Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 37. 13 september 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 37 1912
singulært og ikke i sammenhæng med
andre berettigede krav. Ut fra den
betragtning at menneskeliv ikke kan
erstattes, og at mulige ulykker for enhver
pris bør søkes avværget, biir der set bort
fra alle andre hensyn; og selv hvor
sand-synligheten for fare er forsvindende,
stilles krav om enhver sikkerhet som
overhodet kan skaffes.
Der ræsonneres imidlertid anderledes i
alle andre livets forhold. Nogen fare for
liv og lemmer er der saa at si overalt
tilstede. Sandsynligheten av denne
bedømmes skjønsmæssig, og man indretter
sig derefter.
Ogsaa likeoverfor ildsfare for
mennesker faar man ta hensyn til farens
sand-synlighet og til hvad der maa slaaes av
paa andre krav for at faa den mulige
fare fjernet eller reducert.
Disse forhold er nærmere berørt i
re-gjeringsflertallets indstilling i anledning
av behandlingen i Odelstinget av forslaget
til forandring i Kristiania bygningslov.
Og Justisdepartementets chef resumerte
under debatten sin opfatning av dette
spørgsmaal, idet han uttalte, at hvis man
paa bekostning av folks helse eller paa
bekostning av moralske forhold opnaadde
praktisk talt fuld sikkerhet mod
brandfare, saa blev det som det heter i det
gamle ord: »Han døde vel, men feberen
ham forlot«.
Jeg tror det med ret kan siges at der
ved bedømmelse av de her omhandlede
forhold har gjort sig en viss ensidighet
gjældende, og at grunden for en
væsentlig del er at søke i den omstændighet,
at bygningskyndigheten med sit mere
almindelige syn paa disse ting har hat
alt for liten indflydelse inden
centraladministrationen .
Brandkassen har gjennem fastsættelse
av brandforsikringspræmiernes størrelse
allerede væsentlig indflydelse paa
bebyggelsen i det hele land. At denne
indflydelse ikke altid har været heldig, er her
paa landsmøtet fremholdt av en anden
foredragsholder, som specielt har kriticert
den litet fagmæssige bedømmelse av
bygningernes ildsikkerhet, som har gjort sig
gjældende. Det synes iethvertfald at
være urimelig at denne
forsikringsindretning ogsaa har indflydelse paa
byggeregler og dispensationer. Istedetfor at
forholdet nu er det, at brandkassen er
departementets konsulent paa de fleste
omraader, som angaar vor bygnings- og
brandlovgivning, burde der ved
centraladministrationen være et vel utstyret
bygningskontor, som foruten at være den
øverste leder av bygningskontrollen, ogsaa
kunde veilede brankassen i tekniske
spørsmaal.
*
Foredragsholderen fremsatte derefter
forslag til resolution, som efter mindre
væsentlige ændringer blev enstemmig
ved-tat med den i oversigtsartiklen i nr. 36
refererte ordlyd.
*
Diskussionen indlededes av arkitekt
Chr. Morgenstierne, som i alt
væsentlig sluttet sig til stadskonduktør Tønnesen
og forøvrig uttalte:
Sammenligner vi vor bygningslov med andre
landes, vil man finde en paafaldende likhet med
Berlinerloven — den ene paragraf efter den anden
med smaa ændringer — de sedvanlige skjærpelser.
Sammenligner vi vore reglementer for vand- og
kloakvæsenet, eller om man vil det nyeste hos os,
reglerne for vandklosetter, vil man finde det samme
forhold : utenlandske mønstre som sig hør og bør,
men altid dog en eller anden skjærpelse som skal
vise at forfatteren eller oversætteren kan sine ting.
Det er disse skjærpelser og denne ofte unødige
bestemmelseslyst som bidrar til at gjøre tingene
saa tunge, vrine og isærdeleshet saa kostbare.
*
Sammenlignes, for at ta et tilfældig eksempel,
forskjellige tyske byers bestemmelser med hensyn
til murtykkelsen, vil man finde at disse varierer
meget. Naar man nu i en række byer kan bygge
3-etages bygninger med H/a stens mur, bør man
uten videre kunne slutte sig til, at 1^/2 stens mur i 3
etager ogsaa kan være stabilt et andet sted. Tingen er
at man med tryghet kan bygge 3-etages hus av en
stens hulmur, naar grunden er fjeld. Er muren
vel utført, opstaar aldrig i dette tilfælde
sprækk-Bygges paa slet, ujevn grund, er man ikke sikker
for sprækker, selv om man anvender 2 sten i
første og 1V2 sten i de 2 øvre etager.
Men vor lov forutsætter denne vægtykkelse for
alle tilfælder. Paapeker man at dette er urigtig,
indrømmes feilen, men der indvendes at mange
anvender slette materialer o. s. v., saa man maa sikre
stabilitet gjennem større dimensioner. Desuten vil
der svares, at man kan jo ikke skrive love som
omfatter alle saadanne tilfælder.
