Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 23 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
439
magasin (= 17 pct.) gir faktisk en
fuldstændigere utligning av den aarlige periode
paa Vestlandet end 5.2 (= 43 pct.) paa
Østlandet. Naar man her har fundet at
17 pct. magasin gir bare 58 pct. nyttbar
vandføring, er dette fuldt
overensstemmende med hvad vor grafiske fremstilling
viser — paa Østlandet. Vi kan endog
regne ut vi heller mister mere end
mindre end halvdelen av den vandmængde
fra sneløsing-sommeroverskud som kræves
for at holde gjennemsnitlig vandføring
gjennem vinteren. Likesaa svarer formelen
40 pct. magasin — 91 pct. nyttbar
vandføring fuldstændig til diagrammets 5.2 =
43 pct. magasin. Men det er fuldstændig
irrationelt at ville overføre disse formler
paa Vestlandet — mere irrationelt end
om man vilde beregne avløpet paa
Østlandet til bare 30 pct. av nedbøren efter
tyske formler.
Vi faar naturligvis holde os til de
meteorologiske kjendsgjerninger for hvert
enkelt strok. Og motsætningen mellem
Vestlandet om nedbørsaksen og Østlandet
er mere væsentlig end mellem Østland
og Finland f. eks. (hvor iagttagelsen viser
45 pct. av nedbøren i vasdraget).
Saa indlysende som dette er
meteoro
logisk, synes forholdet som før bemerket
ingenlunde tilstrækkelig paaagtet av
teknikerne. Som eksempel paa dette kan
nævnes Frafjord, hvis forhold har git
anledning til denne undersøkelse.
Vandkraften her og dens utbygning har været
behandlet for Stavanger kommune, og
resultatet er illustrerende for hvorledes
forskjellen mellem Vestland og Østland
er blit overset. Der er to vasdrag her,
Fra-elven og Norddalsaaen. For den sidste
blev — tydelig efter Østlandets erfaring —
planlagt magasiner paa 42 pct. — mere
end det dobbelte av hvad der er
paakrævet. For Fra-elven blev, for at nærme
sig i nogen grad det østlandske krav paa
magasinstørrelse, projektert
uforholdsmæssig kostbare reguleringsanlæg (en
dal-sperre til kr. 580 000 for at rumme bare
2—3 pct. av nedbøren). Og da
magasinerne allikevel ikke blev mere end 2
maaneders vand — netop hvad
almindelig erfaring paa Vestlandet har angit som
tilstrækkelig ved brukene, adskillig mere
end hvad 16 aars nedbørsmaalinger ved de
omgivende 4 stationer viser behøves netop
her til at utjevne den normale aarlige
periode, 1.1 maaned — saa biir den nyttbare
vandføring i overslaget redusert til bare
55, senere 65 pct. av den beregnede
gjennemsnitlige — igjen altsaa netop efter
østlandsk formel 17 pct. magasin — 58
pct. nyttbar vandføring (Sætersmoen).
Alt dette er fuldkommen utilstedelig.
Ved at bruke formler andetstedsfra,
fundet under et totalt forskjellig
meteorologisk regime, økes reguleringsutgifter og
reduseres vandkraften i overslagene, saa
prisen pr. utbygget hestekraft biir omtrent
dobbelt av det rigtige, store værdier biir
helt miskjendt. Med kjendskap til de data
fra Vestlandet selv som ligger til rette i
»Nedbørsiagttagelser i Norge« og i
»Vandstandsiagttagelser i norske vasdrag« skulde
en slik sammenblanding av typisk
forskjellige avløpsforhold ikke mere være
mulig for norske teknikere — ikke at
tale om den gamle praktiske erfaring om
tilstrækkeligheten av 2 maaneders magasin
paa Vestlandet. Vi faar lære at regne
med vort mangfoldige lands ytterst
forskjelligartede naturforhold, først og fremst
her da den fundamentale forskjel mellem
Vest- og Østland. Likeoverfor landets
store tekniske fremtidsopgave, en rationel
utnyttelse av landets vandkraft, maa man
være klar over denne motsætning for at
kunne bedømme de tekniske værdier rigtig.
Dieselmotoren som Skibsmaskin.
Av kaptein, skibsteknisk konsulent D. E. Finne k
(Fortsættelse fra nr. 33, side 423.)
II.
Bemerkninger angaaende
Konstruktion og Materiale.
I
Ved fabrikation av dieselmotorer maa
der kræves et overordentlig nøiagtig og
omhyggelig arbeide helt igjennemmen.
Dette er nødvendig ved dieselmotorer i
langt høiere grad end ved dampmaskiner.
