Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 38. 20 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 september 1912
TEKNISK UKEBLAD
495
En tunnel av 420 m. længde og 6 m2
tversnit fører fra Kleivevand ind under
Kvittingen.
Tunnelens bund ligger 27 m. under v. st.
i Kvittingen. Der er drevet en vertikal
skakt -— 35 m. dyp — ned til tunnelen,
og i bunden av denne er anbragt 2 sæt
støpejernsluker, et sæt i forkant og et i
bakkant av skakten.
Hvert sæt luker er opdelt i 3; de giir
i høvlede støpejernsføringer. Lukerne
bevæges ved snekkehjul og skrue anbragt
oppe paa toppen av skakten; bevægelsen
overføres ved 6 st. 32 m. lange
fagverks-stænger.
Til drift av lukedragene er anordnet
en liten 30 HK francisturbin i et litet
frostsikkert bruddstens turbinhus ved
tunnelens munding. Tilløpsrøret er nedstøpt
i tunnelbunden og det munder ut
indenfor lukerne, hvor det er bøiet vertikalt op
under tunneltaket.
Fra turbinen ledes kraften ved en
staal-wire op til en mellemaksel i huset over
lukepaadragene, og her kan man ved ret
og krydset rem samt koblinger manøvrere
hvilkensomhelst av de 6 luker.
Den mest risikable og spændende del
av dette anlæg var selvfølgelig utslaget i
Kvittingen.
Ved nøiagtige fjeldboringer var fjeldets
beliggenhet bestemt, og man drev
tunnelen frem til man kun hadde 2 m. fjeld
over denne, paa slutten sænkedes
tunneltaket noget. For at opta de stenmasser,
som vilde følge med vandet naar
utslaget blev sprængt, og sikre sig mot at
grov sten skulde følge med nedover og
lægge sig i lukerammen, blev der i
tunnelbunden nedsprængt to skakter, en 5 m.
dyp og 4 m. lang og en 2.5 m. dyp og
5 m. lang.
For utslaget blev der ialt boret 19 hul,
og i disse gik der 223 kg. dynamit, som
blev avfyret ved elektrisk tænding. Da
tunnelen øieblikkelig efter avfyringen gik
aldeles fuld, er vistnok al sten ved
aap-ningen kastet tilside eller gaat med
strømmen.
Da turbinen var satt aapen begyndte
denne og lukemaskineriet at gaa med en
gang,og lukerne blev i løpet av V2 time
skrudd ned.
Sælven i Kvittingen blev skudt 18de
december. Monteringen av turbiner var
færdig i november, det elektriske
maskineri 15de december, og rørledningen var
færdig 22de januar 1912. Vandet sattes
paa rørene 23de januar 1912, og
aggregaterne prøvekjørtes første gang 24de—25de
januar. Strømmen sattes paa
fjernledningen 10de februar, og den ordinære
drift begyndte 1ste mårs.
Samtlige arbeider og grunderhvervelser
beløp sig efter overslaget til kr. 2 740 000,
og ved den utarbeidede oversigt, hvori er
medtat gjenstaaende utbetalinger og nogen
efterarbeider, viser det sig at der
med-gaar ca. kr. 2 700 000.
Vandkraftanlæggenes Utvikling i de Forenede Stater.
H. K. Smith har — efter Electrical
World — sendt præsident Taft en
beretning om vandkraftanlæggenes utvikling i
de Forenede Stater. Beretningen nævner
specielt eiendomsforholdene og
trustdannelsen.
