Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NR. 46 • 1912
Teknisk Ukeblad
UTGIT AV DEN NORSKE INGENIØR- OG ARKITEKTFORENING OG
DEN POLYTEKNISKE FORENING
REDAKTØR: INGENIØR LARS RASMUSSEN
Indhold: Ingeniører i Arbeidsdepartementet. Diplomingeniør. Bør Akershus bort? Elektrisk jernmalmsmeltning. Nye folkeskoler i Bergen.
Avskrivninger for fabrikbygninger, maskiner og andre driftsmidler efter de nye skattelove. Jord. En ny dupleks damppumpe. Om fremstilling av porøse metaller.
Mindre meddelelser. Foreningsefterretninger. Personalia. Notiser.
Ingeniører i Arbeidsdepartementet.
De tre ledige sekretærstillinger i
Arbeidsdepartementet som vi omtalte i nr.
42, er nu besat med juridiske kandidater.
Der var 68 ansøkere, hvorav kun nogen
faa tildels ganske unge mænd med
ingeniørutdannelse.
Resultatet er ikke overraskende. Det
er tvertimot ganske naturlig at habile
ingeniører ikke vil melde sig til disse
stillinger, saa daarlig som de er avlønnet
og saa litet lokkende avansementsforhold
der i det hele tat bydes i
departementerne. Tiderne er for gode for
ingeniørerne til det. Og vi maa fra den side
set ogsaa ønske at de altid maa holde
sig saa gode.
Men for det heles skyld er det
beklagelig.
Stortingets jernbanekomité har utvety
dig uttalt at »Arbeidsdepartementet vil
vinde i alsidighet til gavnlig fremme av
alle de saker av teknisk art, der gjennem
det forelægges Stortinget«, om der ved
siden av juristerne ogsaa ansattes
ingeniører i departementet. Og den har
anbefalt at ansættelsen av ingeniører sker
rationelt som en suksessiv fornyelse fra
neden av efterhvert som ledighet
indtræffer.
Vi ser nu hvordan det gaar. Habile
ingeniører melder sig ikke. Vedstaar
derfor Stortinget den ovennævnte uttalelse
— og andet kan det vel ikke godt gjøre
— saa maa det ogsaa ta konsekvenserne
av den og byde saadanne vilkaar at
ingeniører ogsaa kan se sin fordel i at
søke til departementet.
Dette kan kun ske paa to maater.
Enten maa lønningerne i det hele
hæves, saa de kommer i et rimeligere
forhold til hvad der bydes i de offentlige
tekniske etater, i de kommunale tekniske
avdelinger og i det praktiske liv. Eller
ogsaa maa der aapnes adgang til at man
kan opnaa en høiere lønssats — en høiere
stilling allerede fra ansættelsen av, bort-
Teknisk Ukeblad — 46
set fra den anledning der altid bør være
til at man i særegne tilfælder kan rykke
like ind i et byraachefs- eller
ekspeditionschefsembede.
I medhold av Stortingets syn paa
saken og likesaa av hensyn til den specielle
departementale praksis som i ordinære
tilfælder maa ansees paakrævet for at
kunne beklæde de høiere stillinger, er
det første alternativ det nærmestliggende
og det naturligste.
For det departementale arbeide i sin
helhet set, maa en almindelig
lønsforhøi-else desuten ansees nødvendig.
Det er jo sulteløn der nu bydes. Og
det er staten uværdig at benytte sig av
den overproduktion av jurister som vi
hittil har hat, til at holde lønningerne
nede paa det nuværende lave nivaa.
I længden vil det jo heller ikke kunne
gaa. Den dygtige jurist vil efterhvert
holde sig borte fra departementerne, som
tilslut vil huse bare middelmaadigheterne.
Og til statens gavn biir ikke det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
