Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 44. 1 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I november 1912
TEKNISK UKEBLAD
571
»ingeniører«. Landsorganisationen er nn
kommet istand, og dens love og
optagelsesregler gir et klart uttryk for hvad der
av standen selv menes med en norsk
»ingeniør«. Om denne betegnelse maa
der søkes værnet inden rammen av love
og regler. Men da maa man ogsaa i
første række befri sig for saadanne
utvekster som »diplom« og denslags.
Red.
*
Som en prøve paa hvorledes en anden
diplomingeniør søker »at karakterisere
sine faglige og sociale forutsætninger«,
skal vi ogsaa hitsætte nedenstaaende som
er os tilsendt:
»Det er simpelthen latterlig, herr
redaktør, at se hvordan enkelte ingeniører farer
op, saasnart en bruker titelen
diplomingeniør.
At vedkommende professor averterer
efter en diplomingeniør, kan slet ikke
kaldes en bommert. Det er nu engang
et ubestridelig faktum, at en stor del av
de yngre norske ingeniører har faat sin
utdannelse ved utlandets høiskoler — og
da fornemmelig i Tyskland. Og at
professoren netop med dette forhold for øie
averterer, at han som sin assistent og
medarbeider vil foretrække
(avertissementets uttryk) en diplomingeniør — en mand
altsaa med samme grundlæggende
utdannelse som ham selv, — det maa man
da i al velanstændighets navn kunne
taale uten at benytte dette til denslags
smaalige angrep, som herr S. F. præsterer.
Redaktionen sekunderer ogsaa særdeles
smagelig ved at beskylde diplomingeniører,
som fører denne titel, for snobberi.
Naar saadanne uttryk benyttes, herr
redaktør, har jeg altid en følelse av at
de er diktert av den bekjendte »Neid der
besitzlosen Klasse«, og jeg vil paa den
anden side bestemt protestere mot
denslags »kollegiale« behandling i foreningens
tidsskrift.
Ingen kan fortænke os i at vi ogsaa
her hjemme benytter titelen Dipi. Ing. —
her hvor snart sagt hver montør og
mekaniker kalder sig ingeniør.«
Harald Meyer.
Dipi. Ing.
Retslige Meddelelser.
Et Gjördepligtsspørsmaal.
Overretsdom.
I 1898 holdtes der ekspropriationstakster til
fastsættelse av erstatning for grundavstaaelser m. v. til
jernbaneanlægget fra Tønsberg til Eidsfos. Ifølge
jernbaneselskapets koncession var det overlatt til
Kongen at bestemme angaaende banens
gjerdeholds-pligt. Da der imidlertid verserte for høiesteret en
sak mot Urskogbanen som vilde avgjøre
spørsmaalet om jernbaners gjerdeholdspligt, blev der, for
tilfælde høisteretsdommen gik jernbanerne imot, ved
heromhandlede ekspropriation forbeholdt for banen
valget mellem selv at opføre og fremtidig
vedlikeholde gjerder eller overlate dette til grundeierne
mot en godtgjørelse engang for alle, som av skønnet
fastsattes til 50 øre pr. meter.
Ekspropriationsforretningen blev tinglæst og anmerket paa de
forskjellige ejendommes folio i panteregistret.
Allerede i 1894 haddr daværende eier av
gaar-den Østby vedtat at ville ta aktier i det vordende
baneanlæg for det beløp, som blev tilkjendt som
erstatning for grundavstaaelse, ulemper, gjerdehold
m. v., og da høiestercts dom i 1900 gik jernbanerne
imot, overtok en da ny eier av Østby gjerdeholdet
i overensstemmelse med overenskomsten av 1894
og forbeholdet ved ekspropriationen mot en
godtgjørelse av 50 øre pr. meter, betalt med aktier.
Efterat den sidstnævnte eiers enke derefter en
tid hadde si tet med gaarden, kom den 1904 atter
paa nye hænder. Det i anledningen utstedte skjøte
likesaalitt som tinglæsningsanmerkningen paa det
indeholdt noget enten om overenskomsten av 1894,
ekspropriationen av 1898 og ordningen i 1900 av
gjerdeholdet. Grunden til at ekspropriationen var
blit strøket paa eiendommens folio i panteregistret,
oplystes av vedkommende sorenskriver at være
den, at de eksproprierte arealer var blit særskilt
skyldsat.
Paa grund av formentlige mangler med hensyn
til tinglæsningen og som godtroende tredjemand
fandt den sidste eier sig uforpligtet til dette
gjerdehold og anla et par aar efter sak mot
jernbaneselskapet, som han paastod tilpligtet at overta
gjerdeholdet og betale ham erstatning for forskjellig skade
og tap han skulde ha litt. Underretten, byfogden
i Tønsberg, tok hans paastand tilfølge paa grund
av mangelfuld tinglysning, mens Kristiania overret
fri fandt jernbaneselskapet.
