Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 38. 20 september 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 september 1912
TEKNISK UKEBLAD
491
henholdsvis 7 800 og 9 400
aarshestekræf-ter for de øverste og nederste fald.
Da kraften imidlertid skal benyttes til
lys og kraft i en kommune hvor
brukstiden ikke kan antages at komme til at
overstige 2 500 timer, er de to fald, naar
der er tat hensyn til samtlige tap i
maskiner og ledninger, projektert utbygget for
henholdsvis 28 000 og 35 000 HK,
tilsammen 63 000 HK, hvorav paa hvert sted
er regnet 7 000 HK i reserve.
*
Faldene fra Kvittingen til
Grøndalsvand blev indkjøpt av Bergens kommune
allerede i 1899. Planen gik dengang ut
paa at bygge en kraftstation ved Dyrefos
og senere — eftersom konsumet steg —
en ved Tindefos. Imidlertid blev der
bygget dampcentral i Bergen, og
projekterne for vandkraftanlæg fik hvile indtil
1901, da der nedsattes en komité for at
utrede saken.
Som sakkyndig paa vandbygningens
om-raade blev dengang tilkaldt ingeniør L.
Eger, som fik satt igang en fuldstændig
undersøkelse av det hele vasdrag med
opmaaling av nedbøromraadet, oplodning
og kartlægning av sjøerne,
vandmasse-maalinger og daglige
vandstandsobservationer. Paa grund av disse systematiske
og fuldstændige maalinger har man et
bedre hydrologisk kjendskap til
Samnan-gervasdraget end — saavidt vites — til
noget andet vestlandsk vasdrag.
Ingeniør Egers plan for kraftanlægget
gik ut paa at utbygge Tindefos, Dyrefos
og faldet mellem Kleivevand og
Kvittingen under ét ved en 700 m. lang tunnel
fra Breiviken i
Kvittingen frem til et
bassin, hvorfra
rørledningen — ogsaa 700 m.
lang — skulde føre ned
til Rørbotn
(Rørbotnpro-jektet). Majoriteten i
komitéen fandt
imidlertid i 1907 at konsumet
endnu var for litet til
at dette vilde bli
regningssvarende, og saken
blev utsatt. Først 4de
juni 1908 nedsattes en
ny komité. Denne komité
bestod av herrerne O.
Ingstad, Geelmuyden, I.
E. Mowiuckel og
direktør Platou, og blev
senere tiltraadt av
herrerne Alb. Norstrand og
Johan Ludwig
Mowin-ckel. Der var da ogsaa
blit tale om at utnytte
faldet mellem Fiske- og
Frølandsvand.
Til utnyttelse av faldet mellem
Kvittingen og Grøndalsvand blev der av Norsk
Vandbygningskontor utarbeidet et nyt
projekt, Grøndalsprojektet. Dette forslag gik
ut paa at drive en egen reguleringstunnel
ind fra Kleivevand til Kvittingen for 25
m.s sænkning av dette vand. Indtaket for
kraftanlægget anlægges da ved søndre ende
av Kleivevand, hvorfra en 1 500 m. lang
tunnel og en 330 m. lang rørledning fører
ned til kraftstationen ved Grøndalsvand.
Faldhøiden vilde bli ca. 134 m. — omtrent
den samme som ved Rørbotnprojektet.
Fig. 2. Fordelingsbassin.
Desuten blev planen utarbeidet i to
alternativer for utbygning av
Bergsdals-vasdraget, og endelig forelaa forslag til
utnyttelse av Møllendalsvasdraget ved
Bergen.
Efter komitéens indstilling, som var
overensstemmende med Norsk
Vandbygningskontors forslag, og som allerede
forelaa 26de mai 1909, blev det av Bergens
kommunestyre den 28de juni 1909
ved-tat straks at utbygge de nederste fald,
Frølandsprojektet, og foreta sænkning av
Kvittingen. Arbeidet med forberedelserne
begyndte allerede et dage efter.
Planen er da at utvide
Frølandsanlægget og foreta reguleringsarbeider efter
hvert som konsumet stiger og dernæst,
naar Frølandsanlægget er helt utbygget,
at bygge Grøndalsanlægget.
Muligens vil utviklingen og det
økonomiske grundlag indtil denne tid ha
forandret sig slik at man driver en ca. 8
km. lang tunnel fra Kleivevand til
høiden over Samnangerfjorden og lægger den
sidste station ved sjøen med 330 m.s
faldhøide i en ca. 1 km. lang rørledning.
Herved muliggjøres anvendelsen av saa
store aggregater, som det til den tid vil
være økonomisk at benytte.
Det hadde været en teknisk rigtigere
og likesaa økonomisk løsning at føre en
tunnel frem fra Fiske til
Aadlands-fjorden og lagt kraftstationen ved sjøen;
men paa grund av de hermed forbundne
juridiske vanskeligheter avstod man fra
at bringe dette projekt i forslag.
*
De første arbeider, som igangsattes ved
de anlæg som nu er bygget, var
selvsagt opførelse av huser og barakker samt
anlæg av kai og veier. Barakkerne blev
delvis utført av reisverk og sævareidpap,
de er lette at transportere og meget tætte
og gode. Hvor der er sterk kulde bør
der dog være 3 lag pap. Ved Tysse blev
der bygget en 80 m. lang kai med
lagerhus. Av veier blev bygget 1 km. fra
Frølandsbro til kraftanlægget samt 5 km.
Fig. 3. Rørledning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0507.html