Nei, dette er netop tingen, man kan ikke skrive
en kategorisk lov som tar hensyn til økonomi,
stabilitet og individualitet, saaledes at den kan
administreres gjennem et automatsystem. Moralen av mit
eksempel er „kun den rette dimension er til enhver
tid ønskelig". Den rette dimension kan og bør til
enhver tid bedømmes av fagfolk. Generalisering
ved tvang opelsker ukyndighet og kritikløshet.
*
Det er indlysende at store værdier kan
ind-spares, hvis man avstemmer fordringer og paabud
efter de enkelte bygningsprojekter med hensyntagen
til hvert tilfældes særegne forhold og særegne
bestemmelse. En del dispensationer fra bygningsloven,
som vi har opnaadd, har virket ikke saa litet
besparende.
Bygningsloven er idetheletat skrevet direkte med
tanken paa almindelig kasernebebyggelse. Saasnart
man bygger smaahus, er det slet økonomi at rette
sig efter denne lov. Det samme er tilfældet saasnart
man anvender moderne konstruktioner, f. eks. j
forretningsgaarder. Det er rent ut naturstridig at
fordre at man ovenpaa en jerndrager i iste etage
skal være nødt til at lægge en 1^2 stens mur i 4
etager. Slikt er slet byggemaate og meningsløst
kostbart.
*
Jeg mener at vor bygningslov imidlertid trods
alt i sin helhet er ganske bra — den har utviklet
sig og delvis staat sin prøve andetsteds, men hvad
der gjør den saa umulig hertillands, er vort system
for dens administration. Vor bygningsadministration
er anlagt saa tungvindt som mulig, ja undertiden
rent ut kinesisk, idet den synes anlagt paa
saa-vidt mulig at vanskeliggjøre nogen utvikling for
bygningskunst.
Efterat en bygningsanmeldelse er indsendt til
bygningschefen i Kristiania, skal den først paa reise
til alle væseners uttalelse. Istedenfor at la
bygningsanmeldelserne gaa sin gang, saaledes at de kom
tilbake med bemerkninger fra de forskjellige, blir
de liggende, og efter hver uttalelse, d. v. s. ofte
efter enhver pedantisk rettelse, blir de returnert.
Dette gjentar sig hos hvert væsen; — kanske har
man faat anmeldelsen returnert flere ganger fra
hver.
Det er klart at selv med den bedste vilje fra
bygningsadministrationens side, kan det ikke undgaas
at der utvikler sig et høist generende pedanteri, og
det forekommer vel ogsaa1 at der utvikles en smule
uvilje mot den enkelte.
Man har bygningschefen og hans kontor, og
man har andre fagchefer —, men saken er at vore
fagchefer er aldeles ikke chefer. De er forvaltere
av den hellige lov med utstrakt myndighet til at
paase den overholdt — til forstandsmæssige
avvikelser er derimot deres myndighet yderst
begrænset.
Et tilfælde som dækkes direkte av loven, kan
godkjendes av bygningschefen. Men er det selv i
ringeste grad tvilsomt, maa de forskjellige væsener
forespørres. Dette er det bekjendte system for
„pulverisering av ansvar". Et kostbart og høist
uværdig system.
Som kontrolsystemet nu er anlagt, virker det
ganske hemmende for den paalidelige mester og
den samvittighetsfulde arkitekt. Bygmester
„Sny-denstrup44 klarer sig imidlertid saa temmelig like
godt, for enhver som har med bygning at gjøre
vet, at har man en upaalidelig mester, bør man ha
sin mand paa byggestedet fra morgen til aften, og
endda er kontrol vanskelig nok.
Naar man i Kristiania skal bygge, indsendes som
bekjendt anmeldelsen til bygningsinspektøren. Med
hensyn til anmeldelsernes fremme er denne ordning
saa uheldig som mulig. Bygningsinspektøren deler
vistnok sin tid mellem tilsyn og kontorarbeide; men
har han noget at inspicere, kan anmeldelsen maatte
ligge flere dager før den naar frem til
bygningschefen. I Kristiania kan anmeldelsen stoppes
overalt paa reisen. Brandstyret stopper og sier nei til
alt, vand- og kloakvæsenet træffer bestemmelser
tilsyneladende regelløst. Hvad her er tilstrækkelig
idag, ansees utilstrækkelig imorgen. Paa denne
maate tvinger det helt bygningsukyndige vand- og
kloakvæsen bygningschefen til at stoppe hele
anmeldelsesprocessen.
Vi maa komme derhen at al anmeldelse gaar
direkte til bygningschefen, saa
bygningsinspektørerne utelukkende eller hovedsagelig kan overta
tilsynet. Derved faar de underordnede
bygningsbetjente en mindre betydningsfuld funktion.
Som en væsentlig ulempe ved administrationen
er ogsaa den ting, at de forskjellige væseners
fagchefer ikke alene er helt uavhængige av hinanden,
men de er ogsaa helt uavhængige av
bygningschefen.
Det ene væsen indrømmer som regel meget
beredvillig at det „andet14 er »for strengt.
*
Ja, nu vil man svare — man har dog
departementet som appelinstans. Dette kan dispensere og
kan ophæve urimeligheten. Men for det første er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0490.html
