Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 30 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 august 1912
TEKNISK UKEBLAD
455
3. Gladwells tjæremakadamisering med
benyttelse av raa, ucentrifugert tjære.
I alle 3 tilfælder anvendtes et
puk-lag av ca. 10 cm.s tykkelse utlagt paa
et fasttromlet underlag av slagg,
haard-brændt murstenspuk el. lign, paa ca.
12 cm. tykkelse.
Til avdækning av den saaledes utlagte
og fasttromlede tjærepuk forsøktes paa
de forskjellige steder forskjellige
blandinger av
1. Tjære og skarp sand,
2. Tjære, kalk og sand,
3. Tjære, cement og sand og
4. Tjære, kalk, cement og sand.
Tykkelsen av dæklaget var ca. 10 mm.
Resultatet av disse forsøk var i
hovedtrækkene det, at vi bestemte os til at
fortsætte forsøkene, men hovedsagelig i
fremtiden kun anvende metode nr. 1, som
har vist sig bedst at svare til hensigten.
Jeg skal straks beskrive den nu anvendte
fremgangsmaate.
Metode nr. 2, der selvfølgelig var endel
billigere, kunde brukes, men viste sig
allikevel mindre heldig, idet
makadami-seringen i varmt veir var tilbøielig til at
bli bløt — der har været for meget
ammoniakvand og for mange flygtige oljer
i tjæren —; det viste sig nødvendig paa
sine steder at ta rendestenene op og
derved danne samlegruber, hvorav tjæren
kunde øses op.
Metode nr. 3 viste sig ubrukelig, vel
nærmest fordi tromlens vegt var for liten.
Tjæren pressedes ikke jevnt op mellem
puken, saa denne ikke lot sig
ordentlig sammentromle. Det paagjældende
vei-stykke krævde i lang tid stadige
utbedringer og er endnu ikke godt.
I aaret 1910 foretoges ikke
tjæremaka-damiseringsforsøk, idet man først vilde
avvente resultaterne av de utførte forsøk
og særlig se, hvorledes veibanen vilde
holde sig i sterk varme og i frost.
Herefter optoges i aaret 1911 forsøkene
paany — jeg kalder det stadig forsøk,
omend vi i hovedtrækkene var enige i
den maate hvorpaa vi skulde fortsætte.
1 nævnte aar utførtes ca. 3500 m2
tjæremakadamisering efter metode nr. 1,
og jeg skal nu forsøke saa kortfattet og
samtidig saa omstændelig som mulig at
beskrive fremgangsmaaten.
Anlægget av en gate strækker sig paa
denne maate over 1 aar eller maaske litt
over. Allerede i sommeren og høsten
1910 anlagdes fortougene med kantsten
og rendesten og umidelbart derefter
anbragtes selve veibanens underlag.
Jordbunden bestod saagodtsom overalt av løs
sand, og ved underlagets utlægning gjalt
det om at binde denne sand. Hertil
anvendtes slagg, haardbrændt
murstenspuk, betonpuk og lignende avfald i et
lag av ca. 12 cm.s tykkelse —tykkelsen
kan være litt forskjellig efter
grundens beskaffenhet. Laget tromledes
under sterk vanding og avj evnedes
likeledes under tromling og vanding med et
mindre lag av singel eller grus.
Efterat underlaget saaledes var utlagt,
henlaa det vinteren over utsat for
færd
sel og snesjap, hvorved det komprimertes
yderligere, og skjønt der paa sine steder
var ganske stor om end ikke sterk færdsel,
holdt underlaget sig dog godt og avgav
et fortrinlig fundament for næste
sommers makadamisering.
I sommeren 1911 blev der tat fat paa det
egentlige tj æremakada miseringsarbeide.
Dette bør selvfølgelig utføres i en tør,
helst varm og solrik periode. Puken
som anvendtes, var av bornholmsk
granit av størrelse 13—52 mm. i
nogenlunde likelig blanding og ret kubisk
samt av ensartet haardhet. Jeg mener
det har sin store betydning her at ha
rikelig variation i pukdimensionerne,
idet de mindre stener under
blandingen kommer til at utfylde
mellemrummene mellem de større, saa der senere
efter tromlingen kun kan fremkomme et
forsvindende minimum av tjærefyldte
aapninger mellem pukstenen. Pukens
blanding med tjære foregaar paa
almindelige blandingsbakker — pukstenene
bør være rene, tjæren er som sagt raa
og ucentrifugert — og der anvendes
gjen-nemgaaende 1/2 td. (o: 0.9 hl.) tjære pr.
1 m3 puk. Massen skufles gjentagne
gange frem og tilbake, idet det stadig
paasees, at der ikke anvendes mere tjære
end høist fornødent til tilstrækkelig at
indhylle hver enkelt sten. Denne
blanding maa foregaa med særdeles omhu;
den maa foretages i fuldstændig tørt veir,
og der maa anvendes øvede arbeidere,
som forstaar atgjennemarbeide pukmassen.
