Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 43. 25 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550
Teknisk ukeblat)
Nr. 43 1912
Fig. 2. Kart over Porsnæs sluseanlæg.
Efter at planen var oversendt de
interesserte, blev der blandt disse dannet en
komité paa 3 medlemmer, som derefter
forberedte planens realisation; og
»aktieselskapet Tista kanal« konstituertes den
27. mårs 1906. Planen gik i korte drag
ut paa ved opmudring av
elvestrækningen og anlæg av sluser ved Porsnæs
og Skonningsfos at tilveiebringe en
vandkommunikation mellem Fredrikshalds havn
og bunden av Tistedalen for
tømmer-flaater, skibe, lasteprammer og baater.
Og som betingelse for kanalanlægget
laa »omlægning av fløtningen fra
Svanedammen til Fredrikshald« — d.v. s. bygning
av en staalfløtningsrende fra
Svanedammen til »Gryta« og bygning av elektrisk
drevet moseringsapparat —
sammenlægningsapparat for tømmer i kanalflaater —
i elven nedenfor Gryta.
Kanalens bygning falder naturlig i
følgende 3 hoveddeler: Kanalisering fra
by-broén til ovenfor Porsnæs, kanalisering
fra ovenfor Porsnæs til ovenfor
Skonningsfos og kanalisering fra ovenfor
Skonningsfos til under Tiste fos.
Kanalisering fra bybroen til ovenfor Porsnæs.
Elven nedenfor bybroen var allerede
tidligere utdypet til kote 4- 3.0 m.,
farbar for den projekterte kanaltrafik.
Bybroens løp og elvestykket op til Porsnæs
maatte derimot utdypes.
Dybden av kanalrenden blev satt til
4-2.5 m., bundbredden til 16 m. og
skraa-ninger 1:2.
Mindste profil i elven er 94 m2,
saaledes at strømhastigheten under
almindelige flommer paa 75 m3 pr. sek. biir 0.8 m.
og ved de største flommer noget over
1.0 m.
600 m. ovenfor bybroen er kanalrenden
som en 12 m. bred underkanal i 90 m.s
længde ført ind i terrænget og med sterk
kurve frem til Porsnæs sluse.
Porsnæs sluse er 32 m. lang mellem
portene og 7 m. bred; den har 2 m.
dybde paa tærsklerne. Løftehøiden er
5 m. fra vandstand 0.00 i sjøen og til
regulert vandstand ovenfor Porsnæs,
hvilket saavidt vites er den største høide for
nogen norsk sluse. Ovenfor slusen er
der en længere overkanal med lastekai
for Saugbrugsforeningens store
cellulosefabrik.
Mudringsarbeidet blev paabegyndt i
mårs 1906 med statens apparat Excavator
nr. 4 og avsluttedes i september samme
aar. Der var da optat ca. 17 500 m3
masse i lægtere og prammer, som blev
slæpt ut paa ytre havn og losset paa dypt
vand.
Valget av plads for slusen ved det 5 m.
høie Porsnæs vandfald var ikke let; slusen
var oprindelig tænkt placert like ind for
Porsnæs dam, men efter at overmasserne
var fjernet, viste bunden sig saa bløt at
det vilde være utilraadelig at føre
underkanalen frem her.
Underkanalens murer, som har en høide
av indtil 7.5 m., hviler paa en flaate av
5" boks, der springer 1 m. frem foran
murflaten ind i kanalrenden og avsluttes
her med en spundvæg mot undervaskning
av 2" planker.
Da grunden under slusekammeret
be-staar av lerholdig sand, blev slusebunden
og et stykke opover slusemurene støpt i
beton med jernindlæg ovenpaa en
planke-flaate. Slusemurene er muret i
cementmørtel i 1.0 m. tykkelse ind mot
kammeret, mens bakmuren er muret i tørmur i
forband med denne tættende flate. Alle
mot lyset vendende flater er hugne.
