Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 44. 1 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 44 1912
Brevkasse.
Diplomingeniør.
I sidste hefte av »Teknisk Ukeblad«
findes en indsendt artikel med denne
overskrift.
Til denne artikel har De, hr. redaktør,
uttalt Deres tilslutning, men samtidig har
De heri set en foranledning til at uttale
at »den tendens som ved benyttelsen av
titelen »diplomingeniør« lægges for dagen,
gir uttryk for en trang til snobberi, som
ingeniøren i egen interesse bør holde sig
fri for.«
Jeg er i hovedsaken enig med
indsenderen, men som diplomingeniør tillater jeg
mig, hr. redaktør, at protestere mot Deres
ovenfor gjentagne uttalelse.
Enhver vet hvor vidt forskjellig en
utdannelse, et daglig virke og et socialt
standpunkt der kan skjule sig under
titelen »ingeniør«, og det synes derfor at
enhver let maatte kunne finde mere
nærliggende og mere tiltalende grunde end
snobberi for at diplomingeniører anvender
sin retmæssige titel, som ialfald til en
viss grad karakteriserer deres faglige og
sociale forutsætninger, saalænge titelen
»ingeniør er fuldstændig ubeskyttet.
Sigurd Hiorth.
Hr. S. F. drar i »T. U.« nr. 43 tilfelts
mot titelen diplomingeniør, med
utgangspunkt i Den Tekniske Høiskoles
avertissement efter en »diplomingeniør« som
assistent.
Jeg er vistnok enig med indsenderen i
at man antagelig kunde faa en brukbar
assistent ogsaa om denne ikke hadde
diplomeksamen fra en tysk høiskole. Men
det er usømmelig her at si, at Norges
høieste tekniske undervisningsanstalt gjør
»bommerter« og »kaster os sand i øinene«.
Saavidt jeg kan forstaa, vil vel høiskolen,
som rimelig kan være, ha en mand med
høiskoleutdannelse. Man kunde jo da
selvfølgelig ha forandret avertissementet
i overensstemmelse hermed, og kun
fremhævet at vedkommende maatte ha
diplomeksamen eller en anden hertil svarende
eksamen, — det er nu professorraadets
sak.
Jeg kan derimot ikke være enig i hr.
S. F.s betragtninger over
»diplomingeniør«-titelen. Den omstændighet at titelen er
tysk, er intet saglig argument mot dens
benyttelse. Ordet »ingeniør« er heller
ikke noget norsk ord, men det er dog en
selvfølge, at naar man har et, særlig med
hensyn til teknisk betegnelse, saa fattig
sprog som det norske desværre er, saa
bør man berike sit sprog med
fremmedord ; slike har desuten i almindelighet den
fordel at de er internationale, kjendes
og forstaaes i hele den civiliserte verden.
Hr. S. F. tar for sterkt i naar han
siger at »diplomingeniør«-titelen ingen
større værdi har. Efter mine indtryk
fra min studietid i Tyskland har titelen
adskillig værdi, og selv om den ikke
benyttes saa meget som tiltale, saa benyttes
den meget skriftlig. Hensigten med
tite
len er jo at markere, at vedkommende
har sin utdannelse fra en teknisk høiskole,
til adskillelse fra dem som har den fra
andre skoler.
Man bør i denne forbindelse erindre at
denne sondring mellem høiere og lavere
undervisning ikke er noget særsyn. Der
er saaledes adskillig forskjel paa en lærer
utdannet ved et universitet og en som
er utdannet ved et seminarium, likeledes
mellem officer og underofficer.
Man kan mene hvad man vil om
titelen, men sin praktiske betydning behol
der den dog.
Jeg er fuldstændig enig med hr. S. F.
i at alle som opfylder N. I. A. F.s
optagelsesbetingelser bør ha en beskyttet
titel ; man har jo set eksempler paa at
enkelte folk kalder sig ingeniører, selv
om de ikke har nogen avgangseksamen
hverken fra vore, nu desværre ophævede
tekniske skoler eller andetstedsfra; og
det er blit mig fortalt at folk med eller
uten eksamen fra lavere tekniske skoler
har benyttet sig av samme titel som
ingeniører, uteksaminert fra de nævnte
tekniske skoler. Dette er jo et misforhold
som bør forandres. Man ser jo derfor
ogsaa at høiskoleutdannelsen i de
forskjellige lande kjendetegnes fremfor anden
utdannelse.
I forbindelse hermed kan pekes paa, at
man i Tyskland tildels benytter
betegnelsen »Chemiker« henholdsvis »Chemikerin«
for folk med avsluttet høiere utdannelse
i kemi, mens man for andre benytter
betegnelserne »Chemikant« og
»Chemi-kantin«. — Hvordan man skal beskytte
ingeniørtitelen herhjemme det bør N. I.
A. F. undersøke.
I sin tilføielse til hr. S. F.s artikel
uttaler redaktionen:
»Den tendens som ved benyttelsen av
titelen »diplomingeniør« lægges for dageu
er skadelig — og kan lede til opelskelse
av en stand i standen. Den gir ogsaa
uttryk for en trang til snobberi som
ingeniøren i egen interesse bør holde sig
fri for. Professorraadet bør derfor være
forsigtig med hvad slags betegnelser det
benytter.«
Jeg vil paa det bestemteste protestere
mot at redaktionen av »Teknisk Ukeblad«
betegner det som »trang til snobberi« at
benytte titelen »Dipl.-Ing.« Ordet
»snobberi« misbrukes særdeles ofte, og i dette
tilfælde er det nu yderst uheldig anbragt,
ti naar en mand har avlagt eksamen som
diplomingeniør og faat utlevert sit diplom
herfor, saa bør han kunne benytte denne
sin titel uten at risikere at »T. U.«s
redaktion betegner det som »trang til
snobberi«.
Redaktionens frygt for en »opelskelse
av en stand i standen« er vel litt
overdreven. Man ser dog andetsteds titler
som »lærer« og »overlærer« »læge« og
»overlæge«, men, tiltrods for at der her
er en endnu mere iøinefaldende forskjel
paa titlerne, saa hører man dog ikke her
klager over »en stand i standen«, ei
heller med hensyn til betegnelser som
»cand. med.« og »dr. med.«
En slik uttalelse som »Professorraadet
bør derfor være forsigtig med o. s. v.«
sømmer sig ikke overfor Norges høieste
tekniske undervisningsanstalts
professor-raad; ei heller sømmer det sig at
redaktionen gir sin »ubetingede tilslutning«
til en indsender, som sier at høiskolen
gjør »bommerter« og »kaster os sand i
øinene« som ovenfor nævnt.
Redaktionen sier tilslut at tidspunktet
ikke er helt inde for beskyttelse av
ingeniørtitelen. I motsætning hertil finder jeg
at det er paa tide at noget nu biir gjort;
det er jo ikke saa længe til at det første
kuld høiskoleingeniører uteksamineres fra
Trondhjem, og inden den tid bør
spørsmaalet være løst; som ovenfor nævnt er
N. I. A. F. den rette til at ta sig av det;
men man bør ikke vente længere nu.
Dr.Ing. Eilif Platou.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
