Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 30 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 35 1912
Fig. 2.
Jeg har nemlig tænkt mig, at hvis jeg
naar kanalerne var bragt til smeltning
ved gjenopvarmning av en størknet plate
kunde fjerne deres flytende indhold fra
platen, vilde jeg faa en porøs blyplate
eller antimonplate, alt eftersom
blyindholdet var stort eller ei.
Det nærmeste forekom mig at være at
søke at trykke de flytende kanalers
indhold ut med en væske, og jeg brugte
dertil lampeolje. Arrangementet var det
i fig. 2 viste, hvor platen P var indstøpt
i et stykke rørmuffe r, som forut var
fortinnet indvendig, og rørmuffen blev
skrudd paa enden av gasrøret g. Dette
fyldtes med oljen og varmedes med en
nedenunder stillet bunsenlampe og det
var nu meningen naar platen P var
bleven tilstrækkelig varm, at skrue proppen
p ned og drive oljen ut. Proppen p
sluttet imidlertid ikke tæt, naar man
skrudde den længere ned i den varme muffe
m. Her kom tilfældet tilhjælp, idet det
viste sig unødvendigt at skrue paa proppen,
da oljen nemlig ved at utvide sig i
varmen gav det fornødne tryk til, naar den
og dermed platen P var bleven
tilstrækkelig varme, at den eutektiske legering
blev utdrevet, hvilket viste sig at der
først pibiet smaa metaldraaper ut av
platen og derefter olje av den nu porøse
plate. Det første forsøk blev foretat paa
Den polytekniske læreranstalt i Kjøben-
Fig. 3-
havn den 23. september 1908 med en
plate av 70 pct. Sb og 30 pct. Pb.
Under mikroskopet viste platen sig at være
blit gjennemhullet av fine kanaler. Ved
anbringelse av en trykmaaler fandtes
det nødvendige tryk paa oljen til
afdrivningen at være 1 àP/2 atm. med de
forskjellige platetykkelser,der anvendtes. Forsøket
blev ogsaa gjort med andre legeringer.
Mens man let kunde maale trykket paa
oljen, kunde man ved den viste
anordning ikke bestemme platens temperatur.
Forat naa til baade at kunne regulere trykket
efter ønske og bestemme pladsens
temperatur, gik man over til at drive den
eutektiske legering ut med fortættet
kulsyre, idet man valgte en indifferent
luftart og ledet den til røret g gjennem en
reduktionsventil, og gik endvidere over til
at varme platen P med smeltet parafin,
hvis temperatur maaltes med termometret
T (fig. 3), mens N er en skjærm.
Ved den nye opvarmningsanordning
kunde man avlæse den temperatur, ved
Fig. 4-
hvilken der begyndte at boble kulsyre op
gjennem parafinets overflate.
Jeg haabet ogsaa ved denne
opvarmningsmetode at kunne opvarme platen
mere ensformig. Hvis ét sted av platen
blir varmere end et andet, vil den
eutektiske legering først bli utdrevet derfra,
og man taper da trykket, som skulde
ut-drive den eutektiske legering fra andre
steder av platen.
Ved alle de nævnte forsøk var der
imidlertid den ulempe, at den rørmuffe,
hvori platen P var faststøpt, var
indvendig fortinnet for at faa tæthet. Men
herved dannedes der i platens kant en
letsmeltelig, ternær legering, som blev porøs
før den øvrige plate, saa nogen nøiagtig
bestemmelse av naar selve
bly-antimon-legeringen blev porøs, kunde man ikke
faa. Tillike avbrøtes forsøkene ofte med
at selve platen blev trykket ut av
rør-muffen, ved at den nævnte ternære
legering for tidlig blev bløt.
For at avhjælpe den nævnte ulempe
foretoges en række forsøk med at spænde
forsøksplaten P fast mot rørmuffens ende
(se fig. 4) og som tætning bruke f. eks.
skiver s av asbest, mættet med mønje.
Fig- 5-
Paa undersiden blev platens midte støttet
av en bolt B med 4 vinger b. Det viste
sig nu, at ved den temperatur hvorved
man tidligere hadde satt kulsyretryk paa,
sivet der kulsyre ut ved pakningen, og
spændte man efter, gav platen, der
allerede var bløt, efter. Man forsøkte da kun
at varme indtil den eutektiske legering
netop var smeltet, men saa maatte man
anvende saa stort et tryk, at platen P
blev sprængt, før man fik drevet den
eutektiske legering ut.
Jeg bestemte mig da til at gaa over
til at søke at utdrive kanalernes smeltede
indhold ved centrifugering i et opvarmet
rum. 2 plater blev lagt i hver sin form,
som med armer var fæstede til en akse,
som sattes i hurtig rotation, og der hvor
man ønsket at den smeltede masse skulde
fiyte ut av formen, gjordes dennes væg
av et traadvæv, som utadtil støttedes av en
rist. Der forsøktes dels at stille platerne
efter radius, dels efter tangenten, dels i
en midtstilling, o: under 45° med radius.
Disse forsøk gjordes i sommeren 1909
med en bly-vismutlegering. Senere
gjordes der, da vismut er saa dyrt, forsøk
med en bly-kadmiumlegering, idet man i
begge tilfælder kunde nøies med ret lave
varmegrader, og der med det primitive
apparat vanskelig kunde tilveiebringes
høiere.
Tidligere hadde jeg ikke tænkt paa at
gjøre nogen praktisk anvendelse av de
porøse metalplater, men tænkte nærmest
at fylde hullerne med andre stoffer, f. eks.
la porøst antimon suge smeltet harpiks
eller inddrive smeltet tin i porøst antimon
i
Fig- 7-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
