Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Nr. 45. 8 november 1912
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
579
Der foreligger nemlig mange
momenter, som taler for at den gamle
konge-hals gulv laa der hvor Fruerstuens gulv
laa før sænkningen 1580—88.
Storm og flere har været inde paa
samme tanke, Akershuskomitéen med
Sinding-Larsen likesaa, men de sidste har
gaat fra det igjen efter fundet i
»kongehallens« nordre hjørner (se foran).
Er man imidlertid ikke sikker paa at
gavlene med rosen og de 3 vinduer er
Haakon d. 6tes verk, og snarere hælder
over til den opfatning at det er 10de
aarh., ja da ramler beviset i dette fund.
Og tanken om at Haakon d. 6tes hal og
»den gamle sal«, som den kaldtes, altsaa
Fruerstuen alias Herredagssalen alias
Mar-gretesalen praktisk talt er samme rum
— træder frem med stor styrke.
Bemerkningen i Jens Bjelkes og
Hartvig Huitfeldts skildring av 1618 om at
»Item Loftet og Taget over den store
Sal (udi hvilken pleier at holdes
Retter-thing til Herredage) var vel forvarit
med Tegl, som av ny var paalagt, og
derhos underklædt af ny med Deler
(bord, tiler)«
bør derfor ogsaa veies nøie før man
slipper den.
Det er ingen umulighet at de av
Sinding-Larsen i nordre langvægs østre
ende fundne 3 bjelkemerker i ca. 1 m.
avstand ikke hidrører fra et gulv, men
fra et galleri, som har løpet like under
de 3 spidsvinduer, muligens ogsaa langs
søndre og nordre væg og under rosen.
Engelske haller viser flere ekpl. herpaa.
Fig. is. Kapitæl fundet i fylden over sydfløiens
hvælv.
Nordfløien biir i det hele tat ikke mindre
værdifuld om rosen og de 3 vinduer viser
sig at være fra en senere tid. Tiden
Christian d. 2den—4de var en glimrende
periode i skandinavisk arkitektur, en
periode som skapte mængder av skjønne
svenske og danske slotte.
*
Sætter vi os allikevel ind i arkitekt
Sinding-Larsens tankegang og beviser, og
gaar ut ifra at han har ret, hvad er der
saa levnet av rester fra Haakon d. 6tes
tid, der gir ham mot til at gaa paa en
restauration av kongehallen.
Jo, av tversnittene fig. 10 og 11 ser vi
tydelig angit hvad fløiene indeholder.
Av rosens grindverk er intet fundet.
Fig- t3.
Derimot er nogen faa profilsteu fundet
i nordfløiens østkjælder, som
Sinding-Larsen uten videre henfører til
kongehallens vinduer (fig. 13, 14, 15).
Disse faa stener mener Sinding-Larsen
hører sammen med kapitelet fundet i
sydfløien, idet dette kan indpasses over
stenen tig. 12, og at de alle tilhører
Haakon den 6tes hal, en paastand som efter
det foran anførte maa mottages med
megen skepsis.
Mere findes imidlertid ikke, idet
kongehallens nuværende langvægger ikke er
»oprindelige«.
Av det vigtige arkitektoniske led
takrøstet som Sinding-Larsen har utstyrt med
rik gotik (se fig. 10, 11 og 16) er ingen rester
fundet; det er helt Sinding-Larsens verk.
Grundlaget for kompositionen av dette
røstverk er forøvrig saa besynderlig, at
vi finder grund til at citere arkitektens
egen forklaring:
„Hvad selve takkonstruktionen angaar, er denne
i alt væsentlig bibeholdt som i det av Stortinget
Fig. 14.
vedtagne utkast med faste bind i indbyrdes anstand
av ca. 4 meter med mellemliggende løsbind, idet
der for de faste binds vedkommende er anvendt
vor gamle fra stavkirkerne kjendte
saksebindskonstruktioner med hanebjelke. Konstruktionen er dog
paa grund av rummets større bredde styrket ved
de indførte knæstokker i høide med skjæringspunktet
mellem spær og indre vægflate.
Jeg har ved mine studier av dette emne fundet
at burde holde fast ved denne konstruktion, idet
den gir den frihet og den høide i røstet som bedst
tilsvarer hallens karakter.
Av større haller av denne art her i landet haves
kun en, nemlig Haakonshallen i Bergen.
Ved restaureringen av denne hall blev røstet
avbundet efter mønster fra Værnes kirke i det
trondhjemske, da man ikke hadde noget tilsvarende
stort anlæg her i landet at støtte sig til. Resultatet
viser imidlertid at en konstruktion der kan passe
for et mindre, specielt et kortere rum, hvor
takværket nærmest er beregnet paa at ses opad,
umulig kan overføres paa et større rum med
længdeperspektiv, da de for hver meter tilbakevendende
faste bind med sine buer fuldstændig
forstyrret-rummets høidevirkning. Alle er derfor nu vistnok
enige om at saaledes har takkonstruktionen i de
gamle haller ikke været løst.
I de engelske haller fra denne tid der endnu
har sit oprindelige røst — og av disse findes der
flere —■ er derimot konstruktionen undtagelsesfrit
løst med faste bind i rimelig avstand adskilt ved
flere eller færre løsbind.
Saavel historisk som æstetisk set, finder jeg
derfor at man med fuld ret kan støtte sig til de
engelske haller i disses hovedopdeling og i deres
dekorative utformning.
Konstruktivt derimot byr de intet holdepunkt,
dels fordi de i haandverksmæssig henseende staar
tilbake for vor gamle høit utviklede
tømmermandskunst, dels fordi de i sin konstruktions hovedlinjer
forutsætter en avstivning i langvæggene til
optagelse av sidetrykket, hvortil der paa Akershus
ikke gives noget sidestykke.
Jeg har derfor i utformningen av røstet
sammen-arbeidet vor egen gamle røstkonstruktion med en
med de engelske haller samstemmende dekorativ be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:59:19 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1912/0595.html
