Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
592
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 46 1912
fulde som dem de ældre hentet paa det
gamle, ensomme Akershus.
En umedgjørlig utvikling, der har
trængt byen og fæstningen ind paa
hinanden, har ødelagt alt det som engang
betinget Akershus’ skjønhet.
For den kunstneriske skjønhet er
enheten i stemning nødvendig. To
forskjellige stemninger, der kjæmper mot hin-
Eiektrisk Jernmalmsmeltning.
I nr. 44 av Teknisk Ukeblad fremkommer
De, hr. redaktør, med nogen meddelelser
om koksens anvendelse som
reduktionsmateriale i den elektriske jernsmeltning.
Efter disse skulde det være uheldig at
anvende koks ved smeltningen, idet denne
ikke alene skulde medføre ganske
alvorlige driftsforstyrrelser, men ogsaa føre
til et mindre godt og svovlurent rujern.
Hvad driftsforstyrrelserne angaar
citeres følgende avsnit fra J. A. Leffler og
E. Nystrøms meddelelser om det svenske
jernkontors resultater av
forsøkssmeltnin-gerne ved Trollhättan:
»Ugnens dimensioner och
dimensions-förhållanden äro i stort sedt lämpliga,
då träkol och malm i stycken
använ-das. För träkol och större procent slig
passar ugnen sämre. För träkol och
mycket slig passar han icke alis och
icke heller för koks«.
De anfører hertil:
»Motsætningsforholdet mellem de før
nævnte dokumenter1 og ovenstaaende
erklæring er sterkt iøinefaldende og
bør gi anledning til nærmere
overveielser«.
Der foreligger ikke her noget »sterkt
iøinefaldende motsætningsforhold«. Den
ovn som er bygget ved Trollhättan, er
overensstemmende med svenske forhold
beregnet, og som følge derav
dimensioneret for trækul og ikke for koks, og
herigjennem er pipens rumindhold og
profil bestemt.
Med disse dimensioner og
dimensionsforhold uttaler J. H. Leffler og E.
Nystrøm i ovennævnte erklæring at ovnen
slet ikke passer for trækul ved tilsats av
meget slig og heller ikke for koks.
Herav kan man ikke dra den slutning
at denne eller andre ovnstyper for
elektrisk jernsmeltning ikke skulde egne sig
for koks eller endogsaa være ubrukelig.
Det vilde da ogsaa være i høi grad
besynderlig om der skulde være saadanne
driftsvanskeligheter forbundet med
koksen ved den elektriske malmsmeltning,
naar praktisk talt hele
verdensproduktionens ca. 60 millioner ton rujern
fremstilles i de almindelige koksmasovner,
hvor man arbeider med betydelig større
gasmængder end tilfældet er i den
elektriske ovn.
1 Vore indberetninger som medlemmer i sin tid
av den elektrometallurgiske kommission.
anden uten at kunne forenes, er
ødelæggende for et kunstverk, likegyldig
hvilken værdi de kunde ha hver for sig.
Derfor maa man vælge. Vælge
mellem byen og Akershus. Enten maa byen
væk eller saa-maa Akershus væk.
Men byen kan man ikke faa væk.
Altsaa faar det da bli Akershus.
Utenom den ovennævnte klart
avfat-tede erklæring om det specielle
koks-spørsmaal, foreligger fra de 2 svenske
ingeniører kun en almindelig formodning,
gjældende samtlige 15 erklæringer eller
slutninger — om at den fremtidige
erfaring i spørsmaalet om lignende ovner,
ikke tør komme til at forandre meget, i
det mindste for nogen av dem. Desuten
en betoning av at de maa optages med
samme forsigtighet med hvilken de
fremlægges.
Vi gjør forøvrig opmerksom paa at
forsøkene med koks alene kun varte
omtrent IV2 døgn ved Trollhättan; man saa
sig da nødsaget til at gaa over til
blandet beskikning1 av koks og trækul (3308
hl. trækul og 951 hl. koks), da
mottryk-ket i pipen blev saa stort at gasen gik
ut gjennem cirkulationsviften.
Beskikningen bestod av:
90 % Spelgrufyemalm
10 » Klacka-Lerbergs slig og hertil
28 » kalksten.
Vi tror ikke at gjøre os skyldig i nogen
feiltagelse, naar vi antar at den
væsentlige grund til pipens tætning er at søke
i anvendelsen av en grovkrystallinsk
kalksten, som ved brændingen i masovnen
er faldt i pulver. Med 28 pct. av en
saadan kalksten i en ovn, dimensioneret
for de betydelig mere voluminøse trækul,
vilde nok en tætning la sig forstaa.
