Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 43. 25 oktober 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 43 1912
heter, blev først færdig i slutten av mårs
1909.
De samlede mudringsmasser utgjorde
37 500 m3. For Skonningsfos sluser gik
den oprindelige plan ut paa at overvinde
løftehøiden fra kote 5.0 m. til 12.0 m. i
en sluse; men da sluselængden ved
Porsnæs blev indskrænket, blev der plads til
2 sluser av samme dimensioner.
Slusekamrene er bygget i kurve, da det var
vanskelig paa anden maate at skaffe et
godt ind- og utløp.
Slusebredden er øket tilsvarende for at
skaffe samme effektive bredde, nemlig
6.5 m. Der er ingen underkanal og kun
en ganske kort overkanal.
Da løftehøiden 7.0 m. er delt paa 2
sluser med kun 3.5 m. paa hver, er alle
sluseporter her konstruert med
luker.
Fjeldets beskaffenhet viste
sig saa daarlig at man maatte
opgi planen om at benytte
fjeldsiderne som vægger i
slusekamrene. Der maatte
bortsprænges saa meget at der blev
plads til slusemurer. Disse blev
da hugget, muret i cement og
fuget eller tørmuret i
nogenlunde sammeutstrækning som
ved Porsnæs.
Masserne ved Skonningsfos
anlæg var:
Gravning (à kr. 10) ca. 3500 m3
Muring (tørmur à
kr. 10, mur i
cement og
tras-mørtel à kr. 18) 4200 »
Sprængning (alm.
kr. 3.50, i sluse
og kanal kr. 4.75) » 6 500 »
Byggetiden var henved 2 aar.
Kanalisering fra oven Skonningsfossen til
under Tiste fos.
Dæmningshøiden ovenfor Skonningsfos
blev hævet fra kote 11.51 til kote 12.
Straks ovenfor overkanalen og noget
høiere oppe i elven, hvor apparatet for
sammenlægning av tømmeret i kanalflaater
skulde lægges, blev der mudret tilsammen
ca. 3 500 m3.
Som led i kanaliseringsplanen indgik
fiøtningsrende fra Svanedammen og til »Gryta»
nedenfor kulmilerne med lænse- og
mos-ningsapparat.
Denne del av planen blev overtat av
fløtningen, som i mårs 1907 paabegyndte
bygningen av den projekterte
fløtningsrende, som blev færdig 1908.
Renden er bygget av staalplater, og
hvor den ikke ligger i fjeldskjæring eller
paa fylding — og det er de længste
strækninger — hviler den paa
pendel-pillarer av vinkeljernskonstruktioner med
spænd paa 10 m. Dens tracé er bestemt
med kurver paa ikke under 100 m.s
radius og et fald der begynder med
l1: 20/og med jevne overganger gaar op
til 1 : 9. Det totale fald fra Femsjøen
til Gryta er 66.87 m. Dens profil er
gjort saa vandbesparende som mulig, og
ved en hensigtsmæssig
paaslippningsanord-ning har man opnaadd at kunne fløte
med like ned til 0.5 m3 pr. sek., mens
den gjennemsnitlige vandføring kan
sættes til 0.75 m3 pr. sek. Man kan da
slippe fra 50 til 100 tylvter pr. time.
Renden er 750 m. lang og har kostet
kr. 71 500.
*
Ved planlæggelsen laa selvfølgelig den
tanke nær at forbinde den ovenfor
liggende Fredrikshalds kanal med Tista
kanal, saa man kunde skaffe
Fredriks-haldsvasdragets opland direkte forbindelse
med havet. Men den betydelige faldhøide
fra kote 12 til 79 m,, vanskeligheten ved
Fig. lo. Skonningsfos sluser under bygning, 22/i2 1908.
at finde en brukbar tracé, der ikke ødela
for meget av det bestaaende, samt først
og sidst omkostningsspørsmaalet kvalte
straks tanken i dens begyndelse.