Paaslippning av vand til fylding av
slusen er anordnet anderledes end vanlig
herhjemme. Vandet tages ind fra
overkanalen straks ovenfor øvre sluseport og
føres i omløpsrør forbi denne og ned
gjennem murverket til bunden av
slusekammeret, hvor begge rør munder ut
symmetrisk for hinanden, saa strømmen
fra begge sider neutraliseres. Ved saa
høie sluser er ellers strømmen fra de
vanlige to luker i selve porten generende for
prammer og baater. Bak stængelukerne
er der tilført omløpsrørene en luftkanal,
som aapnes og stænges ved lukernes
bevægelse, saaledes at naar luken er stængt,
er luftkanalen aapen og bringer
vand-søilen bak luken til at synke, og naar
luken er aapnet, stænges luftkanalen, saa
sugningen gjennem rørene biir effektiv.
Lukerne gaar i metalføringer for at være
absolut tætte, da det her gjælder ikke at
tape driftsvand for elektricitetsverket. De
nedre høie porter er forsynet med hver
sin store tømmeluke. Tømning og
fyldning av slusen kan foregaa paa 3 à 4
minutter.
Portene med charniere og tærskel er
utført i træ, og tætningen er for den øvre
ports vedkommende blit fuldstændig. I
Fig. 3. Kart over Skonningsfos sluseanlæg.
hele overkanalen like op til den faste
moræne — i en længde av ca. 120 m.—
er bunden og et stykke op paa
sidemurene betonerte, mens selve murene er
tørmur i granit med fugning.
Ved Porsnæs kanalanlæg dreier det sig
om ganske betydelige masser, nemlig:
Gravning (overmasser à kr. 0.60)
ca. 12 000 m3
Gravning
(undermasser à kr.
1.50)...........» 32 000 »
––––––- 44 000 m3
Muring (tørmur à kr. 10)
(mur i cement à kr. 15
-j-cement..................... 5 500 »
Beton (à kr. 16.50).......... 3 800 »
Selve Porsnæs sluseanlæg paabegyndtes
i midten av mai maaned 1906, og den
25de juli 1907 foretok direktionen den
første befaring av anlægget.
Arbeidsstedet — saavel underkanal og
sluse som overkanalen — blev tørlagt ved
fangdammer mot sjøen og elven og ved
pumpning. Der anvendtes elektrisk
drivkraft for centrifugalpumperne,
jernbanekranerne og betonmaskinerne, likesom man
hadde elektrisk belysning paa
arbeids-stederne.
Masserne blev paa elvens sydside
ut-planert for byggetomter. Byggestenen,
bedste sort Idefjordgranit, kom fra brudd
ved Fredrikssten.
Kanalisering fra oven Porsnæs til oven
Skonningsfos.
I elven mellem Porsnæs og
Skonningsfos er utdypet en rende av samme
bundbredde og dybde som nedenfor Porsnæs,
likesom elveprofilet hvor nødvendig er
utvidet, saa strømhastigheten ved de største
flommer kun naar op til 1.3 m.
Mudringen kunde paabegyndes med
statens apparat den 18de juli 1907, efter
at Porsnæs kanal var færdig, og indtil
10de mårs 1908 hadde det tat op ca.
15 000 m3, som førtes ut paa
Fredrikshalds ytre havn.
Samtidig med at statens apparat
arbeidet nedenfra, var der sluttet kontrakt med
ingeniørfirmaet Algaard & Stoltz om
bygning av Skonningsfos sluser og mudring av
elven ovenfra nedover mot Porsnæs.
Algaard anvendte hertil et paternosterverk
paa træpontoner, og det leverte massen
ved hjælp av en flytende bro med
skinnegang ind paa land. Apparatet viste sig
svakt for den haarde bund og kom først
i ordentlig gang i begyndelsen av oktober.
Mudringen som bød paa store vanskelig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
