Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 23 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 34 1912
sin myndighet uavkortet og ha det fulde
bevisste ansvar, ellers vil det tilsigtede
bedre resultat av det nye system neppe
kunde ventes naadd. At passe paa dette
er likesaa nødvendig som at finde den
rette mand.
Departement og hovedstyre maa derfor
vogte sig vel for at træffe forføininger,
som griper ind i distriktschefens
myndig-hetsomraade og som derved avlaster hans
ansvar.
Som besættelsen av de ledige stillinger
nu ligger an, synes det imidlertid som om
der allerede ved starten av det nye system
er en fare for at en saadan avlastning
av distriktschefens ansvar kan finde sted,
idet det jo ser ut som om besættelserne
vil ske uten at de nye distriktschefer faar
anledning til at uttale sig om sine
vordende medarbeidere. De maa saa at si
uhørt ta imot hvem man finder for godt
at ville sende dem. Og de resikerer
saaledes at andre hensyn kan spille ind ved
besættelsen, end de som de selv anser for
de hovedsagelige.
Men sker det, vil en distriktschef med
god grund senere kunne skyve ansvaret
for et mulig daarlig resultat fra sig under
paaberaabelse av at man hadde sendt ham
medarbeidere paa halsen uten at der var
git ham anledning til at uttale sig
om deres skikkethet for stillingen.
Dermed vil ansvaret glide ut, saa man
istedenfor det bevisste, handledygtige
og fuldt ansvarlige »jeg«, som
systemet tilsigter, fremdeles kommer til at
beholde det hittil velkjendte upersonlige,
ubestemmelige og ansvarsglatte »man«.
Og det nye system vil straks være paa
vei til at ryke overende.
Ved besættelserne bør der derfor nu
gaaes frem paa den maate, at
distriktscheferne ansættes først. Derefter faar
disse anledning til at foreslaa sine
medarbeidere, og saa finder den endelige
besættelse av overingeniør- og
kontorchefstillingerne sted.
Alene paa det vis vil der bli handlet i
det nye systems aand.
Randsfjordreguleringen og
Træsliperierne.
Av ingeniør H. T. Melbye.
Det er gjentagne ganger blit fremholdt i
dagspressen at Randsfjordreguleringen blev
behandlet forholdsvis betydelig bedre end
de øvrige reguleringer. De redegjørelser
som nu foreligger, har tilfulde vist at
regulering bl. a. av Samnangervasdraget og av
Nidelven (Selbusjøen) med de fastsatte
avgifter er aldeles utelukket. Selv
indenfor det konsoliderte parti finder man nu
at avgifterne var satt uretfærdig høie for
nævnte vasdrags vedkommende. At saken
imidlertid ikke stiller sig gunstigere for
Randsfjordreguleringens vedkommende
skal vi her vise:
For reguleringen av Selbusjøen skal der
betales følgende avgifter:
Til kommunerne. . kr. 0.70 pr. HK pr. aar
» staten . » 0.20 —»—
» » engangfor alle
kr. 2(5 °/oderav)
kr. 0.10 —»—
tilsamen kr. 1.00 pr. naturhk.
pr. aar.
For Randsfjordreguleringen fastsattes
følgende avgifter:
Til kommunerne for alt. 1
kr. 0.80 pr. HK pr. aar
» — for alt. II
kr. 0.60 —»—
» — for alt. IH
kr. 0.50 —»—
» staten . . . » 0.10 —»—
samt kr. 2 pr. HK en gang for alle.
Skal man sammenligne disse tal, maa
man ogsaa ta hensyn til at der ved
Drammensvasdraget arbeides under
ganske andre vilkaar end ved de øvrige
vas-drag der er tale om. Disse er
forholdsvis nylig tat i industriens tjeneste, og
kraften blir utnyttet i enkelte faa anlæg,
utstyret med de nyeste og mest moderne
maskiner.
Drammens- og Randselvens fosser blev
derimot tat i bruk for en række aar siden,
saaat driftsmaskineriet ingenlunde er
moderne. Paa grundlag av enkelte prøver
kan man gaa ut fra, at turbiner som er
ca. 15 til 20 aar gamle ikke har en større
virkningsgrad end 60 °/0. For alternativ
I’s vedkommende vil derfor avgifterne for
saadanne anlæg i virkeligheten bli:
kr 0.80 0.10 0.10
r‘ 0.60 + 0.60 + (ÜiÖ
= kr. 1.67 pr. HK
pr. aar paa
turbin-akselen.