Tista kanals kostende (med et par
paa-regnelige efterarbeider):
Porsnæs sluseanlæg . . . , . kr. 292 000
Kanal mellem Porsnæs og
Skonningsfos................ » 104 000
Skonningsfos sluseanlæg. . » 164 000
Kanal ovenfor Skonningsfos » 14 000
Sum kr. 574 000
Drifts- og trafikforhold.
Porsnæs kanal har været i uavbrutt
drift siden 25de juli 1907 og
Skonningsfos kanal siden sommeren 1909.
Den er saaledes prøvet og indarbeidet
og viser sig at tilfredsstille de fordringer
man ved anlægget har stillet til den.
I bygningsteknisk henseende har der
ikke vist sig noget tegn til
vanskeligheter. Den noget bløte bund ved
Porsnæs har ikke svigtet, slusemurer og
over-og underkanal viser sig uforandret.
Med hensyn til trafikforholdene saa
har det vist sig at man som forutsatt
kan drive fløtningen og
tømmersammen
lægningen med undtagelse av nogen dage,
naar flommen er paa sit aller høieste.
Man har saaledes opnaadd at
forlænge-fløtningstiden betydelig utover hvad
forholdet var før kanalens bygning. Og
Porsnæs sluseanlæg kan man trafikere
den hele flomtid. Der blev saaledes her
omend med noget besvær vedlikeholdt
lægter- og pramtrafik den hele tid under
den store høstflom i 1909, som er den
største nu kjendte flom i Tistedals
elven.
Vasdragets administration.
De tre hovedinteresser som er knyttet
til Fredrikshaldsvasdraget, nemlig fløtning,
almindelig færdsel og bruksdrift, har været
styret saaledes:
Fløtningen har altid hat sin
bestyrelse valgt av de fløtende.
I privilegiernes tid indtil 1860
stod en kæmner og en av
bestyrelsen ansatt inspektør
som de personlige ledere av
fløtningen. Fra 1860 til 1890
var formanden i bestyrelsen
tillige i gavnet om ikke i
navnet fløtningsdirektør,
hvorunder sorterte
fløtningsfuld-mægtiger. Efter 1890 og til
nu er der ansatt en særskilt
fløtningsdirektør som fagchef.
Fredrikshalds kanalselskap har
den hele tid hat sin direktion
og som teknisk leder
kanalinspektøren.
Tistas brukseierforening har
sin direktion med formand og
som teknisk leder
kanalinspektøren.
Den tekniske ledelse av disse
interesser har i lange tidsrum
delvis været kombinert.
Saaledes var fløtningsdirektionens
formand fra 1860—1890 tillike formandi
Fredrikshalds kanalselskap baade under
dens bygning og drift. Og like fra Tistas
brukseierforenings dannelse i 1893 og til
nu har fløtningsdirektøren tillike været
sekretær i brukseierforeningen.
I dette vasdrag har det vist sig at
disse kombinationer har været heldige
for en god løsning av de forskjelligartede
interesser som knytter sig til vasdraget.
Disse forhold har derfor overbevist mig
om at den bedste løsning av
administrationen maatte være den, at centralisere den
lønnede tekniske ledelse, mens det er
hel-digst at bibeholde den ulønnede og i
sidste instans bestemmende
direktions-myndighet for hver interesse særskilt.
Den enkelte interesse formaar
mangesteds kun at skape en stilling, som i
bedste fald vil bli besatt med en flink
ung mand paa gjennemgang til noget
bedre. Naar interesserne samler sig kan
de derimot skape stillinger, som baade i
økonomisk og faglig henseende vil kunne
paaregne at tiltrække mænd som er
villige til at ofre et livs energi og initiativ
paa vasdraget.
Den naturlige utvikling skulde saa bli
et intimere samarbeide mellem statens
vasdragsvæsen og den private foretagsom
-het.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0568.html
