Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
593
det er rimelig at man vil faa de sikreste
holdepunkter ved smeltninger under
anvendelse av koks og eventuelt svovlurene
beskikninger. For vort vedkommende er
det ialfald denne side av saken som mest
interesserer.
Saa kommer der ved ovenstaaende
uttalelse en meget væsentlig omstændighet
til; der uttales samtidig i denne «atjärn
og slagg äro kallare i den förra än i den
senare«1.
Dette har altsaa været forholdet ved de
svenske Trollhätta-forsøk.
Vi har heller aldrig tænkt os at den
elektriske energi skulde sætte et
særstempel paa varmegraden i ovnen,
saaledes at dette skulde bevirke den fordel,
som vi har gaat ut fra ved avsvovling
i den elektriske ovn. Det er væsentlig
gjennem en noget høiere temperatur og
en noget mere basisk slagg ved siden av
den mere reducerende atmosfære vi har
tænkt at dette vilde muliggjøres.
Vi kommer herigjennem til det ganske
vigtige spørsmaal: Er det i en elektrisk
ovn ikke økonomisk gjennemførbart at
skaffe en like varm eller varmere
ovnsgang end i den almindelige masovn? Vi
kan ikke tænke os at dette skulde volde
vanskeligheter, men naturligvis faar man
først gjennem bestræbelser for at opnaa
dette erfaring for hvorledes det bedst kan
gjøres. Det samme gjælder kravet om
en tilstrækkelig jevn temperatur i
smelterummet, saa man ikke faar kolde soner og
en derav følgende mindre god avsvovling.
Ogsaa paa dette punkt er der ved de
av L. Yngstrøm i 1909 drevne forsøk
erholdt helt andre resultater. Yngstrøm
uttaler herom2 :
»En särskild fordel med den elektriska
masugnen är möjligheten att avlägsna
svafvel. Af en beskickning med en
S-halt av c:a 0,5 % har kunnit framställas
et järn med <( 0,005 °/0 S. Villkoret før
svafvlets aflägsnande är här — som vid
andra elektriska ugnar — en basisk slagg
och hög temperatur.«
Om ovnens holdbarhet uttales 3 :
»Det er tydligen svårt, att av de gjorda
försöken draga några bestämda slutsatser
angående kostnaden för erforderliga
ugns-reparationer. Den nuvarande ugnen har
imellertid varit kontinuerligt i gang i 85
dygn, och torde den därmed hafva
be-visat sig fylla de fordringar, som rimligen
kunna ställas paa en hållbar elektrisk
ugn; så mycket mera som ugnen vid
ned-drifning ej var värre medfaren, än at
driften godt kunnet fortsättas ännu någon
tid, om ej särskilda omständigheter gjort
en neddrifning nödvändig.«
Vi henviser ogsaa til de nedenfor
gjen-givne uttalelser om resultaterne ved de
indenlandske anlæg.
Man skal i denne forbindelse være
opmerksom paa at man her i landet har
fagfolk inden den elektrotermiske
industri, som har en ganske god erfaring at
bygge paa, og vi tror at kunne tillægge
dette en væsentlig betydning.
1 Den almindelige masovn.
2 Bihang til Jernkontorets annaler 1909 s. 31.
3 Samme sted s. 30.
Den ovennævnte sammenligning mellem
den alm. og den elektriske masovn
gjælder, naar de begge arbeider med samme
totale svovlmængde pr. ton jern.
Hertil kommer imidlertid et forhold av
ganske stor betydning.
Vi har i vor indberetning gaat ut fra
at den fremtidige salgsværdi av det
elektrisk fremstilbare staal vil betinges av
de europæiske produktionsutgifter ved
følgende processer:
1. Almindelig koksmasovnssmeltning.
2. Almindelig staalsmeltning.
3. Raffination i elektrisk staalovn.
Hos os tilsigter vi følgende processer:
1. Elektrisk koksmasovnssmeltning.
2. Elektrisk staalsmeltning.
Gjennem denne helt elektriske
frem-gangsmaate har vi, hvad svovlspørsmaalet
angaar, under alle omstændigheter en
ganske væsentlig fordel.
Ved den almindelige masovnssmeltning
er i regelen koksen den vigtigste
svovlkilde, og vi undgaar ved den elektriske
masovnssmeltning hele 2/3 herav. Man
tilsætter saaledes i den elektriske masovn
kun en trediedel saa meget svovl i koks,
som tilfældet er i de vanlige
koksmas-ovner. Og undviker — selv om man ikke
vil regne med nogen bedre avsvovling i
den elektriske masovn, saa har vi jo fuld
adgang til at gjøre det i den elektriske
staalovn.
