Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 23 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 34 1912
Propeleksperimenter.
Av overlærer, ingeniør Ole G. Halvorsen.
I tilslutning til hvad der er sagt om
mine propeleksperimenter i »Teknisk
Ukeblad« nr. 31 skal yderligere vises
fotografi av strømlinjerne ved en 2 bladet
propel, hvis generatrice er kurvet efter
den før nævnte regel. Fig. 8 viser dette.
Fig. 8.
Det bemerkes, at det hvite rotparti av
bladet kun er lysrefleks. Strømlinjerne
sees at være praktisk talt korrekt løpende
skruelinjer. De indre strømlinjer blev
erholdt ved en anden observation ved at
igjenproppe de ytre huller.
Endelig skal der yderligere nævnes et
resultat fra praksis. Paa slæpebaat
»Mørkfos« tilhørende »Fredrikstad
Tømmerdirektion«, likeledes bygget ved Giommens
mek. verksted, var propel av min
konstruktion anbragt. Baatens
hoveddimensioner er: Længde mellem P. P. 69’—3",
bredde 14’—0", midiere dypgaaende
(tanken vandfyldt) ved 96.7 tons deplacement
5’—7". Ved dette deplacement og
dypgaaende blev trækkraften fra fast punkt
maalt ved hjælp av dynamometer og
fundet at være 1640 kg. Maskinen
indi-certe da 121.9 I. HK. Under fartsprøven
var tanken tømt og deplacementet var
da 74.7 ton. Farten uten noget paa
slæp blev 10.5 mil, og maskinen indicerte
da 142.2 I. HK. Under trækprøven blev
værdien av forholdet:
Trækkraft i kg. , „ ,
––––––––5–– = 17.4.
Forbrændt kul pr. time
Hvad propellens virkemaate angaar
viste den sig at ha samme egenskaper
som »Storsjø«s propel. Det bemerkes, at
»Mørkfos«s propel er 4-bladet, av diameter
5’—6" og stigning 6’—55/8".
Farten for saavel »Storsjø«s som
»Mørk-fos«s vedkommende blev observeret ved
hjælp av log.
Propellen er patenteret i saavel
ind-som utland.
Retslige Meddelelser.
(Høiesteretsdom.)
Et Skibsskrog som er opdelt i
sine enkelte deler, er ikke
Gjenstand for Pantsættelse som et
almindelig Skib. Ved kontrakt av 27de august
1907 og tillægskontrakt av 8de april 1908 paatok
A/S Fevigs Jernskibsbyggeri sig at levere til Norsk
Transportaktieselskap, Kristiania, en staaldampfærge
til benyttelse paa Tinnsjøen. Kjøpesummen skulde
være 205 000 kroner. Efter avtale indbetalte
trans-portaktieselskapet eftersom arbeidet skred frem ialt
164 000 kroner. Til sikkerhet for dette beløp
utstedte jernskibsbyggeriet i november 1908 et
skadesløsbrev i dampfærgen „i den til enhver tid
værende stand", hvilket dokument blev tinglæst.
Kort efter blev skroget, der paa værftet kun
var sammenføiet med skruer, tat fra hverandre og
i flere hundrede deler transporteret til Tinnoset for
der endelig at sættes sammen. Men før dette
avsluttende arbeide kunde iverksættes, gik
skibsbyggeriet konkurs i februar 1909. Boets bestyrer
tilskrev derpaa transportselskapet, der er en
underavdeling av det store Rjukanselskap, at det ikke
vilde lønne sig for boet at effektuere kontrakten
om dampfærgen, men at det gjenstaaende arbeide
kunde fortsættes for selskapets regning. Tillike
hævdet boet, at skadesløsbrevet efter dets mening
var uten gyldighet.
I denne anledning opstod en tvist, som endte
med, at boet satte færgen til auktion, hvor den
blev kjøpt av transportselskapet for 30 000 kroner,
hvilken sum tillikemed provision 600 kroner av
selskapet blev deponert i Centralbanken.
Ved Kristiania byrets dom av 14de januar ifjor
blev transportaktieselskabet tilkjendt disse 30 600
kroner med paaløpne renter. Byretten ansaa nemlig
det omhandlede skadesløsbrev for at være gyldig.
Denne dom blev av Fevigs konkursbo paaanket
til Høiesteret, som ved dom forleden med 4 mot
3 stemmer tilkjéndte konkursboet det nævnte beløp
med renter under ophævelse av sakens
omkostninger for begge retter.
Høiesteret bygget sin avgjørelse paa, at der
ved konkursens aapning ikke kunde siges at
foreligge noget virkelig „skib" eller „skibsskrog" eller
„skib under bygning", der lovlig kunde være
gjenstand for underpant. De til skibet bestemte deler
henlaa nemlig løse i hundreder av deler, og den
omstændighet at de engang hadde været
sammenføiet og igjen skulde bli det, kunde ikke berettige
til at sidestille disse materialer med et skib eller
skrog. (Efter V. G.)
