Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 34. 23 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
443
I statisk konstruktiv henseende frembyr
jernbetonbyggemaaten uten tvil ingen
større fare end andre byggemaater, selv
om endnu ikke alle spørsmaal er endelig
løst. Man har dog fra først av været
klar over at den fuldkomne sikkerhet mer
end ved nogen anden byggemaate er
av-hængig av den pinligst omhyggelige
utførelse ved erfarne fagmænd, fra
haand-arbeideren til den ledende ingeniør. Denne
selvfølgelige forutsætning kan dog ikke
opfyldes dersom den skarpe konkurranse
fører til den ytterste grænse ved en
gjensidig underbydning av priserne, ved en
neppe mer forsvarlig forringelse av
dimensionerne og endelig til en
forceret utførelse. Vi skal i korthet streife
ind paa nogen mangler ved utførelsen, som
hyppig gjentar sig.
Betonens mangelfulde beskaffenhet.
Der er efter alt hvad der er sagt i
denne henseende, neppe noget nyt at
meddele om nødvendigheten av at man ved
siden av blandingsforholdet for kis og
cement ogsaa maa betragte
vandtilsætningens størrelse og stampearbeidets
intensitet som bestemmende ved bedømmelsen
av den opnaadde betonfasthet. Allikevel
finder man ikke sjelden ved undersøkelse
av betondeler fra sammenstyrtede
bygninger, selv om hærdningstiden var mer
end 28 dage og cementtilsætningen
ingenlunde var særlig svak, fastheter paa kun
50 kg/cm2. Det oversees ofte at kisens
sam mensætning likeledes er av vigtighet; saa
grov kis som mulig uten sandagtige
bestanddeler er ikke altid, som man let er
til-bøielig til at tro, det bedste betontilslag.
For at opnaa en betydelig trykfasthet
fordres at hulrummene mellem
kisstykkerne fyldes godt med cementmørtel; dette
kan kun fremkomme ved sandagtige
tilsætninger. I tilfælder hvor kisen
indeholder faa fine bestanddeler og hvor den
endnu ikke er prøvet, skulde den
op-naaelige terningfasthet fastsættes før
anvendelsen.
Av hvor mange omstændigheter
beton-trykfastheten avhænger, fremgaar tydelig
av den tyske komité for jernbetons
offentliggjørelser 17de hefte om »Versuche mit
Stampfbeton«. Mer end det nu synes
tilfældet burde tilsynsmyndigheterne før
bygningens begyndelse ved prøveterninger
indhente bevis for, at de i de statiske
beregninger som tillatelig antagne
trykspændinger— sjelden mindre end 40 kg/cm2
ikke overskrider det tillatelige maal, en
sjettedel av terningfastheten.
Selvfølgelig maa vandtilsætning og
stampearbeide Svare til fremgangsmaaten
ved utførelsen ; trykforsøket maa altsaa
gjennemføres efter bestemmelserne B av
den tyske komité for jernbeton fra 1908
§ 5 avsnit 5; bestemmelserne A for
laboratorier gir for store trykfastheter,
fordi terningerne skal bearbeides med 216
stampestøt, mens der ved bygning ikke
paa langt nær kan være tale om et
saa-dant stampearbeide.
Feilagtig armering.
Den paakrævede, nøiagtige beliggenhet av
jernene forrykkes ofte ved
uhensigtsmæssig stampearbeide, hvorved store
kisstyk
ker sprænger jernene fra hinanden, saa de
de berører nabojernene. Likeledes
lægges de for at spare beton i trækgurten,
ofte altfor trangt i bjelkerne; Müller gir
i sit foredrag flere slaaende bevis av
denne art. Jernenes avstand indbyrdes
og fra betonens rand burde mindst være
saa stor som deres største tverdimension.
Trækgurtens størst mulige bredde øker
bæreevnen betydelig. Ved et forsøk av
den tyske komité for jernbeton (10de hefte
s. 68) viser fordoblingen av platebjelkens
stegbredde ved samme jerntversnit en
forøkelse av bæreevnen til det dobbelte,
skjønt den teoretisk skulde være den samme.
Det er ogsaa ufordelagtig at indskrænke
bjelkernes høide for meget, som det
undertiden ønskes av specielle grunde. Ved
lange bjelker med meget jern kommer da
stavenes øverste leie nær optil midten av
bjelkehøiden. Saadanne bjelker har for
meget jern, hvilket er feilagtig. Müller
anbefaler at agte paa disse ting, naar
bjelkehøiden ligger under av
spændvidden.
Heller ikke gjør armeringen mot
klipkræfterne altid fyldest for sig likeoverfor
de virkelig optrædende kræfter. Den
tankeløse anvendelse av de kommunale
bestemmelsers eksempel 6 fører til en
urigtig beliggenhet av jernindlæggenes
skraa bøininger. Ved fuldstændig
fritliggende bjelker maa bøiningerne opad
lægges tættere mot bjelkeenderne og række
helt ind i oplageret.
