Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 43. 25 oktober 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 43 1912
man ballasten ut av dem og lænser
bundtankene, vil ogsaa de kantre.
Jeg kan imidlertid ikke finde at dette
kan være noget bevis for at der ikke
bør være nogen offentlig kontrol med vore
passagerskibes stabilitet; for mig synes
det derimot nærmest at være et bevis for
det motsatte.
Den offentlige sjøkontrol var for en tid
siden kommet i god gjænge med kontrol
av vore passagerskibes stabilitet. Grunden
hvorfor den nu har trukket sig helt tilbake
fra dette, er mig ikke helt klar.
I Sjøfartskontorets regler staar at der
skal undersøkes om passagerskibe er fuldt
betryggende; hvorfor gjøres ikke dette?
Likeledes staar i disse regler at nærmere
forskrifter vil bli utfærdiget. I disse
nærmere forskrifter, som jeg haaber
engang vil komme, burde formentlig
opsættes en liten tabel i forhold til skibets
størrelse over mindste tillatte
metacenter-høide (dog uten overdrivelser) under
ugunstigste tilfælder. Verkstedet vil da ha at
lægge saa meget ballast i skibet at denne
metacenterhøide opnaaes, og maatte
sjø-fartskontoret kontrollere samme.
Sjøfartskontoret kunde da for tilfælde
en katastrofe indtræffer, henvise til at det
hadde gjort hvad der med rimelighet
kunde forlanges av det.
Det tør vel hænde, hr redaktør, at
mine bemerkninger ikke vil finde
medhold paa alle hold. Skulde der imidlertid
indtræffe det uheld at et passagerskib
kantrer og en del mennesker drukner,
da tror jeg visst der vil bli en alminde
lig opsang i pressen og utenfor, som med
mig vil være enig i at spørre — hvor
er kontrollen?
Bergen 29. angst 1912.
Peter Bernhard Olsen.
Arkitektonisk Præmie.
Arkitekt Einar Ose. Schou, Bergen er
av Kirkedepartementet tildelt den
arkitektoniske præmie av Anton Christian Houens
Fond, kr. 500, for bygverket »Den
nationale Scene« i Bergen.
Tndstillingskomitéen avgav følgende
uttalelse :
»Bygningen, som den ligger godt
pla-cert og herskende paa den store aapne
plads, viser en fast og samlet opbygning
og danner med sit mørke pudsmateriale
og sine metalkroninger en vakker
sil-houette.
Stilbehandlingen er imidlertid
fremmed-■artet og slutter sig til en bestemt
utenlandsk smaksretning fra tiden omkring
aarhundredskiftet.
Navnlig i det indres utsmykning er
ornamentikken i enkelte partier overflødig
i sin mængde og pirket i
detaljbehand-lingen. Mangelen paa koloristiske
virkninger bidrar ogsaa til at gi det indre et
noget tørt præg.
Tiltrods for at man saaledes ikke finder
bygverket ulastelig og heller ikke i den
valgte stil ser noget efterfølgelsesværdig
eksempel for vor hjemlige arkitektur,
frembyr det store og flittig gjennemarbeidede
bygverk saa mange og væsentlige fortrin
at det, set i forhold til hvad der bygges
forøvrig her hjemme, fortjener megen
paaskjønnelse.
Med ovennævnte reservationer finder
man derfor at kunne indstille paa at
bygverket præmieres.«
Vi tillater os at lykønske hr. Schou
med paaskjønnelsen.
Bed.
Mindre Meddelelser.
Kanadas Vandkraft. Efter hvad „Nachr.
f. Handel u. Industrie" meddeler har en offentlig
kanadisk kommission beregnet samtlige for industriel
utnyttelse i betragtning kommende vandkræfter i
Kanada til rundt 25.7 millioner HK som minimum.
Efter kommissionens beretning fordeler disse
vandkræfter sig paa de enkelte provinser saadan:
Provinser Mindste
for-haandenvæ-rende energi Nuværende utnyttelse
i enheter paa 1000 HK
Quebec 17076 50
Ontario 3129 331
Brit.-Kolumbia .... 2065 73
Alberto 1144 I
Territorierne .... 600 —
Manitoba 505 18
Saskatschewa .... 500 —
Yukon 47° —
Ny-Braunschweig. . 150 —
Ny-Scotland .... 54 13
tilsammen rundt 25700 486
Den største andel i disse vandkræficr har
provinsen Quebec; dog befinder et antal av de i
spørs-maal kommende flodløp sig i egne, hvor de i en
overskuelig fremtid neppe kan komme i betragtning
for industrielle formaal. Dertil hører saaledes
Hamil-tonfloden, der for en del danner provinsens nordlige
grænse mot Ungava og Labrador og hvis energi
er 9 millioner HK, altsaa en tredjedel mere end
den hvortil Niagaras anslaaes. Videre maa nævnes
Rupertfloden, der munder ut i Hudson
(James)-Bay, og som har en energi av 2 millioner HK,
Abitibi flodsystem med 1 million HK og
Nattazva-floden med 1 million HK.