Dette resultat med ovnens tætning
stemmer heller ikke med erfaringerne fra
de i vor indberetning omtalte
forsøks-smeltninger, der lededes av den bekjendte
fagmand ved Sveriges største jernverk
(Domnarfvet) L. Yngstrøm. Her gik ovnen
(ca. 700 HK) i 1909 i hele 85 døgn baade
med koks alene og med koks -|- trækul,
uten at man hadde de fra
Trollhättaver-ket meddelte vanskeligheter.
En anden mere indgaaende erfaring
med koks fra den aller seneste tid og i
ovner mindst like store som den i
Trollhättan har man desuten efter maaneders
drift her i landet, og vi henviser i den
anledning til de nedenfor meddelte
uttalelser.
Vi kommer derefter til koksens forhold
til svovlspørsmaalet.
Det forholder sig saa at vi i vor
foreløbige indberetning av mai 1909 gik ut
fra elektrisk fremstilling av et rujern
med lavt indhold av kul, kisel og svovl,
1 Med^denne gik ovnen i 22 døgn.
og vi er fremdeles av den opfatning at
dette ogsaa vil slaa til. Vistnok faar vi,
som vi ogsaa fremhæver i vor
indberetning, regne med en utviklingsperiode i
denne som i enhver anden ny
industrigren.
Vort ovennævnte standpunkt stiller De,
hr. redaktør, ved siden av følgende
utta-talelser fra J. A. Lefler og E. Nystrøm:
»Under like förhållanden får man
högre svafvelhalt i järnet från denna
ugn än i järnet från vanlig masugn.
Järn och slagg äro kallare i den förra
än i den senare«.
Om vi end har tat avstand (s. 226
i vor indberetning) fra de hyppige
meddelelser om den næsten fuldstændige
avsvovling, som med lethet skulde la sig
gjøre i de elektriske masovner, selv med
særlig svovlholdige indsætninger, saa er
der dog ingen tvil om at vore uttalelser
om denne side ved den elektriske
smeltning befinder sig i et motsætningsforhold
til ovennævnte uttalelse fra J. A. Leffler
og E. Nystrøm.
Vi har altid regnet med at den
elektriske masovn er bedre egnet til baade
praktisk og økonomisk at skaffe et
svovl-renere jern end den almindelige masovn1.
Naar de ovennævnte svenske ingeniører
er kommet til et andet resultat, saa kan
vi av nedenforstaaende grunde ikke
tillægge dette nogen almindelig betydning.
1 Jernkontorets meddelelser anføres
herom følgende:
»Sårdeles tydligt framgår detta av
resultaten för beskickning 63, som
nedsmältes fullkomligt analogt med som
det tilgår hemma i den egna hyttan:
alla malmerna varo rostade og
beskick-ningen den samma. Beräknade
medeltalet gir en S-halt av 0,034 °/0 med
en Si-halt av 0,87 °/0. Högsta S-halten
är 0,062 °/0 vid en Si-halt av 0,21 °/0,
og [lägsta S-halten 0,006 °/0 vid en
Sihalt av 2,44 °/0 (tab. VII). De båda
slagganalysorna från denna
beskickning visa både en S-halt av 0,056 °/0
og slaggernas silikatgrader varo resp.
1.25 og 1.30 (tab. VIII).
Slaggmäng-den pr. ton järn utgjorde 409 kgr. och
elektrodåtgangen pr. ton järn 5,59 kgr.
Med samma beskickning * erhålles i
brukets egen masugn 0,015—0,02 °/0
S i tachjärnet, då dettas Si-halt är
0,8—0,90 °/0.
Sammenligningen er her truffet mellem
denne malmtypes nedsmeltning ved en
almindelig masovn, hvor man gjennem
aarrækker har tilpasset sin drift til denne
beskikning, og mellem en tilfældig
nedsmeltning i en elektrisk ovn, hvor man
endnu ikke hadde oversigt over de bedste
driftsbetingelser, eller hvorledes disse
bedst skulde tilfredsstilles.
Desuten er spørsmaalet her søkt løst
ved svovlfattige trækulsbeskikninger, mens
1 Vi er i vor indberetning fuldt opmerksom paa
(s. 224) at man i den almindelige masovn ved
enkelte utstik kan faa meget svovlrene
produkter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
