Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 43. 25 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25 oktober 1910
Teknisk ukebLaD
549
duet i vestgavlen er fordelt paa to
prospekter, har 12 stemmer. Det er levert
av Olsen & Jørgensen, Kristiania, og
koster kr. 5880.oo. Klokkerne er støpt
hos Olsen & Søn, Nauen pr. Tønsberg,
og koster med stol kr. 2350.oo.
Kirken er forsynet med lavtryks
damp-centralopvarmning, projekteret av
ingeni
ørerne Borgen & Holter og utført av
Sunde & Co.
Naar undtages de skriftsteder, som i
forgyldt relief er anbragt paa begge
lang-vægger og korbuen, er kirkerummet indtil
videre uteu enhver dekoration. Men det
er meningen, hvis de nødvendig midler
kan samles, at anbringe dype varme
glas
malerier i absidens tre vinduer og
forøvrig at utsmykke korhvælvet. Til dette
kan ske, foretrækker alle vi som har hat
med kirken at gjøre, de nakne vægger
fremfor intetsigende schablonornamentik
og streker i limfarve.
Harald Aars.
Tista kanal.
Fredrikshaldsvasdraget hører
egentlig til landets mindre, idet
det har et nedslagsfelt paa kun
1500 km2. Men da det
gjen-nemstrømmer bebyggede
trakter med store skogarealer, har
det langt ned gjen- nem tiderne
været, som man kan kalde det,
underlagt utformning eller
kultur. Det har derved naadd en
utvikling og betydning som paa flere
om-raader bringer det op i rang med
landets betydeligste vasdrag.
Det har saaledes som en række av de
øvrige skogvasdrag først og fremst tjent
fløtningsfærdselen.
Da det paa den korte strækning av
ca. 5 km. fra Femsjøen til Fredrikshalds
havn har et fald av 79 m. fordelt paa
Tistedalsfossen, Skonningsfossen og
Porsnæs, fik det meget tidlig sin privilegerte
sagbrugsdrift, som florerte og bragte
store værdier til distriktet like indtil
den ved lov blev ophævet i 1860.
Foruten en gjennomgripende utvikling
ved anvendelse av de almindelig kjendte
hjælpemidler for fløtningen som dammer,
skogdammer, tømmerrender m. v. inden
selve nedslagsfeltet, hvor paa den maate
efterhaanden hver aa, ja bæk er gjort
fløtbar saa at si til sit utspring, saa er
ogsaa de tilgrænsende fløtningsvasdrag
trukket ind under Fredrikshaldsvasdragets
omraade.
Da saa dampskibene hadde begyndt
sin seiersgang, var der mænd som med
fløtningsinspektør Engebret Soot i
spidsen optok tanken om vasdragets
kanalisering for
den almindelige færdsel.
Det lykkedes ogsaa efter store
vanskeligheter at gjennemføre planen, rigtignok
i en meget indskrænket maalestok,
saaledes at man nu har en sammenhængende
vandvei fra Femsjøen til Skuler ud, en
strækning paa 77 km. Kanaliseringen
paabegyndtes i 1852. Først 12. juni 1877
aapnedes endelig den hele kanal for
almindelig færdsel fra Femsjøen til
Skule-rud. De oprindelige overslag som
omfattet langt mer end der nu er
kanalisert, lød paa kr. 100 000; men uten de
senere forbedringer kostet den kr. 760 000.
Det var privat initiativ som bragte
kanalen istand; men staten har ydet
store bidrag og arbeidshjælp, og den er
stor aktionær.
Referat av fløtningsdirektør R. Bødtkers foredrag i N. 1. A. F. 19. April 1912.
Fig. i. Oversigtskart over Tista Kanal.
Fredrikshaldskanalen blev en mægtig
løftestang ogsaa for fløtningen, idet den
muliggjorde at alt tømmer fra de elver
som falder i kanalsjøene og alt
landtømmer til disse, kan sammenlægges i
kanalflaater og paa en langt lettere maate
end ved bomfløtning bringes over sjøene
og passere forbindelseselvene mellem disse
og sluserne.
Med de senere utførte forbedringer er
det hele vasdrag siden 1890 praktisk talt
i fløtningsteknisk henseende etaarig, mens
lasten iældretiderfra de længst bortliggende
trakter først kom frem det 3die aar efter
at den var hugget.
Og det er store værdier som er
av-hængig av en vel dreven fløtning.
Medregnet de ovenfor nævnte »ran« fra
nabo-vasdragene, er Fredrikshaldsvasdraget det
4de i rækken av alle landets vasdrag; i
10-aaret 1901 —10 har det gjennemsnitlig
baaret frem ca. 111 000 tylvter med stort
og smaat til en værdi efter nutidens priser
av ca. 3.5 miil. kr. pr. aar.
Saa har man den 3die hovedinteresse,
som knytter sig til vasdragene, nemlig
industrien.
Som tidligere nævnt har
sagbrugsdriften været drevet som storindustri,
og da med sit naturlige brændpunkt i
i Tistedalens fossefald. Allerede i
træ-sliperiernes barndom byggedes Ankers
træsliperi ved Skonningsfos som nr. 2
i Norge. Senere paabegyndtes
Saugbruks-foreningens træsliperi i Tistedalen, som
først blev færdig i 1888. I 1887 byggedes
Ørje bruk.
Men Tistedalsfossen har ogsaa tjent
megen anden industri. Den første
begyndelse til de nu store industrielle
anlæg, Haldens bomuldsspinderi og væveri,
blev gjort i 1813. Saa har man
Kathrine-holms jernverk, som paabegyndtes
omkring 1820. Ved Porsnæs har man hat
sagbruk og møller baade paa nordsiden
og sydsiden, indtil Fredrikshalds
kommune i 1900 bygget sit elektricitetsverk
her i forbindelse med en kombinert
bonde-og formalingsmølle. I 1908 flyttet Saug-
bruksforeningen sine sager ned
til havnen og utbygget den
ledigblevne vandkraft i
Tistedalen til en kraftcentral, som
driver en stor i 1908 anlagt
cellulosefabrik og leverer endel
kraft til sliperiet, Haldens
Tændstikfabrik m. m.
Den store vasdragsregulering
i 1893 og dannelsen av Tistas
Brukseierforening samme aar muliggjorde
den seneste industrielle utvikling.
Men det viste sig efter denne første
regulering at interesserne var blit saa
store at de fremtvang »Plan for en bedre
regulering av minimumsvandføringen i
Fredrikshalds vasdrag«, utarbeidet i 1906.
Denne plan har imidlertid siden da gaat
ørkenvandringen og været underkastet al
vasdragspolitikkens sørgelige skjæbne, fra
de første paniklove til den sidste
vas-dragsreguleringslov. Hvad den bærer i
sit skjold for en fra de ældste tider
udelukkende norsk industri, som ikke vil
bygge ut for en større vandføring end
nu gjort, men kun sikre sig et rimelig
minimum uten vandmangel, det vil vel
nu snart vise sig ved maaten hvorpaa
loven skal bringes ut i verden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
