Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 45. 8 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
587
det mindste av ovennævnte selskaper i besiddelse
av henimot tre ganger saa stort jernbanenet som
Norge.
Ved slutningen av budgetaaret 1910—11
trafikkertes i de Forenede Stater 243 229 eng. mil samlet
banelængde.
De i ovenstaaende tabel anførte tal viser endnu
ikke hvor langt koncentrationen av de amerikanske
jernbaner er gaat. Man kan saaledes uten tvil anse
Hillbanerne (Burlington, Great Northern og Northern
Pacific) med én samlet banelængde av mer end
25 000 mil som tilhørende et eneste seiskap og
like-saa Southern Pacific og Union Pacific med
tilsammen 17000 mil.
Gaar man ut herfra, er der 7 jernbaneselskaper,
der har mer end 10000 mil banelængde.
Disse 7 store selskaper med samlet banelængde av
ca. 88 000 mil eller 36.6 pct. av samtlige de Forenede
Staters hadde i 1910 —11 en bruttoindtægt av 1248
miil. dollars eller 44.3 pct. av alle jernbaners
bruttoindtægter, som var 2818 mili. dollars, og en
nettoindtægt av ca. 400 miil. eller 45.3 pct. av alle
baners, som var 883 miil. dollars.
Telefonen i de Forenede Stater og
Europa. Efter en beretning, offentliggjort av
the New York Telephone and Telegraph Company,
leder de Forenede Stater — i samlet antal
telefoner — verden med et stort overskud.
I de Forenede Stater befinder 67.4 pct. av hele
jordens samlede telefonapparater sig; i Europa kun
26.3 pct.; paa de tre andre verdensdeler og resten
av Amerika falder saaledes kun 6.3 pct. Mens der
er 7I/2 miil. telefonapparater i de Forenede Stater, er
der kun litt over 1 mili. i det tyske keiserrike.
Storbritannien kommer derefter med 649 000 og saa
Frankrike med 232 700. Der er i byen New York
alene flere telefonapparater end i Belgien, Danmark,
Holland, Italien, Norge og Ungarn tilsammen.
Chicago alene har flere telefonapparater end
Frankrike og Boston flere end Østerrike.
Verdens Guldproduktion i 1911. De
officielle opgaver vedrørende produktionen i de
forskjellige guldproducerende lande i 1911 foreligger
nu. Idet vi nedenfor gjengir tallene, skal vi
bemerke at produktionen i Transvaal er den eneste
som fremviser en væsentlig stigning fra foregaaende
aar. I 1911 er den som man ser ikke saa langt
fra dobbelt saa stor som den i de Forenede Stater
og næsten tre ganger saa stor som produktionen i
Australien:
Værdi Lstr. Procent av det hele
Transvaal .... 34 991 620 36.0
Forenede Stater . . 19 774 000 20.3
Australien .... 12 549 000 12.9
Rusland 8 343 000 8.6
Mexiko 4 007 000 4.1
Rhodesia .... 2 681 000 2.8
Kanada 2181 000 2.3
Indien 2 159 000 2.2
Vestafrika .... i 083 000 1.1
Andre lande . . 9 457 000 9-7
97 225 620 100.0
Hvorledes Kulelyn opstaar. W. M.
Thornton, professor ved Armstrong College i
Newcastle on Tyne har i »Philosophical Magazine« git
en forklaring paa fænomenet kulelyn. Denne
forklaring er ikke alene meget enkel og indlysende,
men den gir ogsaa oplysning om alle ledsagende
biforeteelser.
Efter en meget heftig lynutladning sænker
kule-lynet sig i almindelighet som en lysende blaa kule
ned fra uveirsskyen, preller derefter saa at si av
fra jorden og bevæger sig endnu nogen meter henad
jordoverflaten. Kulelynene følger som regel en
elektrisk leder f. eks. et gasledningsrør, og springer naar
de kommer i berøring med vand, men dette kan
ogsaa ske i luften. Herved forsvinder kulen
øie-blikkelig. idet der sker en sterk eksplosion som
kan foraarsage stor skade og efterlater en meget
intens osonlugt. Kulelynet besidder saaledes
aaben-bart et meget stort energiforraad, dog ikke i form
av overflateladning, da denne paa den forholdsvis
lange vei i fugtig, altsaa ledende luft snart vilde
sprede sig. Om kulelynets virkelige væsen har man
hittil været fuldstændig i vildrede. Man antok kun
at det var en ualmindelig utladningsform av
atmosfærens, resp, jordoverflatens elektriske spændinger.
Thornton gaar ut fra at dersom man tar alle
de omstændigheter i betragtning som spiller en
rolle ved disse forekomsters opstaaen, saa kan
kulelynene ikke indeholde andet end atmosfæriske gaser.