Dette gjælder — vel at merke — blot
de anlæg, som paa grund av sin natur
ikke kan indrettes for varierende drift
og som derfor ikke har kunnet utnytte
mer end den minimale vandføring.
Helt anderledes stiller derimot avgiften
sig for vore træsliperier, som fra gammel
tid har indrettet sin drift efter elvens
varierende vandføring. Her ser man først
hvor uretfærdig og skadelig loven er.
Som eksempel herpaa skal vi ta for os
et middelstort, ældre træsliperi, bygget i
80-aarene, som hittil i en viss grad har
været drevet som flomsliperi; forutsætter
man at der under fuld drift anvendes
2 500 HK paa turbinakselen, vil dette
svare til 4 166 naturhestekræfter. Der er
hittil i gjennemsnit foretat følgende
driftsindskrænkninger :
I 15 dage av aaret anvendes ca. 400 HK
-45 » » » » » 850 »
- 45 » » » » »1 250 »
- 15 » » » » » 1 650 »
saaledes at der i aarets 8 maaneder haves
tilstrækkelig driftsvand.
For reguleringen vil avgifterne bli at
beregne saaledes: Sliperiets fald
repræ-renterer efter reguleringen 4 166 naturhk.
Derfra trækkes hvad den
laveste vandføring i 15
dage av aaret repræsen-
terer : 400 HK paa tur-
binakselen .................= 666 —
Den beregnede, regulerte
vandkraft 3 500 naturhk.
Herfor erlægges efter alt. I:
Til kommunerne 3 500 HK à kr. 0.80
= kr. 2 800 pr. aar
» staten 3 500 HK
à kr. 0.10 = kr. 350 pr. aar
» » 3 500 HK
à kr. 0.10 (5 °/0 av kr. 2) = kr. 350 pr. aar
Total avgift — kr. 3 500 pr. aar
Kapitalisert efter 5 % repræsenterer
dette en kapital av kr. 70 000, eller som
det vil fremgaa av det nedenanførte
kr. 171 pr. indvunden HK.
Det skal oprindelig ha været lovens
mening at skape en regel, hvorved der
for hvert enkelt vasdrag kun tages
hensyn til den økning, som faktisk kommer
bruksdriften tilgodeL Dette biir
imidlertid ikke gjort, naar der gaaes ut fra
lavvandsføringen.
Reguleringen betyr for sliperiet at det
i følgende del av aaret — fraset de
15 dage — har faat en forøkelse av
driften :
I 45 dage 2 500 HK 4- 850 HK
= 1 650 HK
I 45 dage 2 500 HK 4- 1250 HK
= 1 250 HK
I 15 dage 2 500 HK 4- 1 650 HK
= 850 HK
I 8 maaneder 2 500 HK 4- 2 500 HK
= 0 HK
Utregner man dette i hestekræfter pr.
aar, faar man 409 HK. For denne kraft
betales i avgifter kr. 3 500 pr. aar eller
kr. 8.56 pr. HK pr. aar.
Dette er altsaa størrelsen av de
avgifter, som sliperiet maa betale for at gaa
over fra flomsliperi til sliperi med
aar-gangsvand. Endnu ugunstigere stiller
forholdet sig for anlæg, som er mer
ut-prægede flomsliperier end det valgte
eksempel. Der gives flomsliperier, som i den
vandrike aarstid benytter helt op til den
10-dobbelte, ja 15-dobbelte kraft av den
man maa nøie sig med under minimal
vandføring.
Vi vil her minde om, hvad
specialkomitéens formand, hr. stortingsmand
Bryggesaa, uttalte under debatten i
Stortinget: »Skulde det være saa daarlig
med vor industrielle foretagsomhet, at en
avgift paa 50 øre mer pr. HK skulde
stanse disse bedrifter? Aa nei. Man er
inde paa et farlig princip her, naar man,
saasnart en kommune kræver litt høie
1 Kfr. O. Amundsen: Lov om vasdragsreg.
side 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
