.
i Glasgow bygge et litet skib som fik navnet
„Comet". Maskinen bygget Robertson.
Fig. 2 og 3. Maskinanlæggets indbygning i „Comet".
Fig. i. „Comet“s maskin.
Til en begyndelse var man ikke heldig; den av
støpejern forfærdigede kjel var meget for liten for
maskinen.
Bell kjøpte derfor en ny maskin av Robertson
for ca. 3000 kroner — en ny kjel leverte John
N a p i e r.]
Den første forsøksfart med „Comet" fandt sted
i slutningen av juli 1812, og nogen dage senere i
begyndelsen av august kunde „Comet" med 20
passagerer ombord tiltræ sin første offentlige fart.
Bell tok ind ca. 90 kr. paa den. Den 5te august
stod der en annonce at læse i Glasgows blade, om
at dampskibsfart nu var aapnet mellem Glasgcxw og
Greenock. Dermed begyndte den regelmæssige
europæiske dampskibsfart. I annoncen anfører Bell
at det var lykkes ham med store omkostninger at
sætte i fart et skib, som var bestemt til at drives
ved vindens og dampens kraft. Faktisk blev ogsaa
paa de første turer skorstenen benyttet som mast,
hvortil det store seil blev fæstet. Bell henviste i
annoncen videre til skibets store hastighet. Han
vilde gjøre alt hvad der stod i hans magt for at
vinde publikums tilfredshet. For iste kahyt skulde
betales 4 sh. for 2den kahyt 3 sh.
Skibet var 40 fot (12.9 m.) langt og 10.5 fot
(3.2 m ) bredt. Maskinen ydet 4 hestekræfter. Den
blev dog snart erstattet av en sterkere.
I 1862 blev den overlatt Science Museum i
South Kensington, London, som et værdifuldt
erindringsstykke av Napier.
Fig. i viser „Comet"s berømte dampmaskin.
Av fig. 2 og 3 fremgaar maskinens og kjelens
indbygning samt hvorledes hjulene blev drevet.
Cylinderen staar paa et støpejernsstativ.
Stempelstangen gaar opover, og fra dens krydshode gaar der
to veivstænger til de paa siden av stativet anbragte
veiver. Hjulene drives ved tandhjul fra veivakselen.
Dampen fordeles av en sleide, som drives ved
ekscenterskive. Kondensatoren er anbragt mellem
drivstængene, fra hvilke ogsaa luftpumpen biir
drevet. Dampen leveres av en stor lavtryks
dampkjel, som er omgit av murverk nøiagtig som ved
en landmaskin.
Allerede følgende aar blev der paa grund av den
sukces „Comet" hadde hat, bygget dampbaater med
større ydelsesevne. Bell forsøkte ogsaa med
„Comet" at erobre nye omraader for
dampskibsfarten, og han hadde foretat en række høist
merk-værdige farter med denne damper, da den sluttelig,
15de december 1828, blev det første dampskib som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
