Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 30 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 august 1912
TEKNISKfUKEBLAD
451
for at tilveiebringe ganske nye stoffer,
der maaske senere kunde finde en eller
anden anvendelse; men ved forsøkene i
sommeren 1909 hadde jeg faat det maal
for øie at fremstille sterke, porøse
akku-mulatorplater. Da vismut og kadmium
dertil vilde bli for dyre, gik jeg over til
at arbeide med bly-antimonlegeringer, og
da teoretisk talt alt antimon utdrives,
men der praktisk talt blir litt tilbake,
kan man netop faa plater av et
antimonindhold, som ikke skader kapaciteten
nævneværdig, men styrker platen noget.
Ved centrifugeringen viste det sig
imidlertid at platerne blev fulde av revner,
som jeg fra først av trodde hitrørte fra
at der fløi for meget materiale bort, men
som senere viste sig at hitrøre fra
spændinger i platen, idet revnernes ujevne
kanter forløp ensrettet, saaledes at de var
dannet ved at platen var trukket itu.
Jeg tænkte mig at komposanter av de
i fig. 5 viste centrifugalkræfter trak
platen over der roterte om A, men revnernes
beliggenhet syntes forresten ikke at tyde
lig automatisk, f. eks. ved at svingvegter
under rotationen svinget utad og derved
klemte formens sider sammen.
Et efterspændingsapparat av næstsidste
art ses i fig. 7.
Akslen A er hul og i dens hulhet ligger
en stang S, hvis ende er skrueskaaren.
Ved at dreie haandhjulet H der er møtrik
for S, kan en paa S sittende sidetapp, der
raker ut av en slidse i A, bevæge en
vinkelvegtstang V, saa at en stang x
forskyves og gjennem et par
vinkelvegtstæn-ger som U klemmer platen P fra
enderne av.
Den gang jeg skulde søke patent paa
metoden, maatte jeg tænke mig meget
om med hensyn til om utdrivningen av
den eutektiske legering ikke kunde ske
ved andre midler end utdrivning med
væske og centrifugering, og fandt derved
blandt andet paa at prøve vibrering. Jeg
lot forfærdige et apparat som fig. 8, hvor
der i en ovn O, der blev hetet med
gas eller elektricitet, blev indsat en form
F med platen P i og med en bøile B paa,
Fig .8.
Fig. 9.
Fig. ii.
herpaa. Jeg forsøkte at komme over
revnedannelsen, dels ved forskjellige
indlægninger i platen av styrkende gitre,
dels ved ,at la en bak platen liggende
tung plate Q ved sin ’• centrifugalkraft
klemme platen — se fig. 6 — dels endelig
ved at formen F’s sider lot sig efterspænde.
Efterspændingen kunde dels ske naar man
et øieblik stanset rotationen, dels ved en
manipulation under rotationen, dels ende-
Fig. lo.
hvori en stang T kunne trække saa at
formen, naar T blev drevet av en
krumtapbugt E paa en i lager L oplagt aksel,
blev skubbet skiftevis til høire og venstre,
idet formen med passende hakker red paa
lister 14 12 paa ovnens indersider. Ved
indstilling av møtrikkene og m2 paa T
opnaaddes der støt, idet bevægelsen vendte.
Det viste sig ogsaa at der fløi eutektisk
legering ut av platen, men kun ved at
gjøre den saa varm at den
var like ved helt at smelte,
kunde man faa platen porøs
helt igjennem. Ellers
lykkedes det ikke at faa platens
midtplan porøs, idet deler
derfra ikke naadde at flyve
ut trods rystelsernes
heftighet. Indtil videre er derfor
metoden opgit, skjønt den
vil medføre at ovnsrummet
biir meget mindre.
Om de med
akkumula-torplater av poremetal
op-naadde forsøksresultater paa
Statsbanernes
Centralverk-sted har prof. Rung
allerede beretteti »Ingeniøren«s
nr. 34.1 Da det er plantéplater der
fremstilles og ikke plater med fyldmasse, har de paa
et blyskelet et meget stort areal belagt
med en forholdsvis tynd aktiv masse, og
kan efter de hittil gjorte forsøk at dømme
bedre end plater med fyldmasse taale, at
man sætter strømstyrken op, hvilket er
særlig vigtig for automobiler og
under-vandsbaater.
Det vilde selvfølgelig være meget at
ønske om fremstillingen av poremetal
bragte et virkelig stort fremskridt paa
akkumulatoromraadet. Ti siden Plante
opfandt akkumulatoren i 1859, er der
imellem de utallige opfindelser av
forbedringer egentlig endnu kun en av større
betydning, nemlig Faure’s opfindelse i
1882: at anvende fyldmasse.
Av andre anvendelser for poremetaller
er der endnu ingen forsøkt; men man vil
finde endel beskrevne i mine patenter.
Saaledes kan man tænke sig platerne
brugt til filtrering og mulig til lagermetal
med oljetilførsel gjennem porerne,
endvidere til propper i ledninger for
eksplosive luftarter for at hindre eksplosionens
1 Se T. U. 1912, side 254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