Likeledes maa monteringen utføres med
den største omsorgsfuldhet. Nøiagtig og
omsorgsfuldt arbeide gjør hele utslaget
med hensyn til hvorvidt en dieselmotor er
vellykket eller mislykket.
Det støpejernsmateriale som anvendes
til cylindre, foringer, stempler,
stempelringer etc., maa være av egen og specielt
god kvalitet.
Cylindrene er vandavkjølte med en
indre støpejernsforing. Cylindrene maa
prøves med koldvandstryk og forsynes med
sikkerhetsventil. Cylinderlaagene er ogsaa
av støpejern med indre huling for
vand-avkjøling og med ventilhus for de
nødvendige ventiler.
Cylinderlaagene maa kunne avtages for
at man kan komme til at løfte stemplerne
for eftersyn. Først maa da balanserne
med sine aksler avtages. Arbeidet med
at løfte et’cylinderlaag paa en dieselmotor
er alt ialt adskillig senere end at løfte et
cylinderlaag paa en dampmaskin.
Ventilerne kan løftes ut av sine hus
ved kun at løsne de 2 store skruer som
fæster dem til cylinderlaaget. For at
kunne gjøre dette maa man imidlertid
fjerne balansen, som med sin arm ligger
an paa toppen av ventilspindelen. For at
1 Se anmerkning i nr. 33 side 423.
slippe at ta av hele balansen, bør det
ytterste stykke være til at skrue av.
Stemplerne ved dieselmotorer til
landanlæg er altid trunkstempler med lager
for øverste ende av forbindelsesstangen.
Stempelstang og krydshode findes ikke,
saaledes at det tryk som ved en
dampmaskin optages av guiden, her biir
overført fra stemplet mot cylindervæggen.
Ved landmaskiner av alle størrelser har
dette vist sig meget tilfredsstillende, og
det er forbausende hvor liten slitagen paa
cylindrene har været selv ved store
maskiner efter længere tids gang.
Alle som har kjendskap til
skibsmaskiner, har imidlertid fra første stund av
uttalt sig imot sløifning av krydshoder,
guider og stempelstænger for
skibsmotorer. Forholdene ombord er anderledes
end i land. Med slagside og i sjøgang
utøver en skibsmaskin et ganske
anderledes kraftig sidetryk end en landmaskin
paa fast underlag. Dertil kommer at en
skibsmaskins aksel altid har
tilbøielig-het til at arbeide sig forover, saa
krumtappenes centerlinjer kommer noget forenfor
cylindrenes centerlinjer. Dette er ikke saa
farlig naar man har guider som styrer
stempelstængene og litt spillerum i
kryds-hodelagerne, men uten guider og
krydshoder vil stemplerne komme i bend i
cylindrene. Fremdeles er lagere inde i
stemplerne umulig at holde under
observation.
Guidetrykket ved en dampmaskin
under gang forover er altid rettet samme
vei. Ved en dieselmotor er trykket rettet
avvekslende den ene og den anden vei
paa grund av kompressionen. Dobbelte
guider, som paa Carels motorer, er derfor
ubetinget at foretrække, specielt ved store
motorer.
Stemplerne er almindeligvis av
støpejern 2—3 fot lange, og i øverste ende er
støpt en hul bund for avkjøling med vand
eller olje. Smaa motorer behøver ingen
avkjølingsanordninger for stemplerne.
Hvis vand anvendes til avkjøling av
stemplerne, bør vandet være ferskt for at
der ikke skal avlagre sig salte inde i
stempelhulingen. Med tryksmøring av
krydshodelagerne lar det sig let gjøre at
sende smøroljen fra krydshodelagerne op
i stemplets hulrum og ned igjennem et
andet rør inde i stempelstangen. Med
vandavkjøling av stemplerne maa vandet
overføres til og føres bort fra
krydsho-dene gjennem bevægelige rør.
Til tætning mot trykket paa overkant
har stemplerne en række almindelige
Rams-bottomringer, ganske smale og uten laas.
Stempelstængene er fæstet til underkant
av stempelbunden. I overkant av
stempelbunden i midten like under der hvor
flammen fra dieselventilen strømmer ut,
bør indsættes et eget stykke, som kan
skiftes naar det er opbrændt.
Dieselventilerne er de deler av en
dieselmotor som kræver den høieste grad av
nøiagtighet i fabrikationen, og som er
mest ømtaalelige for behandling.
Selve den koniske ventil sitter nederst
paa en lang spindel. En sterk fjær
paavirker spindelen, saa ventilen trykkes mot
sit sæte. Omkring spindelen og over
ventilen er der et ringformig rum, og her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