Personalia.
S*
Baneingeniør Olaf Soelberg er den 18de ds.
avgaat ved døden efter længere tids sygdom.
Ingeniør Soelberg var født i 1854 °S blev i
1873, som en av det første kuld, uteksaminert fra
Trondhjems tekniske Læreanstalt, Soelbergs
livs-arbeide faldt indenfor vore jernbaners bygning og
drift; i aarene 1882 — 91 var han dog ansatt ved
Akershus amts veivæsen, men gik derfra atter
tilbake til Statsbanerne. I 1898 gik han over til
Hovedbanen som baneingeniør, hvilken stilling han
indehadde til sin død.
Ingeniør Soelberg var en dygtig og agtet
ingeniør, en sjelden elskværdig og vennesæl mand og
en varmhjertet og god kollega. Hans kolleger og
venner beklager hans bortgang og vil bevare ham
i trofast erindring.
Den Tekniske Høiskole. Kirkedepartementet har
ansatt kand. min. Carl Wilh. Carstens som
assistent i mineralogi og geologi ved Den Tekniske
Høiskole.
Ingeniør Gustav Kr. Selmer er ansatt som
assistent i elektroteknik.
Ingeniør Karl Knutssøn er ansatt som
assistent i vei- og brobygning for skoleaaret 1912 —13.
Avdelingsingeniør B a s s 0 e ved Kristiania
veivæsen har faat et stipendium paa 500 kroner for i
England og Skotland at studere de nyeste metoder
for tjæremakadamisering.
Notiser.
Tinproduktionen og Tinpriserne.
Tin er for tiden en sterk efterspurt vare. Da
produktionen ikke har øket i forhold til forbruket, er
prisen paa dette metal steget betydelig og noteres
for tiden høiere end tilfældet har været i en
aar-række. Saaledes staar prisen nu i over Lstr. 200
pr. ton, mens gjennemsnitsnoteringen i 1910 var
Lstr. 156.10/— og i 1909 Lstr. 135. Tin er nu tre
ganger saa dyrt som alluminium, som i flere
tilfælde benyttes istedet.
Produktionen av tin har siden 1901 kun steget
med 12V2 °/o, mens produktionen av staal, kobber,
rujern og bly i samme tidsrum skal være vokset
med henholdsvis 85, 60, 60 og 24 °/q.
Man har selvfølgelig i de senere aar gjort store
anstrængelser for at finde nye tindistrikter; men
resultatet har ikke været særlig tilfredsstillende, og
de nye leier man har opdaget, navnlig i Sydafrika,
har ikke monnet synderlig. Foreløbig forsynes
verden med tin fra sine gamle tinleier: Straits
Settlements, østkysten av Australien med Tasmanien,
Cornwall, Bolidia, de hollandske Malaiøer og
provinsen Yunnan i Kina.
Den samlede verdensproduktion av tin i 1911
var 103000 ton; men hvis de forsøk paa at finde
nye gruber, som for tiden anstilles i Nigeria,
Trans-vaal, Rhodesia og Swaziland, falder gunstig ut, kan
der imøtesees en saadan stigning i produktionen at
priserne sandsynligvis vil falde igjen. ’N. N.
Det skandinaviske Arkitektstevne
i Norge. Saavel det danske tidsskrift
„Archi-tekten" som det svenske „Arkitektur" har indeholdt
lange rikt illustrerte artikler om det skandinaviske
arkitektstevne i Norge.
For os nordmænd er det en stor glæde at se,
hvor vore gjæster har befundet sig vel — trods
den noksaa voldsomme „kjøring" — baade paa den
ene og den anden maate.
Vor glæde ligger ikke mindst deri, at vi blev
forstaat av vore gjæster, der med aapne armer
kastet sig ind i kammeratskapets og fartens glæder.
Vi vil anbefale de norske deltagere at skaffe sig
disse nummere.
Artiklerne er rasende morsomme og
fotografierne med.
Den danske korrespondent er Beenfeldt,
den svenske Roland.
Til
de norske Deltagere i det
skandinaviske Arkitektstevne.
Fotograferne blandt de norske deltagere bedes
velvillig indsende 3 sæt kopier av de plater som
blev tat, til sekretæren i Arkitekternes
Landsforbund, Arkitekt Carl Berner, Chr. 4des gate 12,
Kristiania.
De skal sendes til Danmark, Finland og Sverige
til gjengjæld for de fotografier landstyret har faat
fra de 3 lande.
Glem det ikke, det haster!
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S– KRISTIANIA 1912.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