Da nu den lysende kule vitterlig, er tungere end
luften og lyser blaat, saa vil for dens opstaaen
kun oson kunne komme i betragtning. Dette er
næsten 70 tungere end luft og optræder som
bekjendt i store mængder i luften, især ved
voldsomme funkeutladninger, og viser sig da med en
blaaagtig farve. Det er almindelig bekjendt at oson
let gaar over til surstof, og det ligger da nær
at anta at ildkulens pludselige forsvinden
foraar-sakes av osonets forvandling til surstof. Den uhyre
energi som ved denne forvandling pludselig frigjøres
i kulelynet, vil da meget liketil og tilfredsstillende
forklare den eksplosive kraft som kulen springer
med.
Som man ser staar den formodning at kulelyn
bestaar av ren oson i overraskende
overensstemmelse med de iagttagne kjendsgjerninger. Der staar
saaledes bare igjen at paavise muligheten av at der
kan danne sig en større lokal mængde oson under
et tordenveir. Denne mulighet kan man dog uten
videre slutte sig til av de analoge foreteelser ved
spidsutladninger; Thornton paaviser nu at dersom
spændingen i en fremspringende del av en elektrisk
ladet sky umiddelbart, men ikke helt, strækker til
for et nyt lyn, saa maa der foregaa en ionisation
under sterk osondannelse. Denne gas trækker sig
saa sammen til en kule, naar den har naadd det
tilstrækkelige volum, støtes ut og maa derefter falde
til jorden som kulelyn.
(Schw. Bauzg.)
Statistik.
Det norske Folks Fordeling efter
Erhverv. Gaar Haandverket tilbake?
Resultater av folketællingen i 1910 begynder nu at
foreligge. Som bekjendt avholdes folketællingerne
for tiden hvert tiende aar. En av de vigtigste sider
ved disse folketællinger kommer tilsyne i de
tabeller der angir befolkningens fordeling efter erhverv«
Ved at følge disse tabeller tilbake i tiden kan man
bl. a. konstatere hvorledes det norske folk fra
begyndelsen av det forrige aarhundrede efter hvert
har gaaet over fra et agrarfolk til at bli et
industrifolk i moderne betydning.
Følgende tabel angir i korte træk utviklingens
retning i det 19de aarhundrede.
Befolkningens fordeling efter erhverv.
Landbruk j Fiskeri Sjøfart Handel Landtransp. 0. s. v. Industri Immaterielt ’ arbeide
% °/o °/o °/o % %
1801 83-° 5-3 2.4 5-9 3-4
Norge 1865 65-5 5-0 I 4.8 5-2 16. i 3-4
1900 43-4 6.6 4-9 12.2 28.1 4.8
Av ovenstaaende tabel sees at
jordbruksbefolkningen (heri ogsaa medregnet de med skogbruk
be-skjæftigede) i aarhundredets løp relativt er gaaet
ned næsten til det halve, mens industribefolkningens
kvotient av den hele befolkning næsten har 6-doblet
sig. Man skulde ha ventet utviklingen i det 20de
aarhundrede hadde gaat i samme retning, saaledes
at den hovedgruppe der omfatter industri (herunder
ogsaa bergverksdrift og haandverk), i 1910 optok
en procentvis større andel av befolkningen end
nogensinde tidligere. Saa er imidlertid efter
resultaterne av sidste folketælling ikke tilfælde. Mens
den samlede befolkning i tidsrummet 1900—1910
er gaat betydelig frem, er det antal personer hvis
erhverv henhører under industrien, gaat tilbake
absolut som relativt seet.
Følgende oversigt der angir hvorledes personer
over 15 aar fordeltes paa forskjellige erhverv i
1900 og 1910, vil godtgjøre dette:
Hovedgrupper av
livserhverv 1910 1900
i. Jordbruk, fædrift og skogdrift 307 512 309 016
2. Fiskeri 51131 50 747
3. Bergverksdrift og
industri 239 I 12 242 642
4. Handel, omsætning og samfærdsel .... 115 109 98 326
5. Sjøfart 23 185 23 930
6. Off. arbeide og privat imm. erhverv 40 683 35 904
7. Huslig arbeide m. v. . 610 764 528 398
8. Formues-indtægt,
pension etc 74 449 67 872
9. Uten erhverv . . 63 619 78 705
Tilsammen i 525 564 i 435 540
Mens antal personer over 15 aar er gaat frem
med ca. 90 tusen siden 1900, skulde de med
industrien beskjæftigede personer være gaat tilbake med
ca. 3500 personer. Dette er dog misvisende,
for-saavidt som det antal mennesker der lever av den
egentlige fabrikindustri samt bergverk, opviser en
stigning fra 72 400 i 1900 til 91 700 i 1910, mens
tilbakegangen rammer smaaindustrien og særlig
haandverket. Haandverksindustrien beskjættiget i
1900 99200 personer mot 83500 i 1910. Altsaa
en tilbakegang i de sidste ti aar paa ca. i6°/q.
Dette resultat stemmer neppe med den almindelige
opfatning av haandverkets stilling i vort land. Antal
personer beskjæftiget inden haandverksindustrien gik
i tidsrummet 1890—1900 frem med 15,4%, mens
tilveksten i den samlede befolkning bare utgjorde
vel 11 %. Denne pludselige forandring til det mot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
