Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 44. 1 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 44 1912
ved fæstningen at dale til 150 og 100 kr.
Aarsaken til disse foreteelser er ikke
vanskelig at finde. Det er fæstningen
som trykker.
Hvilken enorm forandring vil det
derfor ikke bli i disse forhold, hvis
fæstningen ikke laa der og hindret den
arbeidende by i at faa luft og komme frem
til havnen gjennem de trafikaarer som er
de naturlige. Og hvilken værdi vil ikke
selve fæstningsarealet da komme op i?
Som nævnt utgjør alt det vi nu
kalder fæstningen sine 240 000 m2. Som
forretningsstrøk kan arealets værdi
an-slaaes til 40 à 50 millioner kroner. Som
det nu ligger der, er det neppe femteparten
værd. Men det er ikke bare
fæstningsgrundens værdi som vil stige. Hver
eneste eiendom i «forretningsstrøket« helt
op til Karl Johan vil vinde i værdi, mest
de nederste mot fæstningen, faldende
opover, men tilsammen saa meget at det
maa regnes i mangfoldige millioner.
Naar man saa til disse tal lægger alle
de ekstrautgifter Akershus har hat, har
og vil komme til at ha paa
bryggeforholdene og paa trafikken over bryggerne i
det hele, saa faar man et nogenlunde
begrep om hvad det koster at »bevare«
Akershus for evige tider. Om det
an-slaaes til 100 millioner kroner tror vi ikke
vi tar munden for fuld. Tvertimot.
Men da maa det ogsaa fra et nøgternt,
forretningsmæssig og praktisk syn paa
tingene være berettiget at spørre: er
Akershus alle disse penge værd?
*
Det høres brutalt ut at spørre saa
brutalt at omsætte den gamle borg
med sin historie og sine rike minder i
penge som en anden handelsvare. Men
det arbeidende liv er nu engang brutalt
— tvinges til at bli det i kampen om
eksistensbetingelserne — og lærer at sætte
de reelle værdier paa en fremskutt plads.
Og anderledes vil det ikke bli, saa sandt
man vil tro paa folkenes fremgang,
industriens vekst og det heles stadige
utvikling i materiel henseende.
Hensynet til fremtiden tvinger os derfor
til at være opmerksom paa dette — ogsaa
naar der tales om en »restauration« av
Akershus Slot. Biir denne gjennemført,
vil nemlig det stængsel som borgen nu
danner mot livets behov bli endda
sterkere — bli endda vanskeligere at
overvinde, naar livskravene engang kanske
kommer til at gjøre det nødvendig.
Men fremtiden bør ikke bindes.
*
V i har i tidligere artikler1 behandlet
spørsmaalet »Akershus slots restauration«
set fra arkitektoniske og dermed
besleg-tede synspunkter. Og vi vil i næste nr.
komme tilbake til denne side av saken.
Andetsteds i dette nr. har vi gjort rede
for hvordan Sinding-Larsens planer blev
mottat av almenheten, og hvad der ellers
er passert. Derav fremgaar det at nær
sagt alle — kyndige som ukyndige —
er enig om at planerne er forkastelige.
Til det samme resultat leder ogsaa oven
staaende mere materielle betragtninger.
Samlet set bør derfor Akershus indtil
videre faa ligge som det nu ligger.
Saa kan begreperne klarnes helt av.
Og saa kan menneskene efterhvert
forsone sig med tanken om at den
tid kanske ikke er saa fjern, da man ikke
alene anser det som en mulighet, men
ogsaa bevisst stiller sig som maal, at
Akershus helt og holdent maa bort.
Den elektriske Jernsmeltning.
I september 1910 fremla som bekjendt
en række ansete mænd aktieindbydelse
til dannelsen av A/S Hardanger Elektriske
Jern- og Staalverk.
Under dannelsen av dette anlæg spilte
den elektrometallurgiske komités verk en
særdeles vigtig rolle. Der henvistes til
den i aktieindbydelsen, som bl. a.
indeholder følgende passus:
»Man henviser sluttelig til den
indberetning, som den av den norske regjering for
studiet av den elektriske jern- og
staal-smeltning nedsatte kommission har indgit
til departementet. Av denne beretning,
der er utlagt paa tegningsstederne,
fremgaar det, at kommissionen anser det
utvilsomt, at den elektriske jern- og
staalsmeltning, efter de her
omhandlede patenter, vil bli saavel teknisk som
økonomisk gjennemførbar.«
Som det vil erindres, blev selskapet
dannet kort efter, og man haabet at være
i drift vaaren 1911.
*
Der er imidlertid en side ved den
elektriske jernsmeltning, som længe har staat
noget uklar. Det er spørsmaalet om
reduktionsmaterialet.
Saavel i den elektrometallurgiske
komités verk som i nævnte aktieindbydelse
opføres koks som reduktionsmiddel.
I motsætning hertil fremgaar det av
meddelelserne fra de svenske forsøk, at
de vigtigste av disse var gjennemført
med trækul som reduktionsmiddel, helt eller
delvis. (Se side 175—201, 270, 430 og
435 col 4 i den elektrometallurgiske
komités beretning, samt »Redogörelse för
Järnkontorets Försöksverk i Trollhättan«
1911 side 61 og »Fortsatt redogörelse
o. s. v.« 1912 side 86 og 94).
Det er ønskelig at faa klarhet her. Vi
tør derfor henstille til komitéen at
motivere sin beregning av rujerns kostende
— utsmeltet med koks (side 270), samt nær-
1 Se T. U. 1909 side 281 og 293.
mere at redegjøre for de data og forsøk
som denne beregning støtter sig til.
Det vil være saa meget vigtigere at
faa rede paa dette, som det nu ser ut
som om utsmeltning av jernmalm med
koks i de her nævnte ovner aldeles
desavoueres av fagfolk i utlandet — folk
med erfaring i jernsmeltning. — Vi læser
saaledes i:
»Fortsatt redogörelse för Järnkontorets
försöksverk i Trollhättan« av J. A. Leffler
och E. Nyström, side 94 under
overskriften :
Sammanfattning av resultat från
forsoks-driften.
I. Ugnens dimensioner och
dimensions-förhållanden äro i stort sedt lämpliga,
då träkol och malm i stycken
använ-das. För träkol och större procent slig
passar ugnen sämre. För träkol og
mycket slig passar han icke alis och
icke heller för koks.«
Motsætningsforholdet mellem de før
nævnte dokumenter og ovenstaaende
erklæring er sterkt iøinefaldende og bør gi
anledning til nærmere overveielser — i
særdeleshet før endnu flere millioner
placeres i den nye industri paa samme basis
som før.
*
Den nye millionindustri er bygget paa
kortvarige forsøk i en relativ liten ovn
(ca. 800 HK mot de industrielle ca. 3000
HK) og paa de slutninger som
komitéen har trukket fra disse forsøk baade
med hensyn til kvalitet og salgspris for
norsk malm, smeltet med koks — mot
svensk malm og trækul. — Komitéen
uttaler saaledes side 284:
»Med de priser, som ovenfor er
anført for de produkter, der baade
hvad pris og kvalitet angaar kan
sidestilles med de svenske billets og det
svenske stangjern, skulde vi altsaa
være ganske godt stillet«
og at:
»De gjennemsnitlige handelspriser
for dette staal kan i middel sættes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0574.html
