Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 1 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 44 1912
kitekten imidlertid utvidet til at omfatte
det hele slot.
Av hvad art — hvad materialets
historisk arkæologiske og bygningstekniske
undersøkelse angaar — var saa det
forslag Sinding-Larsen fremla for
Akershus-komiteen i 1908.
Jo, i skrivelse av 30. april 1908 siger
hr. Sinding-Larsen
»at nordfløien er underkastet et
ind-gaaende — for de ydre vægflaters
vedkommende endnu ikke avsluttet —
studium som grundlag for
istandsættelsesforslaget«.
Sydfløiens undersøkelse kan derimot
først foreligge naar væggene biir
blotlagt.
Imidlertid sier arkitekten i samme
skrivelse:
»Idet jeg derfor oversender mit utkast
og tillater mig at henvise til efterføl
gende beskrivelse og de i mappe
medfølgende tegninger, tør jeg til slutning
uttale haabet om at mit utkast —
bygget som det er paa indgaaende
kjend-skap til slottet og dets enkelte deler, som
jeg har faat anledning til at erhverve mig
og utarbeidet med dyp respekt for det
historiske mindesmerke — i sine
hovedtræk maa befindes at danne et
brukbart utgangspunkt for det som vi alle
ønsker opnaadd: at bevare historiens
Akershus og at faa levendegjort dette
ærværdige minde for vor tid og for
efterslegten «,
— en uttalelse som vi tillater os at
indrangere blandt arkitektens mange tidligere
gjengivne skriftstedlignende sentenser.
Vi har blandt meget andet trukket
frem ogsaa dette punkt om utkastets
grundige bearbeidelse, fordi der under den
debat som i 1910 opstod i Stortinget —
fra forskjellige Akershusvenlige talere
fremkom uttalelser som paa en merkelig
maate staar i strid med arkitektens egen
paastand.
Departementet gav altsaa i november
1909 tilladelse til nordfløiens
istandsættelse.
Men allerede i sin skrivelse av 30te
april 1908 oplyser hr. Sinding-Larsen
følgende:
»Jeg gjør i denne forbindelse
opmerk-som paa, at komiteen allerede er i
besiddelse av samtlige nye gulvbjelker
til nordfløien saavelsom det
væsentligste og kostbareste materiale til
kongehallens røste sammesteds, hvilke
repræsenterer et ikke uvæsentlig beløp«,
— en uttalelse som tydelig forklarer hvem
der var slotsherre paa Akershus i det
herrens aar 1908.
Tiden gik, men kritikken stanset ikke.
Repræsentanten Thallaug fandt derfor i
Stortinget 20de mai 1910 grund til at
interpellere Forsvarsdepartementets chef,
statsraad Buli, om Akershussaken, som
han mente Stortinget ogsaa hadde ret til
at uttale sig om.
Resultatet av denne interpellation var,
at statsraaden lovet at oversende »saken«
til Stortinget, hvilket fandt sted 8de juni
s. a.
Budgetkomitéen som fik saken til
behandling, redegjør i sin indstilling (S. nr.
201, 1910) for sakens forhistorie og
uttaler :
»Man er enig i at de gamle bygverk
paa Akershus bør værnes om med den
største omsorg og at forandringer eller
tilbygninger ikke maa iverksættes, uten
at der foreligger tvingende grunde for
saadanne.«
Beklagelsen over »at der trods en
sterk opinion er fattet bestemmelse om
at ombygge nordfløien, kan
budgetkomitéens flertal ikke slutte sig til, men
finder at nordfløiens tak nu bør restaureres
i det hele og store i overensstemmelse
med den av arkitekt Sinding-Larsen
ut-kastede plan. De nærmere detaljer biir at
approbere av foreningen til norske
fortids-mindesmerkers bevaring og administrationen.
Man finder ogsaa, »at der kan-være grunde,
der taler for, at de biir gjort til gjenstand
for en kritisk bedømmelse av et utvalg av
arkitekter-«
Budgetkomitéens mindretal gaar ikke
med paa nordfløiens istandsættelse; det
vil ha mere utarbeidede planer, som viser
det hele i sammenhæng. Mindretallet
vil endvidere ha offentlig konkurranse om
nordfløien.
Flertallets og mindretallets forslag til
stortingsbeslutning biir derfor i
konsekvens hermed, dog forutsætter ogsaa
flertallet, at »de endelige tegninger og planer
forelægges Stortinget til godkjendelse, inden
-arbeidene sættes igang.«
Denne forutsætning staar imidlertid i
strid med hvad budgetkomitéen selv
oplyser, at gulvene i Nordfløiens hal og
borgstue »allerede var fjernet«, og at nyt
bjelkelag for hallens gulv »allerede var
paa plads«.
Disse oplysninger som hænger sammen
med de tidligere nævnte materialindkjøp,
taler ogsaa sit sprog. De burde imidlertid
været supplert. Samtidig nemlig med
disse arbeider blev ogsaa fjernet
»piper-bænken« i Herredagssalen (Margretasalen),
en enestaaende levning fra Chr. 4des
ind-redningsarbeider ca. 1590.
Arkitekt Sinding-Larsen oplyser selv
herom; 1
»Det var i denne etage at Chr. 4de
derpaa omkring J 590 lot sænke gulvet
vel 1 m., hvorved han odela borg-
1 Se den grønne brochyre.
stuen, men samtidig opnaadde at faa
en sal for herredagen av nogenlunde
præsentabel høide (4.50).
Vindus-nischerne med deres bænker sat
rigtignok efter denne sænkning 1 m. op paa
væggen, men det var dog en sal hvor
der var høide nok til at opføre
piper-bænk (musiktribune). At dette
forholder sig saa, fremgaar av tegningerne,
idet »piperbænken« endnu fandtes ved
opmaalingen 1905 (1908?); den maatte
sammen med det øvrige gulv fjernes
ved utskiftning av de raatne bjelker,
og den forsvandt selvfølgelig (!) ved
gulvets hævning til den oprindelige høide«.
Hadde disse oplysninger været almindelig
kjendt ved Stortingets behandling av
Akershussaken i 1910, vilde en approbation av
Nordfløiens istandsættelse aldrig været git.
Med hvad ret fjerner Akershuskomiteen
og arkitekt Sinding Larsen — forinden
nogen approbation foreligger — de av
Chr. 4de foretagne byggearbeider i
Nordfløien — indredning av herredagssal med
musiktribune?
Er da ikke denne sal ogsaa historie
som skal »værnes« om med pietet og
alt mulig andet, saaledes som arkitekten
i sine lange utredning har forklart os.
Er det ikke netop det bestaaende som
skal værnes, og ikke rives væk til fordel
for en kongehal, som intet menneske har
oplysning om hvordan har seet nt.
Det arbeide som her i stilhet er foretat,
mener vi taler endnu sterkere end
tidligere for at departementet og Stortinget
nu maa ta saken i sin egen haand, saa at
»restaurationsarbeider« av denne art
herefter blir en umulighet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
