Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 35. 30 august 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 35 1912
at kunne holde garvestoffene lettere
opløst.
Det har nu vist sig, at en tilsætning
av sulfitekstrakt til saadanne
garvemate-rialer bevirker at disse tungt opløselige
garvestoffer holdes opløst, hvorved de
gjøres tilgjængelige for huden.
Som ovenfor nævnt kan
sulfitekstraktens garvestof erstatte andre garvestoffer
i blandinger. Ved at blande sammen
sulfitekstrakt og en anden garveekstrakt
faar man altsaa en blandingsekstrakt,
hvis garvestofmængde er summen av
disse to.
Dette synes dog at være indtil en
bestemt grænse. U tover den faar man
ikke nyttiggjort den samlede mængde,
idet en mindre del av garvestoffene atter
utfældes i blandingen. To amerikanske
kemikere John H. Yocum og Thomas A.
Faust har undersøkt dette forhold.
Resultaterne har de offentliggjort i
»American Leather Chemists Association«.
Efter disse undersøkelser synes det at
fremgaa, at man praktisk talt kan
anvende blanding av sulfitekstrakt og
que-brachoekstrakt i hvilket som helst
forhold, mens man for mangrove, kastanje,
myrobalan og valonea ikke med fordel
bør gaa nævneværdig høiere end til 30 °/0
sulfitgarvestof.
Paa det overfor nævnte møte i
Frankfurt i sommer av garverikemikere uttalte
Schlesinger fra Eschweger Lederwerke
Schmidt & Co., at han hadde gjort gode
erfaringer ved anvendelsen av
sulfitekstrakt i blanding med andre garvestoffer.
Han hadde ogsaa opnaadd med disse
blandinger at fremstille paa kortest mulig
tid et lær, samtidig som
fabrikationsomkostningerne blev lave. Han mente, at
sulfitekstrakten var et godt middel til at
forkorte garvetiden.
Paa dette møte uttalte flere autoriteter
sig til absolut fordel for sulfitekstrakteu.
Saaledes vicepræsidenten for den tyske
sektion av den internationale
garveri-kemikerforening, professor dr. Becker.
Han uttalte, at for Tyskland maatte
disse sulfitekstrakter være særlig
betydningsfulde, da man der ikke hadde
tilstrækkelig garvestof i landet selv, men
var henvist til betydelige
garvestofmæng-der fra utlandet. Muligens, mente han,
var ved anvendelsen av sulfitekstrakt
veien git til at dække landets
garvestof-behov.
Det er ikke blot paa lohgarvningens
omraade, at sulfitekstrakten kan anvendes.
Ogsaa i mineralgarvningen har den fundet
anvendelse og som det synes med fordel.
Alt mineralgarvet lær er løst og porøst.
Det mangler det lohgarvede lærs »grep«
og vegt. Det trænger at fyldes. Og til
denne fyldning har netop sulfitekstrakten
viste sig at være særlig egnet. Den er,
saavidt jeg vet, endnu ikke trængt
igjennem ved mineralgarvningen, men efter
de forsøk som foreligger, vil det vistnok
ikke vare længe, inden den ogsaa her vil
faa en utstrakt anvendelse.
Der har været gjort den indvending
mot sulfitekstrakten, at den gir læret en
farve, som forbrukerne ikke vil ha. At
den farve læret har, intet som helst har
med dets kvalitet at gjøre, vet vel alle
garvere. Forbrukerne er derimot ikke av
samme mening. Man er engang vant til,
at et bestemt lær har en bestemt farve,
og kommer pludselig et lær i handelen
med en anden farve, ja saa er det en
siettere kvalitet. Denne overtro skriver sig
fra den tid man endnu garvede
efter den gamle metode med bark. Da
erholdt man til stadighet et produkt med
omtrent samme farve.
Da den moderne ekstraktgarvning kom
til anvendelse, maatte garverne ved
kombination av forskjellige ekstrakter saa
meget som mulig forsøke at fabrikere et
lær med det gamle utseende, hvis de
vilde beholde sine kunder.
Det er nok saa, at sulfitekstrakten alene
gir læret en fremmedartet farve. Men
ved kombination av ekstrakter har man
ogsaa her fuldstændig i sin magt at
kunne fremstille et lær med den
forønskede farve. Man kan endogsaa med
lethet, hvor sulfitekstrakt har været
anvendt, regulere farven, idet et
sulfitbehandlet lær vel saa let lar sig bleke som
et som har været garvet uten denne
ekstrakt.
Sulfitekstrakten vil vel aldrig komme
til helt at erstatte de forskjellige dyre
ekstrakter som f. eks. granbark- og
eke-ekstrakt, men den vil altid være et
værdifuldt hjælpemiddel, som i stor
utstræk-ning kan anvendes og med megen fordel,
naar den anvendes paa rigtig maate. Det
beviser bedst den overordentlig store
anvendelse den har faat i engelske og
amerikanske garverier og det stadig
økende forbruk av den i tyske garverier.