Av Quebecs øvrige vandkræfter kan nævnes de
som tilhører St. John’s sjødistrikt:
Chamouchonan-floden med 225 000 HK, den store Peribonka med
300000 HK, og „Grande Decharge of the Saguenay"
med 375 000 HK, saavelsom St. Manricefloden med
Shawiniganfaldet med 225 000 HK, fra hvilken
Montreal tar den fornødne elektriske kraft; endelig
skal nævnes stryket ved Lachine med 220 000 HK.
Det fremgaar av ovenstaaende tabel at kun en
yderst ringe del av vandkræfterne blir utnyttet.
Provinsen Ontario, hvor industrivirksomheten er
størst i Kanada, anvender ogsaa den meste
vandkraft. Her kan følgende vandsystem levere elektrisk
kraft anvendbar for industrien: Niagara, Trent,
Ottawa, Huron, St. Lorenso og Rainyfloden.
Et særskilt avsnit vier beretningen Niagarafaldet,
hvis energi anslaaes til 6 millioner HK. Efter
overenskomst mellem Kanada og de Forenede Stater
skal de av denne kraftkilde kunne utta i saadant
forhold: Kanada 1019, Forenede Stater 566 m3
pr. sek. Kommissionen mener at den almindelig
indtrædende uttømmelse av kulleierne i de Forenede
Stater, særlig i Pennsylvanien, vil føre derhen at
den landskapelige skjønhet ved faldet og stryket
Niagara maa staa tilbake for de selskapers krav
som vil utnytte det fra Eriesjoen flytende vand.
Flere koncessioner biir holdt i kraft, omendskjønt
besidderne endnu ikke er begyndt utbygningen.
Kommissionen mener videre at vandkraften maa
ut-tages med forsigtighet. Man vil snart erfare at den
vandmængde som kan uttages uten at sænke
Erie-sjøens flate, er yderst ringe.
Over den i Niagarafaldet til forføining staaende
kraft er der, mener man, git meget vildledende
opgaver. Kommissionen kommer til det resultat, at
naar alle hensyn tages til tapet ved omsætning i
elektrisk energi, til isens virkning etc,, saa kan den
del av kraften fra det 63.6 m. høie Niagarafald
der kommer paa Kanada, anslaaes til 1382 000 HK ;
ved lavvandsstand endog til 1 125000 HK.
Da hittil paa kanadisk side er meddelt
koncessioner paa tilsammen 450 000 HK, saa er næsten
halvdelen av Kanadas anpart allerede optat, og den
antagelse at endnu millioner av hestekræfter skulde
staa til forføining, er saaledes aldeles feilagtig. —
Næst Ontario gjør Britisk Kolumbia den største
industrielle anvendelse av sine vandstrømmer.
Nordvestprovinsernes vandkræfter, der disponeres av
regjeringen, og de i provinserne ved østkysten er
indtil nu meget litet utnyttet til industrielle formaal.
Bok- og Bladnyt.
Opfindelsernes Bog. iste serie. Ny utgave ved
André Lütken og Helge Holst.
Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Pris kr. 3.60.
Nogen hver mindes nok fra guttedagene
„Opfindelsernes Bog" og den begjærlighet hvormed vi
dengang grep boken og forsøkte at trænge ind i
teknikkens mangeartede rike. Det var en god og
nyttig bok. Den nu foreliggende utgaves første
serie er det ikke mindre. Det er en meget
underholdende og belærende bok, og ikke alene det brede
publikum men ogsaa teknikerne vil ha baade nytte
og glæde av at gi sig i lag med den. Ikke mindst
vil jeg anbefale den til alle dem som har gutter i
13—14 aars alderen og opover. Bedre
ungdomslæsning for vordende teknikere — ja for andre med
for den saks skyld — vet jeg ikke. Boken har dog for
norske læsere en feil — den er for dansk,
specielt er dette generende ved de tekniske
benævnelser, som jo i stor utstrækning er ganske
forskjellige i de to sprog. En norsk ordforklaring
kunde her ha været paa sin plads.
Den foreliggende serie omfatter: Ad landeveie
og paa staalskinner", „Fra barkebaat til
oceandamper" og „Gjennem luft, hav og jord".
Opfindelser m. v. fra den seneste tid er tat med,
og teksten er gjort let tilgjængelig ved talrike, gode
illustrationer.
Til julepresent vil boken egne sig udmerket.
L. R.
T. H. Aspe s trand. Der Dynamobau. 48
kon-struktionstafeln. Polytechnischer Verlag, M.
Hittenkofer. Strelitz in Meck.
Normanden, ingeniør T. H. Aspestrand, lærer
i elektroteknik ved Technikum Strelitz i
Mecklen-burg har utgit en samling konstruktionsplancher for
elektriske maskiner og transformatorer, beregnet til
bruk for studerende som forlagstegninger.
Samlingen indeholder sammenstillings- og
detalj-tegninger av saavel like- som vekselstrømmaskiner,
omformere og transformatorer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
