Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 37. 13 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13 september 1912
TEKNISK UKEBLAD
475
det ikke saa liketil at sætte væsener ut av
betragtning, naar de først er sat ind i verden, for det
andet er og biir en kongelig dispens en lang og
tungvindt affære.
De fleste kjender kanske ikke til den kongelige
dispens’s reiserute. Naar jeg f. eks. i Kristiania vil
slippe at opsætte en helt unødvendig komfyrhætte
og erstatte denne med en jalousiventil, maa
ansøkningen følgende vei: En begrundet ansøkning
indsendes til magistraten, herfra til bygningschefen.
Denne oversender saken til bygningskommissionen
— saa videre til reguleringskommissionen — saa
til sundhetskommissionen.
Herefter oversendes den bygningschefen —
derfra til magistraten igjen. Magistraten oversender
ansøkningen til formandskapet — herfra vandrer
den til repræsentantskapet for gjennem amtmanden
endelig at naa departementet. Departementet
forelægger muligens saken for brandstyret. Nu gaar
turen tilbake gjennem amtmanden, for tredie gang
til magistraten og ender for tredje gang hos
bygningschefen. Er det ikke det skjære tul?
Har nogensinde amtmanden eller kommunestyret
hat noget at bemerke ? Neppe. Det hele er en
temmelig proforma reiserute, som tar 3 maaneder,
en tid som jo ikke kan sies at være urimelig, naar
saa mange underskrifter skal indhentes.
Er nogen av disse institutioners chefer paa ferie
eller paa reise, hænder det nok den ligger over
nogen dager baade her og der. For den byggende
er imidlertid ordningen baade urimelig og
uhensigtsmæssig, og for bygningsvæsenet umuliggjør
systemet en nogenlunde forretningsmæssig behandling
av den foreliggende sak. Her maa en grundig
forenkling til — hvis ikke er vi like langt, selv om
man tukler aldrig saa meget paa de enkelte
paragraffer. Systemet lægger unødige hindringer iveien
for opfindelser og forbedringer, saameget mer som
det ikke er tilstrækkelig at søke én gang for
aner-kjendelse av en ny konstruktion — nei, for hver
gang den anvendes, skal søkes paanyt, og en
kongelig dispens tar sjelden mindre end 3 maaneder.
♦
I New York og Filadelfiia revideres
bygningsloven hvert aar — henholdsvis hvert andet, derved
at aarets dispensansøkninger tillægges loven, indtil
en kommission hvert 3dje eller 5te aar tar endelige
bestemmelser, som da er basert paa erfaringer.
Ved en saadan ordning vil en engang indvilget
kgl. dispens gi bygningschefen ret til paa egen
haand at dispensere i helt analoge tilfælder.
Bare den reform at en en gang meddelt kgl.
di-spensindvilgning var tilstrækkelig og gjaldt for helt
analoge tilfælder, vil bety en stor forenkling i vor
bygningsadministration. Vi maa fordre en
automatisk revision av bygningsloven. Vi maa faa
fagchefer, som kan være teknikere og ikke bare
jurister.
Jeg mener det er en meningsløs slet utnyttelse
av vore høieste bygningsfunktionærer dette, at de
til enhver tid skal maatte anholde departementet
om tilladelse til at anvende sin kundskap og sin
forstand. Et utidig misbruk av vore medmenneskers
tid er det ogsaa, naar en ubetalt
bygningskommission skal maatte gjennemgaa enhver ubetydelig sak.
Er det ikke ogsaa en ren abnormitet, naar
politimesteren skal være formand i
bygningskommissionen og forøvrig ogsaa i brandstyret. Man
vælger altsaa til formand i en fagkommission en helt
usakkyndig, som vistnok kan lede forhandlingerne
med stor u-sikkerhet. Efter samme udmerkede
princip blev formodentlig frøken Rogstad formand
i komiteen for bygningslovens revision, og efter
dette blev det vel ogsaa bestemt at
bygningskommissionen skal forelægges facader til kritik og
fortolke paragraffer om skjæmmende bebyggelse.
Bygningskommissionen bestaar av altoverveiende —
ikke fagfolk paa dette omraade.
En anden væsentlig ulempe for administrationen
er at anmeldelsesretten er uindskrænket.
Dette at anmeldelsesretten er uindskrænket, d.
v. s. at hvemsomhelst har ret til at anmelde
tegninger og optræ som arkitekt, er et forhold som
selvfølgelig volder en masse bryderi. Vistnok kan
ufuldkomne tegninger tilbakesendes, men de maa
dog gjennemgaas og prøves hver gang. Et utal
av brever skal skrives — timer bortkastes til
konferanser — alt til forsinkelse for de virkelig
kyndige og til blomstring av middelmaadighet og
halv-kyndighet. De amerikanske arkitekter har for lang
tid siden opfattet dette, og i staten Illinois har snart
i 20 aar anmeldelsesretten været forbundet med
li-cense paa samme maate som for læger, apotekere
og andre professioner, som er samfundsfarlige, naar
de praktiseres av ukyndige.
Licensen erhverves ved en offentlig eksamen,
som avholdes halvaarlig. Der fordres ingen
bestemt skole, men opgaverne vælges fra det dag
lige liv og lægges saa tæt ind paa hinanden, at
kun en virkelig øvet fagmand kan slippe gjennem.
