Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 23 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 34 1912
Fig- a.
samme sikkerhet ved en sammenligning
efter de publiserte aarlige »
Vandstandsiagttagelser i norske vasdrag« fra Vest- og
Østland (1908—11). I flg. 2 er kurverne git for
vandstanden maanedsvis — med høieste,
middel og laveste vandstand i maaneden
for Aardalselven (Tveid), for Sira
(Sir-dalsvatn) fra Vestlandet, og for Gloma
(Elverum) fra Østlandet. Og
vandstandskurverne er stillet sammen med
nedbørskurverne fra nærmeste station ovenfor
(Livastøl, Skreaa, Rena). Vi faar derved
ogsaa anledning til at følge nedbøren
gjennem 4 enkelte aar ved 3 av vore
repræsentative stationer og direkte avlæse
virkningen paa avløpet. Snemængden er
beregnet og den tilsvarende nedbørmængde
antydningsvis lagt til ved en punktert
top i sneløsningsmaanederne.
Vi kan først ta den østlandske kurve,
vandstandsmaalinger ved Elverum,
nedbør ved Rena. Kurven er overordentlig
enkel og klar. 1908, 09 og 10 har vi
sneløsningens store top, vaarflommen, og
et par maaneder efter — i august —
nedbørsoverskuddets mindre top (sml.
ovenfor, Rena sne 4.2, overskudd 1.3). I
det abnorme tøraar 1911 uteblir
sommerregntoppen. Kurverne viser hvor
pludselig vandstandsvariationernes grænse
ind-snevres i november. Al avløpgivende
nedbør forsvinder (uten svakt i 1911). Gloma
holder sig i decemb. 1908—april 1909
indenfor 18 cm. spillerum, i januar—februar
varierer den ikke mere end en tomme,
3 cm. Vandstandskurven viser altsaa med
fuldkommen klarhet at for en fuldstændig
regulering maa magasinerne kunne ta
sne
løsning og sommeroverskud med en gang,
d. v. s. i sommermaanederne maa samles
vand nok til at dække omtrent fuldstændig
mangel paa tilløp i nov.—april = 5—6
maaneder. Nedbørsberegningerne gav 5.5
maanedsnedbør.
De vestlandske kurver har en helt anden,
mindre enkel, mere urolig karakter.
Vistnok snevres ogsaa her variationsbredden
ind februar—mårs — men altsaa bare i
2 maaneder i almindelighet. Men selv i
mårs er der dog adskillig spillerum —
selv da bringer avløpgivende nedbør
svingninger i vandstanden. Og ellers vil
man se at der ikke er nogen maaned
hvor ikke høieste vandstand naar over
de 4 aars middelvandstand — i Aardal
og Sirdal. Og følger man linjen for
maa-nedernes midiere vandstand vil vi se
hvorledes den hvert aar 3 ganger bugter sig
op over middellinjen. De mellemliggende
sænkninger i kurven under denne vil
derfor klarlig ikke behøve mange
maa-neders nedbør i magasin for at fyldes
op. Skjønsmæssig kan man si efter
kurven at 2 maaneders vand maa være
rundelig selv for februar—april-minimum.
Den store forskjel i nedbørens
abso-lute størrelse medfører at svingningerne
paa Vestlandet synes store i
sammenligning med Østerdalens. Maanedsmiddel
er 140—150 mm. mot 60 mm. Men
omregner man den magasinerte snemængde
til maanedsmiddel, saa ser vi at de smaa
sneløsningstopper i Østerdal-nedbøren
repræsenterer 4.2, 4.5, 5.4 og 4.3
maanedsmiddel, gnsn. 4.6 (mot 4.2 1896—1905),
mens Sirdal har gnsn. 3.2 (3.0 1896—
1905) og Aardal 2.8 (2.6).
Det fremgaar altsaa direkte av
vandstandskurverne at mens paa Østlandet
det halve aarsoverskud uundgaaelig maa
samles for at dække det store uavbrutte
underskud i vinterhal vaaret, saa er paa
Vestlandet 2 maaneders vand i reserve tydelig
nok til at utjevne vandstanden i de korte
sænkningsperioder. Mere tvilsomt lar det
umiddelbare indtryk av kurverne det bli
om magasiner for 2 maaneders vand er
tilstrækkelig til at rumme sneløsningens
vandmængder. Aardalskurven viser
imidlertid at høivandsstanden naar like høit
eller høiere om høsten end under
vaarflommen (nov. dec. 1909, sept. 1910, 1911),
Og nedbørskurven viser at det her ikke
dreier sig om saa meget som 2.0 maaneds
nedbør i den enkelte efteraarsmaaned.
En sammenligning mellem nedbørskurve
og vandstand viser i det hele at
avløpet endnu i juli maa vise eftervirkning
av sneløsningen, saa fordelingen faktisk
maa række fra april—juli, med dækning
av det direkte nedbørunderskud. En
maaned — som okt. 1909 — som baade
i Sirdal og Aardal har 2 maaneders
nedbør altsaa 1.0 overskud, driver
vandstandskurven i maanedsmiddel saa høit over
det gjennemsnitlige i sammenligning med
vaarflommens top, at vi ogsaa her maa
komme til det resultat, at 2 maaneders
magasin paa Vestlandet er faldt tilstrækkelig
til fuldstændig regulering. Omvendt ser vi
at der paa Østlandet vilde kræves hele 6.6 =
55 pct. for at rumme alt i 1910. Naar
man sammenligner nedbør og vandstand
paa Vestlandet (Aardal, Sirdal) og avlæser
hvor nøie de følges (sneløsningstoppene
medregnet) saa vil man være fuldstændig
paa det rene med at kravet paa 5—6
maaneders vand i magasinerne er utenfor
alle forhold. Forsøker man at finde plass
for 700—750 mm. nedbør i en av
vandstandskurvens fordypninger (fig. 2), vil
man finde det like ugjørlig, som naar
man vil (fig. 1) søke at skaffe plass for
et 5 maaneders magasin i det aarlige
minimum i Vestlandstypen — allerede
det antydede magasin paa 2.0 tegner sig
som mere end rundelig under den
normale aarlige periode (1896—1911).
Selve den store variationsbredde
mellem høieste og laveste vandstand i den
enkelte maaned angir direkte at man vil
naa langt mot at regulere variationerne
ved at raade over 1 maaneds vand i
magasin, end si over hele 2. Dette maa
slaa fuldstændig til at jevne ut det
bølgende baand som gjennemsnitlig 3 gange
aarlig bugter sig op over gjennemsnit
med sin midtlinje, og som bare 1 maaned
av de 48 naar ned til det nulpunkt for
avløpgivende nedbør, som kurven paa
Østlandet holder sig ved 4—7 maaneder
hvert aar.
De meteorologiske forhold er altsaa
saa distinkt forskjellige paa Vestland og
Østland — det fremgaar baade av
nedbørs- og efter vandstands-iagttagelserne —
at det biir fuldkommen absurd at beregne
den nødvendige magasinstørrelse paa
Vestlandet efter formler fundet paa Østlandet
med totalt forskjellig type. 2 maaneders
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
