Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 46 1912
Diplomingeniør.
Vi har mottat en masse indlæg i
»di-plomingeniør«-diskussionen — saa mange
at det vilde være uraad at indta dem
alle. Heller ikke har det været
nødvendig til belysning av spørsmaalet, da de
fleste nærmest omhandler de samme ting
som ingeniør Hiorth og vi befattet os
med i forrige nr. Vi har derfor lat dem
ligge — ingen til forkleinelse for det —
og indtar kun følgende, som for et punkts
vedkommende kan bringe diskussionen
et støt fremover.
Altsaa:
Ærede hr. redaktør!
Hr. S. F. har stukket hul paa en byld — og som
det ofte gaar under den slags operationer — er
det ikke bare ædelt blod som flyter ut! Dette
viser netop at en kyndig behandling er nødvendig,
og lægen bør kanske i dette tilfælde, som dr. ing.
Eilif Platou mener, N. I. A. F. være.
Saalænge ingeniørkunsten er frinæring og kan
utøves av hvilkensomhelst „kvaksalver", er det dog
altfor naturligt at samvittighetsfulde ingeniører med
en grundig, faglig utdannelse søker at beskytte
sig mot smudskonkurranse ved allerede i sin titel
at tilkjendegi at de er uteksaminert fra en høiere
teknisk undervisningsanstalt. Andet er uttrykket
diplomingeniør jo ikke. Lad gaa at denne titel i
og for sig er uheldig og smaker vel meget av en
utstillingsutmerkelse, men den er nu engang
fast-slaat av et stort folk paa 6o millioner, der paa
den tekniske undervisnings omraade har været
banebrytende, og titelen er allerede kjendt og
respekteret ogsaa utenfor Tyskland.
Jeg ser derfor ikke noget galt i at vi nordmænd
indfører en lignende titel for vore
høiskoleutdan-nede ingeniører — til anvendelse i ethvert fald i
konkurranser utenfor landet, hvorfor denne titel
ogsaa maa vælges saaledes at den forstaaes utenfor
landet. Ingeniører utdannet ved den polytekniske
læreanstalt i Kjøbenhavn har noget lignende i sit
„cand. polyt.", hvilket uten undtagelse brukes av
danske ingeniører, der har avgangseksamen fra
denne anstalt — selvfølgelig mest i skriftlig form.
Det er muligt at denne titel er bedre end dipi.
ingeniør, men den har den feil, som jeg har hørt
flere danske ingeniører beklage sig over: Den er
kun kjendt indenfor Danmark, trods at den har
været anvendt i lange tider forinden titelen dipi.
ing. blev fastslaat i Tyskland. Dette er saa
naturligt at det ikke behøver nogen nærmere
forklaring.
Jeg tror, hr. redaktør, at De bedømmer de
diplomingeniører, der benytter sin titel, uretfærdig
ved at betegne det som snobberi. Lad gaa at
anvendelsen bør indskrænkes mest muligt og kun
forekomme skriftlig, og at man endelig indenfor Norge
kan sløife titelen helt, naar man betegner sig som
M. N. I. A. F., men norske diplomingeniører i
utlandet — selv utenfor Tyskland — gjør dog vel i
ikke helt at lægge den paa hylden.
At ingeniører utdannet ved de 3 tidligere
ud-merkede norske tekn. skoler ikke har tænkt paa
at indføre nogen fælles titel, betyder ikke at en
saadan i mange henseender ikke kunde ha været
gavnlig. Det være sagt uten forkleinelse for nogen,
men jeg tror snarere det kom av mangel paa
solidaritetsfølelse. Forholdene var ikke modne
endnu.
Eftersom de høieste tekniske
undervisningsanstalter biir nogenlunde ensartet i de forskjellige
lande, var det vel naturlig at man der likesom
ved de forskjellige universiteter indførte enslydende
titler i likhet med f. eks. „cand. med.“, „cand. jur."
etc., hvilke titler benyttes over hele den civiliserte
verden, uten at bærerne biir beskyldt for
„snobberi". Man kan endvidere f. eks. blandt lærere
finde saadanne som titulerer sig „cand. real." og
„seminarist", men jeg har endnu ikke hørt nogen
paa de kanter beskylde hinanden for at ville
„opelske en stand i standen" av den grund.
Det er udmerket at landsorganisationen i sine
love gir klart uttryk for, hvad der av standen
menes med en norsk „ingeniør", men dens næste
skridt bør være at Jorhindre misbruk av denne titel
blandt uberettigede, og dette felttog bør neppe
aap-nes med et angreb paa „diplomingeniørerne", der
vistnok vil vise sig at være de sidste til at svigte
sin stands interesser.
