Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 38. 20 september 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 38 1912
Fig. i.
blev der av Deutsche Maschinenfabrik
A/G i Duisburg for kort tid siden
konstruert og utført en kombinert bøie- og
rettemaskin for jernplater, som i det
efterfølgende i korthet skal beskrives.
Den paa fig. 1 fremstillede maskin
be-staar av 2 paa en fundamentramme
be-fæstigede kraftige stændere, som optar 7
rettevalser. Disse er anordnet i 3
oven-paa hinanden liggende rækker, saaledes
at der i den underste og midterste række
ligger 3 valser i hver og i den øverste 1
valse. Retningen av platerne foregaar
mellem under- og midtvalserne, mens den
øvre valse sammen med midtvalserne
tjener som bøiemaskin. Under- og
overvalserne er faste, mens mellemvalserne
kan indstilles i vertikal retning.
Sidstnævnte valser er med hensyn paa
over-og undervalserne anordnet saaledes, at 5
av valserne arbeider som retningsvalser,
og den 6te som utgangsvalse, mens
bøi-ningen foregaar ved hjælp av overvalsen,
den ene av retniugsvalserne og
utgangs-valsen. De 2 retningsvalser kan indstilles
saavel uavhængig av som sammen med
hinanden. Desuten er midtvalserne
anbragt i led, saaledes at de ved bøining
av koniske rør kan skraastilles. For at
kunne fjerne færdigvalsede rør er
overvalsens ene lager utført som klaplager,
mens det andet er lagret i kule og med
en indretning for løftning av valsen.
Maskinen drives av 2 omstyrbare
motorer, hvis dreieretning styres av 2
kontrollere. Den ene motor driver
overvalsen, mens den anden tjener som
drivkraft for undervalserne. Midtvalserne
drives ikke av maskinen, men arbeider som
slæpevalse.
Maskinen er for at kunne taale de
største paakjendinger i alle deler kraftig
konstruert. Der blev ved utkastet til
maskinen og ved konstruktionen lagt
særlig vegt paa at de enkelte drev og
smørestederne blev let tilgjængelige.
Statistik.
Arbeidsmarkedet i Norge i Juni 1912.
I juni ifjor var der usædvanlig liten
arbeidsledighet selv til sommertiden at være, og overskuddet
av arbeidssøkende mænd over ledige pladser ved
de offentlige arbeidskontorer var ganske ubetydelig,
idet der var 2398 ledige mænd og 2358 ledige
pladser. Blandt 14000 fagforeningsmedlemmer var
ledighetsprocenten 0.9.
For juni 1912 viser saavel arbeidskontorernes
som fagforeningernes opgaver endnu gunstigere
forhold end i juni ifjor. Ved de 16 arbeidskontorer,
fra hvilke man har opgaver, var der tilsammen —
for første gang — flere ledige pladser end
arbeidssøkende mænd, nemlig 2007 pladser og 1973 mænd;
fraregnet 54 pladser for anlægsarbeidere i Horten,
hvor der (antagelig paa grund av
jernbaneanlægskonflikten) ingen formidling fandt sted i nævnte fag,
biir der dog et litet overskud av ledige mænd,
forøvrig endnu mindre end i juni ifjor.
I Kristiania, hvor der i juni ifjor var et
overskud av 234 arbeidssøkende mænd, var dette
overskud iaar sunket til 86; i Drammen var det
tilsvarende overskud ifjor 24, iaar kun 1; i Bergen hen-
holdsvis 19 og 10. Derimot viser Stavanger, som
i juni ifjor hadde et overskud av 92 ledige
pladser, iaar et overskud av 31 arbeidssøkende mænd.
I Trondhjem hvor der ifjor — av tilfældige
aar-saker — var et overskud av 34 ledige pladser, var
der iaar intet overskud hverken av pladser eller
arbeidssøkende. I Skien var der baade ifjor og
iaar et stort overskud av ledige pladser,
henholdsvis paa 68 og 77 (hovedsagelig ved sjøfart).