Blandingen og tjæreforbruket avhænger
selvfølgelig i høi grad av veiret og tjærens
konsistens og beskaffenhet — ved en
blanding i indeværende sommer har
tjæreforbruket saaledes kun været 0.8 hl. pr.
1 m3 puk: Det er iøvrig under
overveielse at opføre overdækkede haller
til blandingsprocessen. Efter blandingen
henligger den tjærede puk i bunker i
4 à 6 uker eller mere, hvis veiret for
utlægningen maatte vise sig mindre
gunstig. Efter nogen tids forløp er
bunkerne blit saa faste, at tjærepuken maa
hugges løs med hakker.
Før utlægningen avrettes veibanens
underlag om fornødent og eftertromles.
Der er intet til hinder for at vande, men
underlaget maa være tørt, før utlægningen
foregaar.
Utlægningen av tjærepuken
foretages i ét lag av gjennemsnitlig 10 cm.s
tykkelse, o: 8 cm. ved rendestenen og
ca. 12 cm. paa midten av kjørebanen.
Der tromles først med tom tromle, og
tromlingen maa der selvfølgelig ikke
spares paa; under denne feies eventuel
hestegjødsel omhyggelig bort, og man
kan i regelen altid dra omsorg for paa
vendepladserne at gi hestene tid til at
urinere, om jeg end ikke under selve
utlægningen er saa bange for endel vand som
under selve blandingen av tjære og puk.
Naar massen er nogenlunde fasttromlet,
fyldes tromlen med vand, og tromlingen
fortsættes indtil massen ikke yderligere
lar sig komprimere.
Den saaledes tilveiebragte veibane
av-jevnes derefter med en blanding av tjære,
cement, kalk og skarp strandsand eller
2 mm. granitpuk, og til en saadan
blanding er med godt held anvendt
følgende sammensætning:
50 l. tjære,
1 m3 strandsand
0.1 m3 melkalk,
0.06 m3 cement,
som strækker til avdækning av 150 à 200
m2 veibane — svarende til ca. 6 mm.s
tykkelse. Avdækdingen tromles.
Det er altid ønskelig, at veibanen kan
undgaa færdsel under pukutlægningen
og umiddelbart efter, saa den et par dage
efter at den er gjort færdig, kan faa lov
til at ligge i ro.
Til senere overtjæringer, for hvilke der
endnu ikke har været bruk, har jeg tænkt
mig anvendt kogt tjære med avdækning
av skarp strandsand eller 2 à 3 mm.
granitpuk (avharpning).
Jeg skal dernæst fremstille
omkostningsforholdene ved de i aaret 1911
foretagne tjæremakadamiseringsarbeider, og
først forutskikke den bemerkning, at
en-hetspriserne her — særlig paa
granitpuk — er ganske dyre, saaledes koster:
Underlag og grus pr. m3 . . kr. 4.50
Granitpuk pr. m3.............» 13.00
Tjære pr. td. (à 180 1.) . . . » 6.50
Arbeidsløn pr. time .... » 0.45
Arbeidsløn for tjærearbeide pr.
time ........................» 0.50
Kjørsel og tromling: 1 spand
hester pr. time .... » 1.25
Omkostningerne ved anlæg av f. eks.
1200 m2 tjæremakadamiseret veibane (ca.
12 cm. underlag og ca. 10 cm.
tjæremakadamisering har andradd til:
140 m3 underlag à kr. 4.50 . kr. 630
120 m3 granitpuk à kr. 13.00 . » 1560
60 tdr. tjære à kr. 6.50 ...» 390
Arbeidsløn med kjørsel og trom-
ling, heri indbefattet kalk og
cement etc. samt en del
jord-arbeide, der var nødvendig
til fremstilling av planum,
pr. m2 ca. kr. 1.20 ...» 1420
Ialt kr. 4000
ø: kr. pr. m2 veibane.
Herav androg omkostningerne ved
anlægget av den 10 cm.s
tjæremakadamisering efter utlægning av underlaget sigtil:
120 m3 granitpuk à kr. 13.00 . . kr. 1560
60 tdr. tjære à kr. 6.50 ...» 390
Arbeidsløn med tillæg av kalk,
cement, kjørsel, tromling etc.
pr. m2 kr. 0.70...................» 850
Ialt kr. 2800
o: 2^ kr. pr. m2 veibane.
Altsaa:
Fremstillingen av planum med
12 cm. underlag pr. m2 . . 1 kr.
Fremstilling av tjæremakadami-
sering i 10 cm.s tykkelse pr. m2 2^ »
Ialt pr. m2 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
