Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15 november 1912
TEKNISK UKEBLAD
595
Plan av iste etage.
Ogsaa ved denne skole har
grund-arbeidene været uforholdsmæssig
kostbare, idet man for utplanering av
tomten har maattet foreta omfattende
spræng-ningsarbeider.
Avskrivninger for Fabrikbygninger, Maskiner og andre
Driftsmidler efter de nye Skattelove.
Referat av Ingeniør Kr. Løkens foredrag i P. F. 29de oktober 1912.
Naar en bygning eller en maskin
eller et verktøi — eller overhodet et
driftsmiddel brukes i længere tid, forringes
det i værdi paa grund av slit og
forældelse. Endel av driftsmidlets værdi gaar
populært uttrykt — over paa det færdige
produkt, som vedkommende driftsmiddel
har været med paa at fremstille.
Av det bruttoutbytte en bedrift gir,
maa man derfor fratrække et
tilstrækkelig beløp til at dække disse
værdiforringelser, ellers vil man faa en feilagtig
pris paa sine produkter og et feilagtig
aarsopgjør. Hvis man i længere tid
und-later at foreta tilstrækkelige avskrivninger,
kan bedriften desuten tilslut komme til
at opvise store bokførte værdier, som
absolut ikke eksisterer.
Man skulde tro at betydningen av at
foreta tilstrækkelig store avskrivninger
maatte være indlysende for enhver
forretningsmand og industridrivende. Men
merkelig nok er det ikke i tilstrækkelig
grad gaat ind i folks bevissthet at
av-skrivningerne er at betragte som driftsutgifter,
der maa belastes det færdige produkt i likhet
med arbeidsløn og kapitalrente.
Hvis man gjennemser regnskaperne
efter et konkursbo, vil man i 9 av 10
tilfælder finde at der er foretat for smaa
avskrivninger, og at driftsmidlerne derfor
Skolen er opført av Bergens kommune
efter tegninger fra stadskonduktørens
avdeling for nybygning utarbeidet av
Kaspar Hassel.
er opført med store summer, som i
virkeligheten ikke eksisterer.
Undlater man at foreta tilstrækkelige
avskrivninger paa sine driftsmidler, fører
man sig selv bak lyset og opfører — med
eller mot sin vilje — en helt feilagtig
status for sin bedrift. Det har været en
meget almindelig feil i mange
aktieselskaper at man har foretat smaa eller
ingen avskrivninger — og isteden utdelt
for store dividender til sine aktionærer,
hvis aktier derved kanske er steget i
kurs — og kanske fordelagtig omsat til en
langt høiere pris end driften tilsiger. At
dette i længden er uheldig for bedriftens
soliditet er selvsagt. — Og at det i
nationaløkonomisk henseende kan være
til stor skade, behøver ikke nærmere at
paavises.
Hvis man derfor kunde finde et middel
til at faa opdraget vore forretningsmænd og
vore industridrivende til at for eta
tilstrækkelig store avskrivninger, vilde det være
av overordentlig stor betydning for de
enkelte bedrifters økonomi og for
soliditeten av det hele lands økonomiske
virksomhet.
Et saadant middel har man i de nye
skattelove. Vore statsmyndigheter har
under vedtagelsen av disse vist fuld
for-staaelse av avskrivningernes betydning
og bestemt at de skal regnes som
driftomkostninger — og dermed gaa i fradrag
i bruttoindtægten.
I byskattelovens § 38 c og
landsskattelovens § 44 c er det bestemt at der fra
det antagne bruttobeløp av indtægten
fraregnes som skattefrit:
»Ordinære avskrivninger for
værdiforringelse ved slit og forældelse av skibe,
baatnøst, anlæg, maskiner, for driften av
gaardsbruk nødvendige huse og lignende
betydelige driftsmidler, der er bestemt til
varig bruk«.
I lovens præmisser er det anført at der
under uttrykket »slit og forældelse« er
ment at skulle indgaa baade
værdiforringelse som skyldes tidens tand, og
værdiforringelse som følge av utidsmæssighet.
Det er forutsætningen at der i bedrifter
hvor bokførsel finder sted, i
overensstemmelse med almindelig god forretningsskik
og de erfaringer som haves, kan sættes
en viss procent av værdien som aarlig
kommer til fradrag for forringelse ved
ælde og avtagende tidsmæssighet.
Angaaende størrelsen av disse fradrag
er det i loven anført at der skal
»utfær-diges regler av Riksskattestyret i den
utstrækning som ansees paakrævet til
veiledning for ligningsmyndigheterne«.
I byraaahef J. E. Thomles bemerkninger
til loven sees det endvidere forutsat at
Riksskattestyrets fastsættelse av reglerne
skal være støttet til indhentede erklæringer
fra sakkyndige, og at reglerne saagodtsom
undtagelsesfrit vil bli befulgt av
ligningsmyndigheterne.
1 henhold til disse forutsætninger
utsendte Riksskattestyrets formand, hr.
borgermester Arctander, i april maaned
d. a. en række cirkulærer til industrielle
bedrifter, foreninger og korporationer, til
fabrikinspektørerne o. s. v. med anmodning
om at indsende forslag til skattefri
av-skrivningsprocenter for de forskjellige
driftsmidler. Samtidig var spørsmaalet
optat til grundig behandling av »Den
norske Fællesforening for Haandverk og
Industri«, der gjennem sine tilsluttede
industriforeninger har en udmerket
anledning til at tilveiebringe det fornødne
materiale til sakens belysning.
Denne forening avgav sit foreløbige
forslag den 20. september i form av et
cirkulære, hvorav endel ekspl. blev
oversendt Riksskattestyret. Umiddelbart
derefter (1. oktober) blev saken
færdigbehandlet av Riksskattestyret, som har oversendt
Finans- og Tolddepartementet sin
beslutning uten at avvente den efterbehandling
som var bebudet fra forskjellige hold.
Det viste sig, som vi senere skal se, at
bli en beklagelig for skjel paa de sakkyndiges
uttalelser og Riksskattestyrets beslutning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