Den gjennemsnitlige ledighetsprocent blandt
14—16000 fagforeningsmedlemmer sank fra juni
1911 til juni 1912 fra 0.9 til 0.7 pct. Blandt
sag-og høvleriarbeidere sank ledighetsprocenten fra 5.6
til 1.7, blandt skotøiarbeidere fra 2.3 til o. 1. Derimot
var der blandt bakere (i Kristiania) en stigning i
ledighetsprocenten fra 0.6 til 3.6, hvilket dog er
adskillig mindre end i mai iaar, da den var 7.2.
Sammenlignet med mai 1912 gik
ledighetsprocenten blandt de samme fagforeningsmedlemmer ned
fra 1.2 til 0.7 pct. Denne nedgang gjør sig
gjæl-dende i saagodtsom alle fag. For
arbeidskontorernes vedkommende kan merkes, at i Kristiania er
overskuddet av ledige mænd fra mai til juni 1912
gaat ned fra 129 til 86, i Bergen fra 22 til 10, i
Stavanger fra 135 (hermetikstreik) til 31; i
Eredriks-stad gik overskuddet av ledige pladser ned fra 38
til i, mens det i Gjøvik steg fra 6 til 21; ved de
øvrige kontorer var stillingen i det hele tat
nogenlunde uforandret.
Det samlede antal ledige mænd i vedkommende
by ved utgangen av juni 1912 beregnes av
arbeidskontoret i Kristiania til 183 (ifjor 498), i
Trondhjem anslaaes det til 30 (ifjor 50), i Arendal,
Kri-stianssund N., Hamar, Gjøvik, Drammen, Horten,
Kristianssand S. og Elverum til ingen (ifjor likesaa
de 6 sidstnævnte steder.
Arbeidsstyrken hos medlemmer av Mekaniske
Verksteders Landsforening sank i løpet av juni
maaned litt, fra 16039 til 16003.
Verdensproduktionen av Raajern
i 1911.
Herrerne James Watson & Co., Glasgow,
Midd-lesbrough, Liverpool og Swansea har utgit sin
aar-lige statistik over verdensproduktionen av rujern i
1911 sammenlignet med den i 1910 og 1909.
Tallene for de forskjellige producerende lande er
følgende:
1909 1910 1911
ton ton ton
Forenede Stater . 25795471 27298545 23649344
Tyskland . . . 12917653 14793325 I5535H2
Storbritannien . . 9664287 10216745 9718638
Frankrike . . . 3544638 4032459 4508022
Rusland .... 2817000 2956000 3521000
Østerrike-Ungarn . 1947300 1990684 2089867
Belgien .... 1632350 1803500 2072843
Sverige .... 443000 604300 633800
Spanien .... 420000 425000 435000
Kanada .... 677090 740210 824345
Italien .... 147000 343600 253322
Japan .............. 161020 162000 162000
Indien .... 3935° 35933 49i83
Kina ................ 74000 120000 110000
Mexiko .... 58859 45000 70096
Ny Syd-Wales . . 26762 40487 36354
Ialt 60365780 65607788 63668926
Produktionen viser i 1911 sammenlignet med i
1910 en minkning av 1938862 ton, men
sammenlignet med i 1909 en økning av 3303146 ton.
I de Forenede Stater var der især en betydelig
nedgang i produktionen forrige aar.
Personalia.
Som ingeniørassistent ved
jernbaneundersøkel-serne er ansatt ingeniør 0. W. Grimnes.
Byraachef Bernhard Oscar Andersen er i
statsraad den 17de ds. utnævnt til ekspeditionschef
i Arbeidsdepartementet. Ekspeditionschef Andersen
er født i 1869. Han blev student i 1887 og tog
juridisk embedseksamen i 1891. Efter i 2^/2 aar at
ha været fuldmægtig ved Sarpsborg byfogedkontor
blev han i 1894 ansatt som sekretær i
Arbeidsdepartementet, hvor han i 1898 konstituertes og
i 1900 utnævntes til kontorchef for 2det
jernbanekontor. Andersen var nu departementets ældste
byraachef.
Bemerk dette. Redaktionen vil altid med
taknemmelighet motta faglige artikler, aktuelle
indlæg eller interessante nyheter og notiser til eventuel
optagelse i bladet.
Antagne bidrag vil som regel bli honorert.
Send os Deres bidrag. De støtter derved
bladet og fremmer dets virksomhet.
A. W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S - KRISTIANIA IQI2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