Da der altid foreligger en slags
indspænding, hvorved stedet for de største
klipkraftspændinger forskyver sig noget
henimot bjelkens midte, saa maa det
anbefales at klipkraftarmeringen ikke
begynder for langt fra midten; foruten
op-bøiningerne av de underliggende stænger
vil her specielle lodret eller skraat
tildannede bøiler yde gode tjenester.
Den omhyggeligste utvikling av alle
enkeltheter og den pinligste omhu ved
utførelsen er netop ved bjelker særskilt
vigtig. De er utvilsomt de mest utsatte
deler av en jernbetonbygning, og det er
netop fra disse at sammenstyrtninger i
de fleste tilfælder utgaar.
Fortidlig eller for stor belastning av de
færdige bygningsdeler.
Ogsaa efter at forskalingen er fjernet,
maa bygningsdelene i den første tid
skaa-nes for enhver større belastning. Som
saadanne maa betragtes lagring av
byggematerialer, mursten, mørtelkasser, taksten,
byggewincher, plankevandringer til
kjøring av byggematerialer, jerntakstoler o.
s. v., men især maa man være forsigtig
med at reise støtter for høiereliggende
gulv paa gulv hvor forskalinger nylig
er fjernet. Likeoverfor saadanne
overdrevne belastninger, som ogsaa for
størstedelen er forbundet med rystelser, kan den
friske beton ikke holde stand. Gjentagne
ganger er gulv styrtet sammen, fordi
beskyttelseslaget av slagg overskred den
forutsatte styrke; ved en ulykke er en
leilighetsvis gjennembløtning av dette
beskyttelseslag av regn og den derved
fremkaldte vegtforøkelse konstatert som
aar-sak til sammenstyrtningen.
Bæreverkets svækkelse ved utstemningsarbeider.
Paa en hensynsløs maate beskadiges
søiler, bjelker eller bærende murer av
rørlæggere ved at der stemmes ut dype slidser,
som ofte likefrem gjør tilstanden farlig.
Der er allerede pekt hen paa det
betænkelige ved saadanne svækkelser i de
forskrifter som er git av Verband
Deut-scher Architekten und Ingenieurvereine og
i Deutscher Betonverein av 1904; men
nogen gjennemgripende forbedring av dette
indgrodde misbruk kan ikke paavises.
Blotlæggelse av jernet kan desuten føre
til endnu en skade for bygverket.
Et tilfælde som hændte i et lagerhus
i New-York, er meget lærerikt. Man
hadde hængt de elektriske lysledninger
op paa bjelkernes jernindlæg og bragt
dem i ledende forbindelse. Den indledede
elektrolyse, foraarsaket ved optræden av
vanddamp, bevirket sterk forrustning av
jernene og dermed en saadan
sprængning av alle bjelker i den hele bygning,
at det hele var nær ved at falde sammen.
Herom findes nærmere i tidsskriftet
»Ar-mierter Beton« av 1911 s. 350 u. fl.
For tidlig eller uforsigtig fjernelse av støtterne.
Av hundrede ulykker sker vistnok de
uitti ved støtternes fjernelse under
bjelkerne, til og med er det ofte netop ved
den sidste støttes fjernelse
sammenbruddet indtræffer. Man slutter herav
vanligvis at betonen ikke har været
tilstrækkelig hærdet, selv om dette efter
hærdningens varighet og efter veirforholdene
under hærdningen meget vel kunde ha
været tilfældet, og selv om betonen desuten
har faat en saa stor fasthet at den
idet-mindste burde kunne taale den
paakjen-ding som foraarsakes av egenvegten. Her
avhænger det meget av maaten hvorpaa
støtterne biir fjernet. Man undlater ofte
at sætte støtterne paa kiler eller at der
træffes andre forberedelser til deres
langsomme løsning. De kan da ofte kun
fjernes ved voldsomme slag. Selv om
kiler er anvendt, drives de i regelen bort
ved et haardt slag. Denne
fremgangs-maate er absolut farlig. Bjelken faar ved
det pludselige ryk en voldsom rystelse og en
mindst dobbelt saa stor nedbøining som
naar man lar den synke langsomt.
Spændingerne i bjelkerne tiltar i samme
forhold som nedbøiningerne, og disse
for-høiede spændinger taaler ikke den friske
beton. Fastsættelsen av den opnaadde
fasthetsgrad er utvilsomt en meget
vanskelig opgave. En langsom løsning av kilerne
byder dog altid en mulighet for at man
kan slutte sig til hærdningsgraden ved at
iagtta hvor meget betonbjelkerne gir efter.
Svigter betonbjelkerne ved løsning av
kilerne altfor meget, saa maa man la
støtterne staa endnu længer. Ogsaa av denne
grund maa den langsomme løsgjørelse av
kilerne paabydes.
Endskjønt der i alle officielle
bestemmelser indtrængende er blit vist hen til
alle foranstaaende ulykkesaarsaker, viser
erfaringen dog vedvarende feil, som ikke
kan være fagverdenen ubekjendt.
Hensigten med disse linjer er atter at gjøre
opmerksom paa disse feil for muligens
derved at bidra til at de søkes undgaat.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
