Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 36. 6 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 36 1912
En talje* av dettejnyere slags, — og
vistnok den eneste kjettingtalje som er
arbeidet her i landet — er konstruert av
ingeniør Bøhn, Sørumsand.
Konstruktionen er vist i fig. 1.
Den bestaar av tre hjulpar; hjulene i
i hvert par er fast forbundet med
hinanden. De er:
Lastkjettinghjul med stort tandhjul (1)
og (2).
Lille og store mellemhjul (3) og (4).
Drev med haandkjettinghjul (5) og (6).
Første og sidste hjulpar sitter paa
samme aksel. Alle tre hjulpar sitter løst
paa sine aksler.
Det hele danner en dobbelt
tandhjuls-utveksling med last- og haandkjettinghjul.
Bremsning under firing fremkommer
ved at akselen (9) da tvinges til at rotere
sammen med haandkjettinghjulet d. v. s.
sammen med det 3die hjulpar. Dette
opnaaes ved spærhjulet (7), som sitter
fast paa akselen, og spærhake (8) som
er anbragt paa haandkjettinghjulet.
Fig- s.
Taljen kan naturligs vis anvendes
saa-vel med som uten nedre blok.
Som man ser er denne talje meget
enkel, og det viser sig at den er 15 à
20 % lettere end vanlige skruetaljer og
de mere moderne taljer.
Allikevel er dimensionerne rikelige og
alle glideflater tilstrækkelige for sin
belasting.
Alle tandhjul gjøres av staal og med
fræsede tænder.
Taljen gir god nytteeffekt, hvilket har
vist sig under en prøve med taljen,
foretat av ingeniørne Kobberstad og A. Lund.
Fig. 2 viser det første prøveeksemplar
av taljen. Det er en 1000 kg. talje som
nu har været i bruk 2—3 aar.
Fabrikation av taljen er begyndt, men
drives dog endnu i liten maalestok, og der
arbeides endnu kun 500 og 1000 kg. taljer.
Man haaber dog, at kunne komme til
at dække ialfald det indenlandske behov
for denne slags heiseredskaper, som
hittil kun har været at faa fra utlandet.
Mindre Meddelelser.
Diesellokomotiver fra Gebrüder
Sulzer. Gebrüder Sulzer i Winterhur har i arbeide
et lokomotiv med dieselmotordrift for de prøisiske
statsbaner. Den 30te april 1912 har ingeniør
Rudolf Diesel for »American Society of Mechanical
Engineers« i Newyork omtalt denne
bemerkelses-værdige nyhet, hvorom der kan sees mer i det
amerikanske tidskrift »Engineering News« for 16de
mai iaar; herfra er ogsaa tat hosstaaende
typetegning og snit (fig. 1-5).
Det er her tale om et hurtigtogslokomotiv i 2
B 2 anordning med en effekt av looo—1200 HK
og tjenestevegt av rundt 85 ton.
I lig. i er de i to boggier forenede løpehjul
betegnet med i, drivhjulene med 2. Akselavstandene
er fra venstre til høire 2200 — 2350—3600 — 2350
—2200 mm., den samlede hjulstand saaledes 12700
mm, længden mellem bufferne 16600 mm.
Vognbredden i lyset er 3 000 mm. Mellem de to
koblede drivaksler er indbygget en blindaksel (fig. 4)
som uten videre tjener som veivaksel for den
drivende motor 4. Denne er en totaktsmotor med
4 cylindre ; disse paavirker veivstænger som parvis
er stillet under 900, og hvis hoder er fæstet paa de
to under 1800 stillede tapper paa veivakslen. Paa
denne maate muliggjøres en fuldstændig masseut-
ligning. Mellem dieselmotorens arbeidscylindre er
indbygget to spyleluftpumper (5) som drives ved
hævarmer fra veivstængene. Ovenover motoren
er der i vognens tak anordnet en lyddæmper
(6). Utrustningen omfatter videre en
hjælpedieselmotorer (7), som ved totaktanordning driver en
horisontal luftpumpe (8) hvortil kjøleren (9) hører.
Denne pumpes opgave bestaar i efter en speciel og
patentert fremgangsmaate at benytte
dieselhoved-motoren til igangsætning, styring og
hastighetsregule-ring, hvorved der tilføres diesel-motoren olje og
luft i saadan mængde at dens effekt faar den
fornødne elasticitet.
Fig. i — 5. Diesellokomotiv fra Gebrüder Sulzer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
