Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 40. 4 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
under hvilket de lokale direktioner for
de enkelte driftsbaner skulde sortere.
Den første direktør blev forhenværende
statsraad Segelcke.
Ved kgl. resi, av 25de novbr. 1882 og
1ste juli 1884 blev der anordnet en
centralstyrelse for anlæg og drift av jernbanerne
med ophævelse av de lokale direktioner.
Jernbanerne blev inddelt i distrikter med
chefer for de forskjellige hovedavdelinger
under administrationen (trafikavdeling,
maskinavdeling og baneavdeling), der
sorterte under tilsvarende avdelinger i
centralstyrelsen med et samlende led i
generaldirektøren. Enkelte isolerte mindre
baner fik blot en chef, driftsbestyreren.
Som den første generaldirektør ansattes
trafikdirektør Segelcke. Efter ham har
været ansat fhv. statsraad Nysom fra
1900—1903, fhv. statsraad Sunde fra
1903—1910, og ingeniør, banedirektør
Fleischer fra 1910 til 15de septbr. 1912.
Ved Stortingets beslutning av 14de mårs
TEKNISK UKEBLAD
1912 er der vedtat en forandring i denne
sidste ordning. Der forutsættes nu lagt
mere myndighet til distrikterne og større
avgjørende myndighet hos
generaldirektøren. Den nye styrelse tiltraadte den
16de septbr. 1912. Som generaldirektører
ansat Chr. Platou, tidligere trafikdirektør
i den ældre ordning og senere overbestyrer
ved Hovedbanen. Som øvrige medlemmer
av det nye »hovedstyre for Statsbanerne«
er ansat: som maskindirektør P. E. Hoff,
som banedirektør H. J. Darre Jensen, som
trafikdirektør G. Furuholmen og som
direktør for regnskaps- og
personalanlig-gejider Arne Carlsen.
Takster med bestemmelser om
fragt-forhold paa jernbanerne har været
under-git mange bearbeidelser og forandringer,
som avspeiler sig i de i tabellerne anførte
midiere fragtsatser pr. personkm. og
gods-tonkm. gjennem aarene.
Til oversigt over hvorledes
jernbanebygningen har utviklet sig i de femti
Nr. 40 1912
forløpne aar, hitsættes en tabel som viser
uaar de forskjellige jernbaner er aapnet
for trafik samt deres anlægsutgif ter (tabel I).
Videre en opgave over hvorledes
trafikindtægter og -utgifter under driften har
utviklet sig, dels for alle baner samlet
(tabel II) og specielt for Kongsvingerbanen
og Hamar—Grundsetbanen, som har
eksistert i 50 aar (tabel IH). I denne tid er
der, som angit, skedd store forandringer i
betingelserne for trafik og indtægter etc.
Det fremgaar herav at jernbanerne har
hat en meget stor fremgang, om de end
ikke kan optræde som fuldt direkte
rentable foretagender. Men den indirekte
nytte for landet opveier nok meget mere
end det der mangler i forrentningen av
de nedlagte kapitaler.
Erfaringen har vist, at de mænd som i
sin tid optok at virke for jernaaneanlæg,
hadde en rigtig opfatning av forholdene,
uagtet de ikke hadde saa store resultater
at bygge paa fra baner i drift.
Planhøvl for Jernplater med elektromagnetisk Fastspændingsindretning.
Den svakeste side ved
platehøvler er
fastspændingen av
arbeidsstyk-kerne. Ofte foregaar
fastspændingen
hydraulisk, saaledes at der
over arbeidsbordet i
maskinens hele længde
anbringes en sterk bøile.
Med denne er der
likelig fordelt forbunden en
række hydrauliske
cylindre, som ved hjælp
av stempler holder
arbeidsstykkerne fast.
Desuten er der for
foreløbig fastspænding av
platerne og som
reserve i tilfælde av at
det hydrauliske anlæg
ikke skulde funktionere, indstilbare
spindler. Ulemperne ved hydraulisk
fastspænding af arbeidsstykkerne er for det
første avhængigheten av en
trykvandscentral, og dernæst i den uundgaaelige
utæthet i rørledninger, cylindre og
styreapparater, der ofte gir anledning til
driftsforstyrrelser og tidsspilde.
Likeoverfor den hydrauliske
fastspændingsindretning byr den elektriske
væsentlige fordeler, da styringen ved denne
er enklere og driftsforstyrrelser
forholdsvis sjelden indtræder. Fælles for begge
konstruktioner er dog den ulempe, at en
bøile maa anordnes for befæstigelse av
nedholderne, der i og for sig bevirker en
vanskelighet ved anbringelsen av platerne
og fastspændingsarbeidet. Desuten kan
stemplerne som skal holde platerne nede,
ogsaa kun virke i platekanten, saa at
platerne vistnok er sikret mot forrykning
til siden, men en opbulning av platerne
kan dog ikke forhindres.
Fig. i.
Da de anførte vanskeligheter staar i
en kausal sammenhæng med den
mekaniske fastholden av arbeidsstykkerne, kan
en avskaffelse av disse kun opnaaes ved
fastspændingsanordning paa anden maate.
En saadan er fundet av Deutsche
Maschinenfabrik A/G i Duisburg, som helt har
sløifet den mekaniske fastspænding, og
erstattet denne ad elektromagnetisk vei.
Naar den elektromagnetiske
fastspænding av arbeidsstykker i og for sig i de
sidste aar ofte er anvendt paa
arbeids-maskiner, saa handler det sig ved
plate-høvlmaskiner om en opgave av ganske
særlig art, idet man her har at regne med
arbeidsstykker av betydelig længde.
Fordelene ved den elektromagnetiske
fastspænding av jernplaterne ligger paa
den ene side i den hurtighet hvormed
fastspændingsarbeidet foregaar, og paa den
anden side deri at der ved sløifning av
paaspændingsbøilen biir en fri uavbrutt
arbeidsflate i arbeidsbordets hele længde.
I det efterfølgende
beskrives en av
Deutsche Maschinenfabrik
A/G i Duisburg
fabrikert planhøvl for
jernplater med
elektromagnetisk fastspænding av
arbeidsstykkerne. Den
i fig. 1 viste maskin er
fabrikert for høvling
av tykke plater, særlig
panserpi ater av en
længde av indtil 15 m.
og en bredde av 1 m.
Maskinen bestaar av
arbeidsbordet for
platerne, vangen, den med
en utligger utrustede
verktøislide og
driftsmaskineriet. Arbeidsbordet er sammensatt av enkelte
støpe-jernsrammer, opbygget paa et
profiljernsunderstel. For bearbeidelse av plater med
fremspring kan de enkelte rammer tages
ut. De elektromagneter som tjener til
fastspænding av arbeidsstykkerne, er
anbragt i utsparinger i bordet, saaledes at
der paa hele længden er anbragt fem
magnetplater.
De nævnte profiljernsunderstel for
for-høielse av maskinens soliditet er
forbundet med maskinens kraftige vange, og
langs efter denne fører verktøisliden.
Dennes utligger som bærer høvlstaalet,
er dimensionert saaledes at staalet kan
bearbeide en flate av en meters bredde.
Staalet er anbragt i en dreibar holder,
saa det kan arbeide ved baade frem- og
tilbakegang, og er forstilbart saavel
horisontalt som vertikalt. Desuten kan
staalet skraatstilles til begge sider indtil en
vinkel av 45°. Sliden bevæges ved en
i vangens hele længde anbragt spindel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
