Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 1 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
561
laget for restaurationen angaar, desuten
følgende:
»Det er min tanke, at Akershus skal
bevares som historisk mindesmærke; man
maa altsaa først og fremst søke at bevare,
hvad der endnu findes og om mulig
restaurere dette og søke bragt det tilbake i den
stand, som det hadde, da slottet stod i sin
fulde glans paa Kristian TV’s tid eller
paa tidspunktet omkring 1650*. Herom
synes der ogsaa at foreligge
tilstrækkelig materiale, naar der sees hen til
Conigs2 tegninger av 1698 og 1699 og
v. Langens tegninger av 1735, likesom
originaltegninger i ingeniørvaabnets
arkiv fra 1757 maa kunne gi gode
holde-pun kter.«
Direktionen for fortidsforeningen3 har
ogsaa i sin uttalelse tat bestemt avstand fra
de store festsalsplaner, »som, hvis de skal
anordnes tidsmæssig, ikke vil være
forenelige med bygverkets historiske
karakter.«
Direktionen gjør forøvrig en række
bemerkninger til planerne; saaledes kan den
ikke anbefale den foreslaaede nødtrappe
i Romeriks- og Skriverstuefløien, men
gaar forøvrig med paa Nordfløiens
»istandsættelse efter den foreliggende plan
(vedkommende denne fløi) under hensyntagen
til de specielt anførte bemerkninger, samt
henstiller til Akershuskomiteen at opta
til nærmere overveielse og utredning de
oven berørte spørsmaal, særlig vedrørende
østfløien, sydfløien, Jomfrutaarnet og
Knudstaarnet og i sin tid fremlægge
resultaterne herav.«
Departementet sender saa
dokumenterne og de indhentede erklæringer
tilbake til Akershuskomiteen for at erholde
dens bemerkninger til de foreliggende
uttalelser, »forinden departementet selv tar
endelig standpunkt i saken.«
Den sakkyndige kommissions
arbeids-kyndige utvalg gav ingen samlet
uttalelse, hvorimot dens enkelte medlemmer
uttaler sig særskilt.
Uttalelserne gaar imidlertid ut paa at
arbeidet bør koncentreres om nordfløien,
idet man samtidig reserverer sig mot
festsalsplanerne. Bemerkelsesværdig er
dog ekspeditionschef Colletts bestemte
uttalelse for sakens oversendelse til
arkitektforeningen, forinden komiteen avgir
sin endelige betænkning.
»Jeg forutsætter« skriver Collett4 —
„at Arkitektforeningen i tilfælde
nedsætter en sterk komite av sine bedste mænd
til sakens foreløbige behandling«.
1 Alle uthævelser av redaktionen.
2 Se Gustav Storm: Akershus.
:i den daværende direktion.
4 Ekspeditionschef Collett er senere uttraadt av
Akershuskomiteen.
I høi grad eiendommelig er saa den
erklæring som Akershuskomiteen
kommer med.
Generalinspektørens og
Fortidsforeningens kritik har øiensynlig kommet
komiteen paa tvers, og den søker derfor at
faa det derhen, at det ikke har været
saa alvorlig ment med disse
festsalsplaner. Det er likesaa meget et museum
for inventargjenstande og et portrætgalleri
arkitekten har tænkt paa.
Saa kommer videre følgende:
»Likeoverfor de av ingeniørgeneralen
og Mindesmerkeforeningens direktør
fremførte, detaljerte bemerkninger
angaaende østfløiens behandling i
utkastet, finder kommissionen at burde gjøre
opmerksom paa, at den opgave, som blev
stillet arkitekten, var utarbeidelse av plan
for nordfløiens istandsættelse samt plan
for vedlikehold og delvis istandsættelse av
vest- og ’sydfløi L
Og om end kommissionen erkjender
berettigelsen av arkitektens motivering
for hans skissebehandling av det
samlede älotsanlæg, altsaa ogsaa østfløien,
har kommissionen dog ikke i sin erklæring
av 24de juni 1908fundet at burde uttale sig
om andet end det, som var sat som opgave,
nemlig nordfløien, og hvad dermed stod i
forbindelse* idet kommissionen
forutsatte, at spørsmaalet om østfløien vilde
bli gjenstand for videre utredning.
Man fandt heller ikke, at denne
utredning vilde ha nogen bestemmende
indflydelse paa nordfløien og dens
istandsættelse«.
Det forekommer os at disse
uttalelser sammen med hvad vi tidligere har
oplyst, taler et ganske tydelig sprog,
saa-vel hvad angaar arkitekt Sinding-Larsen
som Akershuskomiteen og forholdet
mellem dem indbyrdes.
Den sakkyndige kommission anbefaler
tilslut under henvisning til
ingeniørgeneralens erklæring av 24de august 1908,
kommandantens erklæring av 14.
november s. a. og den av
Mindesmerkeforeningens direktion avgivne uttalelse av 1ste
marts 1909 følgende:
At nordfløien tillates istandsatt i det
væsentlige i overenstemmelse med
arkitekt Sinding-Larsens plan av mai 1908 i
i forbindelse med en istandsættelse av
vestfløiens tak og gulver med opførelse av
nødtrappen og med fornødne
grundarbei-der til sikring mot vandskade, dog
saaledes, at spørsmaalet om svalgangen
indtil videre kan utstaa, idet
kommissionen samtidig forutsætter at spørsmaalet
om Romeriktaarnets hjelm, sydfløiens tak
med trappegavler, Knutstaarnet og
Jom-frntaarnet samt endelig spørsmaalet om
planlæggelse av ny østfløi set i sammen-
1 Uthævelserne av redaktionen.
hæng med spørsmaalet om slottets
fremtidige anvendelse tages under fortsatt
overveielse.
Med denne kommissionens 2den
utta-talelse er arkitekt Sinding-Larsens
oprindelige festsalsplaner skrumpet ind til
nordfløien.
At arkitekt Sinding-Larsen i en
skrivelse datert nogen dage før
kommissionens netop omtalte erklæring — ogsaa
trækker følehornene til sig, mener vi
kan forstaaes. Men naar hr.
Sinding-Larsen desuten »protesterer mot den
paastand« at hans hovedopgave skulde ha
været at omgjøre slottet til et
»festivitetslokale« — neida, hans mening har
kun været, at slottet »ved enkelte
leiligheter« skal kunne anvendes »som folkets
samlingspunkt i alvor og fest«, — og
naar hr. Sinding-Larsen endvidere tilføier
med stor indignation:
»Jeg har berørt dette punkt, fordi der
saa let kan reises en folkeopinion mot
slottets istandsættelse, hvis den tanke
faar fæste sig, at der tilsigtes at gjøre en
bruk av slottet uværdig dets historie«, —
maa man da ikke ha ret til at kalde
dette temmelig grovkornet taktik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