Vandkraftanlæggenes store offentlige
betydning bevises derved, at vandkraftens
utnyttelse til bane- og lysdrift er steget
fra 487 000 HK i 1902 til 1 447 000 HK
i 1907, mens vandkraftens anvendelse til
fabrikdrift i samme tidsrum kun steg
med 10 °/0. Der foreligger for aaret 1908
opgave over de Forenede Staters samlede
vandkraft; opgaverne er imidlertid no get
misvisende, da Niagara opføres med for
stor ydeevne, og turbinernes
virkningsgrad er satt for høit. Smith ansætter
Niagaras ydeevne til 518 000 HK. Tages
hensyn hertil, saa skulde den samlede
brukbare vandkraft i U. S. A. mindst
kunne levere 26 736 000 HK og høist
51 398 000 HK. For tiden findes der i U.8.A.
kraftmaskiner med en samlet ydeevne av
23 mill. HK, hvorav blot 15 % er
vandkraftmaskiner.
Omtrent 43 °/o av vandkraften findes
i Californien, Oregon og Washington;
Tabel II.
Selskapets navn Anlæg —
utbyg-gede eller under bygning — i HK Endnu ikke
utbygget vandkraft i HK Disponerer ialt antal HK
General Electric Company 935 n5 641 600 i 580 715
Derav A. Selskapets eiendom 82 860 5 500 88 360
B. Hvor selskapet er i majoritet .... 419 060 522 600 941 660
C. Under ledelse av medlemmer av sel-
skapet 437 195 Ji3 500 550 695
Stone & Webster Company ........ 278 067 372 350 650 417
Hydraulic Co. of Niagara Falls 144 000 20 OOO 164 OOO
Pacific Gas & Electric Co n8 343 100 OOO 2I8 343
Clarke-Foote-Hodenpyl-Walbridge ...... 104 300 158 OOO 262 300
Southern Wower Co IOI 680 104 OOO 205 680
S. Morgan Smith 76550 96 OOO 172 55°
Brady 70 600 16 200 86 800
United Missouri River Power Co 65 000 65 OOO
Telluride Power Co 56350 21 3OO 77 650
Ialt I 821 305 I 449450 3270755
At der foregaar en trustdannelse
bevises ogsaa derved at ikke mindre end
61 °/o eller 1 800 000 HK av den
samlede ydeevne ved alle anlæg i U. S. A.
Kombinert Jernplateretnings- og Bøiemaskin.
Det sterke væddeløp paa alle
industrielle omraader tvinger fabrikkerne til mest
mulig at formindske
produktionsomkostningerne, til altid at forbedre sine
maskinelle anlæg og til at holde sig paa
høiden av den størst mulige
produktionsevne. Ikke mindst ser ogsaa de
industrigrener som bearbeider jern i større
masser, som jernkonstruktionsverksteder,
kjel-smier etc. sig nødsaget til at forhøie
produktionen ved benyttelse av maskiner,
17 °/o findes i Montana. Beretningen gir
flere interessante opgaver over
monopolbevægelsen inden vandkraftindustrien.
Nedenstaaende tabel I er i denne
henseende betegnede.
Tabel I.
Landsdel Antal Eiere Disse
disponerer i HK Denne ydelse
ut-gjør i % av statens utbyggede vandkraft
Kalifornien 6 374 683 86
Washington . 2 210 OOO 70
Montana 2 134 260 96
Colorado I 47 000 67
Syd-Karolina . I IOI OOO 75
Nord-Karolina 2 69 OOO —
Georgia. 5 109 050 86
Michigan (nedre ’ -
halvø) I 51 800 73
Niagarafaldene . 2 26 200 100
paa over 1000 HK befinder sig i hænderne
paa 10 selskaper. Disse 10 selskaper
disponerer følgende kraftmængder (tabel II).
X Sch.
som bearbeider og haandterer jern i de
størst mulige masser.
For at opnaa en bedre utnyttelse og
derved ogsaa en større økonomi ved disse
arbeidsmaskiner og deres drift er det ofte
fordelagtig at forene 2 maskiners arbeide
i en enkelt. Ved denne ordning opnaar
man ikke bare en pladsbesparelse, men
ogsaa en formindskelse av
anlægsomkostningerne i motsætning til anvendelse av
2 særskilte maskiner. Som følge herav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