J. Lærum,
dipi.-ingeniør.
Hvad vi mener kan ha sin betydning,
er at drøfte hvad hr. Lærum fremholder
om ønskeligheten av at vore
høiskoleut-dannede ingeniører i utlandet kan
anvende en titel som i konkurransen
sidestiller dem med andre landes ingeniører.
Det er mulig at dette kan ha sin
betydning. Vi tør intet bestemt uttale om
det, skjønt vi nærmest helder til den
opfatning som hr. ingeniør Hanssen
fremholdt i forrige nr., at det liten betydning
har. Det er ikke titelen, men manden
og det han kan det kommer an paa.
Men om det nxi skulde være som hr.
Lærum siger, saa kan det derfor ikke
være nogen nødvendighet for os at
utstyre vore høiskoleutdannede ingeniører
med en officiel akademisk gradsbetegnelse
som f. eks. »diplomingeniør«. Cand. polyt.
kan der jo ikke være tale om, bl. a. fordi
denne betegnelse i den norske almenhets
bevissthet staar i en saa nær forbindelse
med visse vidunderlige belter, at den
uvilkaarlig vilde faa et litt komisk skjær
over sig. Saa den er død. Saa er
»diplomingeniør« altsaa tilbake. Men den titel
synes vi enhver norsk høiskoleingeniør
med ret maa kunne benytte hvor i
verden han færdes og hvis han vil naar han
bare har sit avgangsvidnesbyrd — sit
testimonium — fra Høiskolen i lommen.
Noget behov for den slags titler utenfor
Tyskland er der visst heller ikke, og i selve
Tyskland vil vel norske høiskoleingeniører
neppe kunne paaregne noget større virkefelt.
Idet hele tat kan det derfor ikke være
synderlig paakrævet at indføre nogen
akademisk gradsbetegnelse hos os for at skaffe
ingeniørerne anledning til at bruke denne
titel ute. Og her hjemme er det
overflødig -— rent ut sagt skadelig om saa
skedde. Her vil vi ikke ha nogen
gradsforsk jel blandt ingeniørerne — her vil vi
alle være like inden vor samlende N. 1.
A. F.
Studenterne ved Høiskolen har tildels
lagt for dagen en trang til at stille sig
i en klasse for sig sammenlignet med dem
som for tiden studerer f. eks. ved
Trond-hjems tekn. Læreanstalt — har vi hørt.
Den slags kan vi ikke se rolig paa. Vi
lever nu i en overganstid — en
vanskelig overgangstid, det skal indrømmes. Men
netop for at avværge en saadan
utsond-ring som den den nævnte tendens peker mot,
har N. I. A. F. i sine optagelsesregler
stillet eleverne fra vore 3 tekniske skoler
paa like fot med dem fra Høiskolen.
Derved har den norske ingeniørstand lagt
for dagen at den i overgangstiden vil
avværge enhver separationslyst og
tvert-imot vil sikre den samholds- og
solidaritetsfølelse som er grundlaget for
ingeniørstandens held og fremgang i det lange
løp.
Og her er vi ved et kardinalpunkt.
Vi lever i en nyskapningens — derfor
i en overgangens tid. Vi kan ikke nu
opnaa alt i øieblikket. Vi maa vente
litt. Derfor maa ogsaa vi som lever nu,
i mangt og meget resignere — stille os
maalene med bevissthet om at vi ikke
kan naa dem alle. Vor store opgave maa
være at forberede — at pløie jordbunden
for de kommende slegter og efter late dem
en solid arv til at bygge videre paa.
Men skal det opnaaes, maa vi alle føle
os solidariske — føle os som en — og i
fællesskap og endrægtighet loyalt arbeide
os frem ved hjælp av vor organisation.
La saa hvem der vil ute i verden kalde
sig hvad de lyster. Her hjemme vil vi
alle være »ingeniører«, være like — og
være stolte av at være det inden rammen
av vor N. I. F.
Og et av de første maal vi vil arbeide
mot, er at værne om denne betegnelse.
Men saa maa ogsaa Høiskolen være med
os i det arbeide — fra første stund.
Bør Akershus bort?
Spørsmaalets kunstnerisk Side.
Av professor Christian Krohg.
Motto: „Ei Døde hæfte paa
Livets Reise!"
Diskussionen om Akershus, dets skjæbne,
har gjort et stort skridt fremover mot
klarhet ved den opsigtsvækkende artikel
i nr. 44 av »Teknisk Ukeblad«.
Hittil har diskussionen været
merk-værdig uordnet. De forskjellige
momenter som her virkelig kan komme i
betragtning, har — endog i et og samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
