Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 38. 20 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
Teknisk ukeblad
Nr. 38 1912
Omkomstningerne stiller sig praktisk
talt ens, og der skulde saaledes være gode
grunde for en saadan deling.
De tre utkast er noksaa forskjellige; de
to første er betydelig mere bergenske i
karakteren en Schous, som smaker av
østland; men i detaljeringen kan dette
ændres.
Schous utkast er forøvrig bra.
Vi anser det overflødig at gjengi juryens
kritik av de enkelte utkast; ved en
engere konkurranse har den nærmest
intereresse for de konkurrerende.
Der skal kun pekes paa at juryen efter
bedste evne har forsøkt at finde det
vestlandske særpræg i utkastene og la dette
spille med i bedømmelsen.
Hvorvidt juryens arkitekter har hat
speciel indsigt i vestlandsk arkitektur,
kjender vi ikke til. Efter kritikken at
dømme synes det saa, men i sin
alminde-lighet tror vi det er heldigst ved en
konkurranse som denne, hvor 3
bergens-arkitekter indbydes til at konkurrere om
3 stationer paa Vossebanen, at ogsaa
bedømmelsen av utkastene overdrages
ber-gensarkitekter sammen med Styrelsens
repræsentant.
Der er nemlig arkitekter ogsaa i Bergen.
Vi tillater os at nævne dette, og vi vil
be Kristiania Arkitektforenings
valgkomité, hvis den har hat eller faar
befatning med opnævnelse av jurymænd ved
saadanne stationskonkurranser, at ha
opmerksomheten henvendt paa forholdet.
D’hrr. arkitekter Greve og Hoel, som
altsaa nu har bedømt denne
»Bergens«-konkurranse, skal nemlig ogsaa fungere
som jury ved konkurransen om nye
stationer paa Otta—Domaasbanens søndre
del og paa Aamli—Tveitsundsbanen,
distrikter som er helt forskjellige fra
Vestlandet.
Gudbrandsdalen er vel kjendt for de
aller fleste arkitekter, saa offentlige
konkurranser her er paa sin plads.
Derimot skulde vi tro at en engere
konkurranse vilde føre til et bedre
resultat naar det gjælder et saa avsidesliggende
sted som Nisservasdraget. Ti de faa
op-nævnte konkurrenter kan da utén
økonomisk skade ta sig en tur til distriktet og
sætte sig ind i det lokale stilpræg, som
ifølge programmet kræves.
Om konkurransernes store nytte
forøvrig er der ingen tvil, tvertimot.
Arkitekterne bør være Styrelsen meget
taknemmelig.
Bergens Kraftanlæg i Samnanger.
Referat av ingeniør Ragnvald Lies foredrag i N. I. A. F.s møte den 15de mårs 1912.
Avstanden fra kraftstationen til
bygrænsen maalt langs fjernledningen er
35 km.
Man har i vasdraget et centralt bassin,
Kvittingen, som samler de 4 tilløp:
Klun-gerdalselven, Dukeelven,
Sotabotnvasdra-get og Kvandalselven.
Fra Kvittingen har man et fald ned
til Kleivevand paa 32 m. Fra
Kleive-vand ned til Grøndalsvand har man to
større fosser, Dyrefos og Tindefos, samt
Fig. i. Kart over Samnangervasdraget.
endel stryk av samlet faldhøide 131 m.
Videre har man et litet fald paa 10 m.
fra Grøndalsvand ned til Fiskevand og
endelig en faldhøide av 150 m. fra
Fiske-til Frølandsvand, hvor den nu fuldførte
kraftstation ligger.
Frølandsvand ligger 27 m. o. h., og det
meste av denne faldhøide utnyttes av
Samnanger uldvarefabrik.
Nedbøromraadet til utløpet av
Kvittingen er 99 km2, til utløpet av Fiskevand
125 km2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
