- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 30te Aargang. 1912 /
497

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 39. 27 september 1912 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NR. 39 • 1912

Teknisk Ukeblad

UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN

Indhold: H. W. Schrøder. Generaldirektør A. Fleischer. Styret for det industrielle retsvern. Materialprøvesaken. Moderne telefonledninger. Spyling
av lokomotivkjeler med varmt vand. Cementindustri i Søndmør. Veiledning i udnyttelse av mindre vandfald. Lov mot elektriske anlægs skjæmmende virkning.

Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser. Rettelse.

+

H. W. Schrøder.

Nat til lørdag døde snekker Schrøder,
81V2 aar, gammel og mæt av dage.

Det har været stille om ham i det
sidste; men længe er det ikke siden hans

navn, kraft og initiativ var vel kjendt
inden haandverkets og industriens mænd,
hjemme og i vore nabolande.

Som formand i Fællesforeningen for
haandverk og industri har han
repræsen-tert hjemme og ute og deltat i mange
store sakers behandling, hvad der
selvsagt har utviklet hans syn paa mangt og
meget.

Hans mange andre hverv: som medlem
av Kunstindustrimuseets direktion,
Kunstog Haandverksskolens forstanderskap
m. m. har selvsagt ogsaa hat indflydelse
paa hans interesser og dømme.

Men hvad vi særlig nu ved hans
bortgang vil bringe i erindring, det er
Schrøders store dygtighet i hans egentlige fag
— møbelsnekkeriet.

Hans evner og skjøn inden denne gren
av kunstindustrien gik langt utover det
almindelige. Ved stadige reiser i utlandet

holdt han sig a jour med utlandets
arbeide, og ved stadig selv at lede sit
verksted holdt han det
haandverksmæs-mæssige skjøn og den haandverksmæssige
færdighet vedlike paa en forbausende
maate. Selv i sin høie alderdom stod
han ved høvelbænken og gjorde arbeider
som blev solgt fra vore møbellagre.

Der er noget usigelig rørende ved denne
hans oprindelige og sterke interesse for
sit fag.

Paa dette grundlag maa sees hans
anden store hovedinteresse:
haandverksstan-dens teoretiske utdannelse i tidsmæssige
skoler, som kunde gjøre den unge
haand-verker moden til at opta kampen i vor
tid, ikke alene en faglig kamp, men
ogsaa en social.

Schrøder hadde nemlig en sterk følelse
av at haandverksstanden socialt set gled
nedover og ikke opover.

Nye syn og tanker rotfæstes ikke fort
i vort land. Derfor kunde Schrøder
desværre ikke glæde sig ved at se en
haand-verksfagskole i gang, saaledes som han
hadde tænkt den.

Men at han har oparbeidet grunden
paa dette omraade er sikkert. Og derfor
skal vi mindes ham.

Han var en dygtig og klog haandverker.

Generaldirektør A. Fleischer.

Den 16de ds. overtok direktørerne i
Statsbanernes nye hovedstyre sine
stillinger, og samme dag fratraadte den
fungerende generaldirektør, ingeniør A.
Fleischer.

Det er en lang arbeidsdag i vore
Statsbaners tjeneste hr. Fleischer kan se
tilbake paa.

Efter i aarene 1859—62 at ha studert
ved den polytekniske skole i Karlsruhe
traadte han ved sin hjemkomst ind i
vei-væsenet, men gik allerede i 1863 over til
jernbanerne. Til 1868 var han assistent

ved Drammen—Randsfjordbanens anlæg
og i aarene 1869—70 baneingeniør ved
driften sammesteds. Efter saa i et aars
tid at ha været knyttet til anlæggene av
Kristiania—Drammenbanen ogHougsund—
Kongsbergbanen, dels som assistent dels
som sektionschef, var han i 1871—73

ansat som arbeidsbestyrer ved Halsberg—
Motala—Mjölbybanen i Sverige. I 1874
kom Fleischer igjen hjem til Norge, hvor
han deltok i undersøkeiserne for
Nordbanen og som sektionschef ved
Smaalens-banens anlæg. Efter dette anlægs
fuldførelse overtok han stillingen som
brandchef i Kristiania, som han beklædte til
1890, da han paany traadte i Statsbanernes
tjeneste som overingeniør, en kortere tid
ved Solørbanens senere ved
Hamar—Sell-banens anlæg. Da dette var færdig gik
han over i samme stilling ved
Hell—-Sunnanbanen, hvor han fratraadte i 1897,
da han blev utnævnt til direktør ved
Styrelsens baneavdeling. Efter
generaldirektør Sundes død i juli 1910 blev
hr. Fleischer i september samme aar
midlertidig konstituert som
generaldirektør, idet stillingen i paavente av den nye

Teknisk Ukeblad — 39

Utkommer hver fredag.
Koster kr. IO.00 indenlands
og kr. I6.00 utenlands.

Bestilles paa postanstalterne
eller direkte i ekspeditionen
Torvgaten 1, Kristiania.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0513.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free