Eksamensomkostningerne bestrides ved et aarlig
licensgebyr.
Systemet har vist sig meget hensigtssvarende.
Det er adoptert i en række andre stater, og det
kan uten tvil betragtes som et tidsspørmaal naar
det indføres overalt. ,
Tyskerne har vort system; dog gjøres stor
for-skjel paa hvem der er anmelder, og der placeres
stort ansvar paa anmelderen. Viser det sig under
arbeidet at bygmester eller arkitekt gjør sig
skyldige i forsømmelser, biir de ganske eftertrykkelig
drat til ansvar, og det har gjentagne forekommet,
at de simpelthen er sat fast. Herved opnaas at
holde kvaksalveriet i tømme, og man nærmer sig
et system som placerer ansvar paa rette
vedkommende og ikke pulveriserer ethvert ansvar.
Jeg mener nu at samtidig som man bør
fortsætte med lovens revision, maa der utnævnes
kyndige folk til revision av vort administrationssystem.
De utenlandske og særlig amerikanske forhold bør
studeres og materiellet omarbeides for vort behov.
Forøvrig er det min mening at:
i. Dispensationsveien maa omlægges.
2. Anmeldelsesretten bør begrænses.
3. Magtforholdet mellem de forskjellige væsener
maa ordnes.
4. Bygningscheferne maa gives positiv magt —
ikke bare negativ.
Bygningschef Sparre var i alt væsentlig enig
med foredragsholderen og arkitekt Morgenstierne.
Han ansaa en revision av loven ønskelig, og saa
vidt han visste, var alle bygningschefer enig heri.
Dette mente han var et illustrerende træk for
forholdene. Publikum var enig om at revision maa
til, bygmestre, bygningschefer,
bygningskommissioner — kort sagt alle sakkyndige var enige
om dette. Naar det desuagtet ikke blev til noget,
skrev det sig fra at alle anstrengelser stoppet op i
departementet, som ikke sad inde med nogen
sakkyndighet. Disse forhold fandt taleren uholdbare
og vilde støtte Tønnesens forslag.
Advokat Brøgger henledet opmerksomheten
paa den resolution som bymøtet hadde vedtat om
det ’samme spørsmaal, og foreslog at landsmøtet
knyttet sin resolution til denne.
Skolebestyrer B o u g h, Drammen, formand i
Norske huseieres landsforbund, sluttet sig ogsaa til
kravet om forenkling av bygningslovgivningen.
Men maatte dog ta avstand fra tanken om at den
eventuelle kommission bare skulde bestaa av
fagfolk. Lægmænd burde ogsaa være med, da
kommissionen ellers vilde bli for ensidig. Han var
des-uten i tvil om man kunde greie sig med bare en
kommission. En reguleringskommission ansaa han
nødvendig. I de senere aar var der jo ogsaa i
enkelte større byer opstaat de saakaldte skjønhetsraad,
som jo ikke kunde bestaa utelukkende av fagfolk.
Advokat Robert Jacobsen gav herrerne
Tøn-nesen og Morgenstierne sin tilslutning. Det var av
disses foredrag tilstrækkelig tydelig fremgaatat
nærings-friheten i heromhandlede henseende var sterkt
begrænset og indskrænket ved administrative
bestemmelser. Vi maatte bort fra dette. Fra et juridisk
synspunkt maatte det ogsaa sterkt anbefales at faa
en fælles lov for det hele land. Det vilde i høi
grad lette og forenkle forholdene.
Efter en bemerkning av arkitekt Rivertz om
at der maatte advares mot at sundhetskommissionen
blev avskaffet som ledd i bygningsadministrationen,
uttalte
stadskonduktør T 0 n n e s e n at dette hadde ikke
været hans mening. jMen det var ikke nødvendig
som nu at sundhedskommission behandlet alt. Det
maatte kunne indskrænkes til at den blev hørt i
alle særtilfælder. Likeoverfor skolebestyrer Bough
uttalte han, at han ikke hadde ment at bare fagfolk
skulde sitte i kommissionen. Det avgjørende var at
faa én kommission, som var utstyret med den størst
mulige kyndighet. Men her var ogsaa plads for
den kyndige lægmand.
Efter en del bemerkninger fra flere herrer blev
resolutionen vedtat enstemmig.
L. R.
Møbler m. m.
Kristiania Haandverks- og Industriforenings
utstilling av de til 3die trækning bestemte
gevinster vidner ved mange arbeider om
en jevn og sikker utvikling paa
kunst-haandverkets omraade. Saaledes er 1ste
gevinst — et spisestuemøblement, tegnet
av arkitekt C. Berner og utført av
snekker A. Huseby & Co. — et meget
vellykket arbeide. Med sine store flåter
av mørk, gammel mahogni med indlagte
ornamenter i lysere træsorter, med de
drevne kobberbeslag og det varme, brune
skindbetræk, virker det hele rolig og
sikkert. De gode forhold og vakre,
personlig følte former er opnaadd uten i
mindste maate at gripe forstyrrende ind i hvad
man med rette maa forlange med hensyn
til den praktiske nytteydelse. Det hele
møblement gir indtryk av en helt ut
moden behandling med hensyn til motiver,
forhold og valg av materiale, likesom
ogsaa den haandverksmæssige utførelse er
meget god. Særlig er skapet — som
muligens i sine linjer virker noget tungt — et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
