Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 8 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57«
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 45 1912
T«nsnn
Fig. 8. Tversnit, set mot øst.
Efter Sinding-Larsens opmaaling, dat. 1908.
Hermed fastslaar hr. Sinding-Larsen
at kongehallens gulv har ligget i denne
høide (linjen y—y i tversnittet fig. 10 og
11), at langvæggene over linjen y—y faldt
ned under branden 1527 og er senere
opmuret, at gavlene med sine rose- og
spidsbuede vindusfragmenter, trods den
voldsomme brand, der tok saa haardt
paa langvæggene og ikke levnet noget
av hallens røst tilbake, til stort held for
arkitekt Sinding-Larsens restaurationsplan
— har holdt sig kjække, saaledes. at den
av Haakon den 6te reiste kongehal nu
uten spor av vanskelighet kan bygges op,
— en opgave arkitekt Sinding-Larsen gaar
paa uten vaklen.
Imidlertid er opgaven ikke saa liketil
som den efter foranstaaende skulde synes.
Hvad selve murenes oprindelse angaar,
saa er den omstændighet at der er
anvendt stor teglsten i munkeforband,
intet bevis.
Ti, som Gustav Storm allerede har
oplyst, er der gjentagne ganger hentet sten
fra Oslo til Akershus.
Mogens Gyldenstjerne kjøper i 1528—
29 teglsten av biskop Hans Ræv i Oslo
til nordfløien. Dette siger Storm, er
første gang teglsten nævnes.
Slotsherren Peder Hansen (1536—51)
anvendte teglsten til paamuring av
bruddstens murkroner. Chr. Munch ber
Christian den 2den om tilladelse til at ta
30—40 mursten fra de gamle forfaldne
kirker og kapeller i Oslo (Storm). Chr.
Munch lar likeledes til diverse
byggearbeider paa slottet Valentin Skomager
bryte mursten av en gammel kirke i
Oslo.
Storm siger i denne forbindelse at denne
kirke maa ha været Mariakirken, som var
brændt 1523 og siden opgit. Denne kirke
var delvis opført av teglsten med
kleber-stens detaljer. Detaljer sandsynligvis fra
denne kirke er tidligere av Blix fundet
paa slottet; saaledes er kapitæl og
buestener av kleber.
Naar derfor arkitekt Sinding-Larsen i
fylden over sydjløiens hvælv finder grus,
indeholdende forskjellige materialer,
brandrester og et kapitæl, se fig. 12, maa
enhver efter dette forstaa, at det ikke gaar
an at fastslaa at dette kapitæl er fra
kongehallens 3 spidsbuede vinduer og er
fra Haakon den 6tes tid.
Den omstændighet at dette kapitæl ikke
er av klebersten, men støpt kalkmørtel,
Fig. 9. Tversnit, set mot vest.
Efter Sinding-Larsens opmaaling, dat. 1908.
maa desuten naturligen bringe tanken
hen paa en senere tid og til lande hvor
man av mangel paa naturlig sten maatte
Fig. 10. Tversnit, set mot øst, visende
Sinding-Larsens restaurerte tak og
vinduer og sænket gulv.
støpe detaljer (Danmark, Holland,
Nordtyskland). Dette forhold maa jo ogsaa
sees i forbindelse med at det var danske
slotsherrer og tildels ogsaa danske
haand-kerkere som arbeidet paa Akershus1.
I 1630 brøt man likeledes sten fra et
gammelt taarn i Oslo.
Naar man desuten vet at
munkeforband er anvendt helt ned i 16de aarh.,
ja i Skaane og andetsteds endnu længer,
bør man ha ganske anderledes beviser paa
haanden end de hr. Sinding-Larsen har,
for at fastslaa kongehallens
middelalderlige oprindelse.
Det er en anden og senere tid man
nu med kraft bør studere, nemlig
100-aarsperiodeu efter branden 1527 til og
med Christian den 4de.
Denne periode bør ikke alene studeres
paa Akershus, men ogsaa i Sverige og
Danmark, Nordtyskland og Holland, og
samtidig bør periodens haandverkere,
haandverksfeÄntÄ:, byggematerialer og
arkitekter ogsaa underkastes indgaaaende
granskning.
Vi nærer den sikre tro at en saadan
undersøkelse vil gi adskillig bedre utbytte
end man fra et enkelt hold synes at tro.
Et andet hovedspørsmaal som vi
aldeles ikke anser utdebattert, er om
nord-fløiens kongehal virkelig har ligget saa
høit som arkitekt Sinding Larsen mener
at ha bevis for.
1 Arkitekt Hans Steenwinchel kom 1591—92 fra
Antwerpen til Akershus for at gjøre planer til
befæstninger (Storm). Ifølge Troels Lund
ogsaa til bygninger. Steenwinchel eller
Stenvinkel var likesaa meget arkitekt som
fæstningsbygger.
Fig. ir. Tversnit, set mot vest, visende
Sinding-Larsens restaurerte tak,
rose-vindu og sænket gulv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
