433 (Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912)

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 23 august 1912 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NR. 34 * 1912

Teknisk Ukeblad

Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.

UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN

Utkommer hver fredag.
Koster kr. 10.oo indenlands
og kr. 16.00 utenlands.

Indhold: Nyt krematorium i Stavanger. De nye stillinger ved Statsbanerne. Randsfjordreguleringen og træsliperierne. Nye stillinger i vasdragsvæsenet.
Nedbør og vandkraft paa Østland og Vestland. Dieselmotoren som skibsmaskin. Hyppig forekommende feil ved utførelsen av jernbetonbygverk.
Propeleksperimenter. Retslige meddelelser. Personalia. Notiser.

Nyt Krematorium i Stavanger.

Krematorier, mousoleer, kirker og
gravkapeller — kort sagt, alle bygninger som
rummer gudstjenestlige handlinger, pleier
man at gi et stilistisk præg, som stemmer
til alvor og andagt. Bygninger av denne
art har derfor til alle tider været anset
som arkitektoniske opgaver av høi rang.
Ti opgavernes vanskelighet ligger jo i at
skaffe stemning over eksteriør som interiør.
Linjer, forhold, farver og musik maa smelte
sammen til et hele, som harmonerer med
aktens høitidelighet.

Disse tanker har tilsyneladende ikke
været tilstede da Stavangers
stadskonduktør utarbeidet tegningerne til det nye
krematorium, hvortil formandskapet nylig
har foreslaat bevilget kr. 39 140. Tvertom.
Tegningen, hvorav vi bringer en
reproduktion, har et overordentlig verdslig præg;
den bringer tanken hen paa en
parkrestaurant, hvorfra gramofonens skurrende
toner forlyster et øldrikkende publikum.

Vi har intet imot vor nationale
bjelke-stil. Men er der noget sted den ikke
hører hjemme — saa er det ved et
krematorium, hvor legemet i en Siemens
generatorovn forflygtiger under høi temperatur.

Og hvad skal alle disse formløse
speil-glasruter til; publikum trænger jo hverken
at se ind i eller ut av dette hus.

Det gjælder jo — som Gerh. Munthe
engang sa — ikke her oplysning, men
belysning.

At gaa yderligere i detalj anser vi
overflødig, tegningen taler for sig selv.

Sandsen for arkitektur er ikke stor i
Stavanger efter byens bebyggelse at
dømme. Den trænger at utvikles. Og
her at vise vei er en pligt for byens styre.
Derfor bør formandskapet betænke sig vel
paa at bygge byens krematorium efter
den foreliggende tegning. Det vil jo da
i al sin smagløshet komme til aldeles at
forkludre begreperne.

Opgaven har øiensynlig ikke ligget for
stadskonduktøren. Resultatet røber det.
Hvorfor da ikke likesaagodt befri ham
fra arbeidet og ta skridtet helt ut og
avholde en konkurranse om denne smukke
opgave. Saa er der da ialfald gjort
forsøk paa at skaffe byen et smukt og
værdig bygverk, som den fuldt ut kan føle
sig tjent med og ha ære av.

De nye Stillinger ved
Statsbanerne.

Efter at stillingerne som
generaldirektør og fagdirektører i hovedstyret er
besatt, staar vi nu foran besættelsen av
en del stillinger i distrikterne. Det er
distriksscheferne, overingeniørerne og
kontorcheferne det denne gang gjælder.

Ansøkningsfristen utløp den 8de ds.,
og ansøkningerne er nu under
behandling av det nye hovedstyre, som skal
avgi indstilling. Distriktschefstillingerne
besættes ved kgl. konstitution, de øvrige
av Arbeidsdepartementet.

Kjernen i det nye administrationssystem
ligger som før nævnt, i distriktsordningen.

Systemet er for distrikternes
vedkommende bygget paa det princip at
forretningsledelsen lægges hos distriktschefen,
og at derfor alle traader skal samles i
hans haand, samtidig som der skal gives
ham den størst mulige frihet til inden
en opstillet ramme at ordne tjenesten
saaledes som han finder det heldigst.

Distriktschefen faar paa denne maate en
betydelig myndighet men ogsaa et meget
stort ansvar. Den fulde handlefrihet og
det fulde ansvar faar han imidlertid ikke,
da der er opstillet bestemmelser, som i
enkelte henseender modificerer og
begrænser distriktschefens myndighet baade
med hensyn til at træffe avgjørelser og
med hensyn til at ordne tjenesten,
likesom statsdrift i det hele tat ikke aapner
rum for en hel selvstændighet og
ansvars-fuldhet. Distriktschefen har saaledes
heller ikke ansættelses- og
avskedigelsesmyn-dighet likeoverfor sine nærmeste
medarbeidere. Han kan kun gjennem
indstilling gi uttryk for hvem han finder
bedst skikket for stillingerne; men han
overtar selvfølgelig derved i tilfælde sin
del av ansvaret for besættelsen.

Paa dette vis vil altsaa myndighet og
ansvar til en viss grad fordeles. Men
inden den ramme systemet har tiltænkt
ham, maa distrikschefen absolut beholde

Teknisk Ukeblad — 34

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/tekuke/1912/0449.html

		Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912 / 433 (1883-1931) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|