I ovennævnte artikel i »Teknisk
Ukeblad« henstiller den ærede redaktion til
komitéen at motivere sin beregning av
ru jerns kostende — utsmeltet med koks
(s. 270), samt nærmere at redegjøre for
de data og forsøk som denne beregning
støtter sig til.
Grundlaget for vort
omkostningsoverslag var et anlæg bestaaende saavel av
masovn som staalovn og for produktion
av staal og ikke av rujern. Som
reduktionsmateriale forutsatte vi koks paa
grundlag av den erfaring, som man
allerede hadde for dette materiales
anvendelse i elektrisk ovn, baade ved forsøkene
ved Domnarfvet og ved Tinfos jernverk.
Desuten fra meddelelser om tidligere og
mindre forsøk paa forskjellige steder og
de erfaringer, som foreligger om koksen
i den almindelige masovnsindustri.
Ved Tinfos var der i 1910 i en ovn
paa 500 HK fremstillet 450 ton koksrujern
av meget god kvalitet, og ved Domnarfvet
var deri 1909 fremstillet 280 ton rujern
likeledes av god kvalitet, først bare med koks og
derefter med koks -|-trækul. I driftstiden (85
døgn) blev deri 20 døgn arbeidet næsten
udelukkende med koks, idet der ialt
anvendtes 18 672 kgr. koks og 1468 kgr.
trækul; man begyndte med koks alene
og øket litt efter litt
trækulspaasætnin-gerne for at faa holdepunkter for begge
reduktionsmaterialers forhold.
Nogen vanskeligheter med koksen — i
retning av driftsforstyrrelser eller urent
jern — hadde man ikke.
Meddelelsen om saadanne foreligger
først fra forsøkene ved Trollhättan, som
vi ovenfor nærmere har omtalt.
Vi mener, at de resultater som
allerede forelaa i 1910, i langt høiere grad
er skikket til at danne et grundlag for
bedømmelsen av koksspørsmaalet end de
resultater som foreligger fra de kortvarige
forsøk med koks alene ved
Trollhättaver-ket (kun 1V2 døgn).
Hvad priserne paa staalet angaar, saa
har vi aldrig gaat ut fra at man skulde
kunne konkurrere med det almindelige
skinnematerial til en pris levert ved
brygge i Kristiania av vel kr. 100 pr.
ton.
Det er ikke denne staalsort
konkurransen gjælder, men de bedre
staalkvali-teter, som man faar ved raffination i den
elektriske staalovn. Som følge av denne
fordel ved det elektrisk fremstillede staal
har man jo ved en række baade
europæiske og amerikanske jernverker anlagt
elektriske staalovner for gjennem denne
behandling at faa et bedre produkt end
det, som man faar i de almindelige
staalovner. At der er behov for bedre
staal-sorter og at disse betales betydelig bedre,
viser hele den svenske jernindustri og
den interesse som de store europæiske
jernverk har vist den elektriske
staalsmeltning.
Til slutning refererer vi nogen
uttalelser fra de to indenlandske jernverker.
Hardangerverket meddeler (Trondhjems
Adresseavis 5/n):
»I anledning av Deres forespørsel
angaaende »Teknisk Ukeblad«s
bemerkninger beder vi Dem gjøre opmerksom paa,
at den der omtalte svenske ovn, hvor
koks viser sig litet anvendelig, er en ovn
som er specielt konstruert for bruk av
trækul som reduktionsmiddel, mens vor
ovn i Hardanger er indrettet for koks.
Vi har fra vort anlæg i Hardanger
aldrig hørt klager over koksen som
reduktionsmiddel, og det viser sig, at man
ved anvendelse av koks, som jo holder
endel svovl, ved elektrisk smeltning meget
let opnaar et rujern som er praktisk talt
frit for svovl. Paa samme tid har det
vist sig, at jernet av den grund ikke
behøver at faa en høi kiselgehalt.«
Tinfos jernverk telegraferer (til
undertegnede):
»I anledning Deres forespørsel
meddeles, at vi altid har benyttet koks til
rujernsfremstilling. I vor ovnstype gaar
dette godt og har ikke været til hinder
for fremstilling av et godt og meget
sterkt rujern.«
Chr. Aug. T horne. P. Fårup.
Johan H. L. Vogt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