Overretten fandt ikke at der var føie til at
kræve tinglæsning av overenskomsten av 1894 og
ordningen i 1900. Ekspropriationsforretningen var
derimot behørigen tinglæst, og selskapet maatte da
være berettiget til at gaa ut fra, at enhver senere
eier var blit bekjendt med forretningen og
forbeholdet i denne om gjerdehold.t. Saksøkeren hadde
hat fuld føie og anledning til at faa rede paa,
hvorledes det var blit ordnet med gjerdeholdet. At
ekspropriationsforretningen ikke var blit anmerket
paa saksøkerens skjøte, maatte være selskapet
uvedkommende, og fik det bli en sak mellem sælger og
kjøper at denne ikke var blit gjort specielt
opmerk-som paa den grundbyrde, som denne
gjerdeholdspligt paaførte eiendommen. T. T.
Foreningsefterretninger.
p. F.
Møte tirsdag 22. oktober 1912.
Tilstede ca. 80 herrer. Møtet lededes av
viceformanden, ingeniør Axel Krefting, som
ønsket de i anledning av aftenens tema indbudne
offentlige og kommunale autoriteter velkommen.
Der referertes indkomne forslag til optagelse av
6 nye medlemmer.
Diskussionen om bygningsloven og dens
administration aapnedes derpaa med et foredrag av
arkitekt Chr. Morgenstierne.
Efter foredraget fulgte en lang diskussion, i
hvilken deltok d’hrr. ingeniør Hartvig,
bygningschef Sparre, boligkontorets chef, ingeniør Svane,
o.r.sakfører Chr. H a n s s o n, stadsfysikus Bentzen,
o.r.sakfører O. C h r. B e r g, direktør Arne
Carlsen (fhv. ekspeditionschef i Arbeidsdepartementet),
arkitekt Chr. Morgenstierne og rørlægger
C. M. Mathiesen.
Efter formandens forslag besluttedes diskussionen
om dette for Kristiania saa vigtige emne fortsat i
et møte over nytaar, naar Stortinget var samlet.
Referat av diskussionen vil bli indtat i et senere
nr. av Teknisk Ukeblad.
Hj. B.
T. T. F.
Trondhjems Tekniske Forening avholdt sit første
møte efter sommerferien tirsdag den 22. oktober.
Motet lededes i formandens fravær av
viceformanden, avdelingsingeniør B a r t h.
Viceformanden ønsket foreningens medlemmer
vel møtt til det nye arbeidsaar, idet han uttalte
ønsket om at det nye aar vilde bringe foreningen
fortsat anseelse og fremgang.
Dernæst uttalte han at han hadde den tunge
pligt at meddele forsamlingen at siden man sidst
var samlet, var 3 av foreningens medlemmer avgaat
ved døden, nemlig: overdirektør Anton Getz,
verksmester Gav elstad og ingeniør K. E n g e
1-breth Møller. De var alle interesserte
medlemmer av foreningen; saaledes var overdirektør
Getz i en aarrække medlem av foreningens
stipendie-komité, verksmester Gavelstad deltok meget hyppig
i diskussionerne og ingeniør Møller var sekretær i
elektrikkergruppen siden dens oprettelse. Mindet
om de avdøde vil vi bevare i en kjær erindring.
Forsamlingen paahørte mindetalen staaende.
Der referertes indvotering av 3 nye
medlemmer.
Efter en seksa i spisesalen samledes man igjen
i foreningens hyggelige lokaler, hvor
avdelingsarki-tekt Sverre Pedersen fremviste lysbilleder av
Den nye byplan for Trondhjem, syd- og østbyen,
ledsaget av nogen forklarende oplysninger.
Viceformanden takket for de interessante
meddelelser og uttalte at det var med tilfredshet man
saa de moderne principper for byreguleringen
anvendt her i vor by og haapet at hr. Pedersen
maatte faa glæde av sit arbeide.
E. B.
N. I. A. F,s Kristianiaavdeling og P. F.
Fællesmøte jredag den 25. oktober.
Møtet blev aapnet av formanden i N. I. A. F.s
Kristianiaavdeling, direktør Meinich, som ønsket
de indbudne gjester — medlemmer av Kristiania
materialprøveanstalt — velkommen.
Overingeniør E. Jonassen og direktør W a z a u
holdt foredrag om:
Kristiania materialprøveanstalt.
Overingeniør Jonassen gjennemgik sakens
30-aarige forhistorie og utviklet nærmere det program
som er opstillet for den nu endelig istandbragte
prøveanstalt. Foredragsholderen sluttet med en
varm appel til vor industri om at støtte anstalten
ved at melde sig ind i foreningen.
Direktør Wazau gav en til lysbilleder støttet
beskrivelse av anstaltens tekniske utstyr og
redegjorde for de opgaver som allerede var den forelagt.
Direktør Meinich takket under forsamlingens
tilslutning for foredra ene og uttalte haabet om at
anstalten snart ogsaa maatte faa statsbidrag.
Efter aftensmaten blev præcidiet overtat av P. F’s
formand, kemiker Simonsen, som ledet
diskussionen.
V. B.
Foreningsmeddelelser.
Fra N. I. A. F.
Arbeidsdepartementet har git Styret meddelelse
om at ogsaa nordmænd kan delta i den
præmie-konkurranse som „Fondation George Montefiori Levi"
avholder for at skaffe det bedste verk om
elektricitetens anvendelse paa det tekniske omraade
Præmien som utdeles i 1914, er Fr. 20000.00.
Konkurransebetingelserne kan erholdes ved
hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0587.html