Selvfølgelig maa jo ikke prisen paa den
skrues op til granbarkekstraktens pris og
sælges som saadan, som gjøres av
enkelte garvestoffirmaer. Det er kun
at føre garverne bak lyset, hvorved
varen ogsaa tilslut misrekommanderes.
Sælges den til rimelig pris og under det
rette navn, vil vistnok ogsaa vore garvere
komme til det samme resultat som
fremfor alt de engelske og amerikanske og nu
litt efter litt de tyske, at den er fordelagtig
at bruke. Den forkorter garvetiden,
erstatter for en stor del de dyrere
garvestoffer og gir et tungere lær.
Tilslut en kort meddelelse om en
sulfitekstrakt, som er fremstillet efter en av
mig patentert fremgangsmaate. Ekstrakten
er undersøkt og utgarvningsforsøk er
foretat av overlærer i kemi ved Kristiania
tekniske Skole, hr. dr. Brodal. Efter hans
analyse hadde ekstrakten følgende
sammensætning :
Vand...........................42 °/0
Garvestof.....................26.8 »
Ikke-garvestof................30.3 »
Uopløselig.....................0.9 »
Aske...........................6.1 »
Druesukkerartede stoffer. . 11.0 »
Med denne ekstrakt blev der foretat
utgarvningsforsøk i blandinger med
quebra-choekstrakt. Det viste sig, at man fik et
meget godt rendement. Ved garvning
med ren quebrachoekstrakt erholdtes av
100 deler vandfri hudsubstans 216 deler
lær. Ved at blande den samme
quebrachoekstrakt med sulfitekstrakten steg
utbyttet helt op til 256.
Hvor der anvendtes store mængder
sulfitekstrakt i forhold til
quebrachoekstrakt, antok læret en mørkere brun,
tildels noget graalig farve, naar
blandingsforholdet gik op til 3/5 sulfitekstrakt og
2/5 quebrachoekstrakt. Ved at bleke dette
lær med tynd natriumhypokloritopløsning
og paafølgende behandling med ganske
tynd saltsyre overgik imidlertid farven
til henimot rent quebrachogarvet lær.
Det viste sig ogsaa at
quebrachogarve-stoffet i vekslende mængde kunde
erstattes av sulfitekstrakt. Altsaa en direkte
besparelse av det dyre
quebrachogarve-stof.
Det erholdte lær forholdt sig som rent
quebrachogarvet og hadde samme evne
som dette til at opta fettstoffer ved
ind-gnidning.
Ekstrakten viste sig ogsaa at være
skikket som fyldmateriale. Et stykke
lær fra et garveri behandledes med
ekstrakten paa samme maate som lær behandles
med andre fyldstoffer som f. eks. glucose.
Vegtsforøkelsen efter behandlingen var
ca. 12 °/0.
Tjæremakadamisering av Gater
og Veier i Esbjerg.
Av stadsingeniør Hans Schmidt, M. Ing. F.
Efter »Ingeniøren« nr. 62 1912 tillater
vi os at hitsætte:
»Anvendelsen av tjære eller
tjærelignende stoffer til veibefæstelse synes overalt
at komme til at spille en større og større
rolle. Her i Esbjerg hvor der tidt og
ofte hersker sterk vind — og det samme
er vel tilfældet andre steder — er
støvplagen til sine tider ulidelig, og vinden
ødelægger de makadamiserte gater og
veier, saa utgifterne til reparationer stiger
i en betænkelig grad.
Det kan maaske derfor ha sin interesse
at erfare litt om de forsøk vi i de sidste 3
aar har gjort med tjæremakadamisering
av gater og veier her i Esbjerg, og det
saa meget mere som disse forsøk er
utført med meget simple midler og til
en bekostning, der i forhold til de
dyre pukpriser her maa siges at være
meget billig. Til forsøkene er overalt
anvendt raa — ikke kokt — ucentrifugert
tjære fra kommunens gasverk; der er
ikke anvendt damptromle, men en
almindelig støpejerns hestetromle, som i tom
tilstand veier 4 à 4x/2 ton og fyldt med
vand D/2 ton mere, ialt à 6 ton.
Forsøkene paabegyndtes i aaret 1909
med en 12 alen bred gatestrækning av
600 alens længde — altsaa ialt ca. 3000 m2.
Der blev i det væsentlige benyttet en av
de følgende 3 fremgangsmaater:
1. Puken behandledes i kold tilstand
med tjære og henlaa derefter i bunker
i 4 à 6 uker før utlægningen.
2. Puken behandledes i kold tilstand
med tjære og utlagdes umiddelbart efter
blandingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
