Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 46. 15 november 1912 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
TEKNISK UKEBLAD
Nr. 46 1912
A Imindelige bemerkninger.
At opstille helt almengyldige regler og
finde bestemte tal der til enhver tid skulde
angi hvor store avskrivningerne bør være
for alle forskjellige industrielle brancher,
er ikke mulig.
Avskrivningerne bør i almindelighet
rette sig efter vedkommende driftsmiddels
art og kvalitet, efter bruk og brukstid
pr. aar — for bygningers vedkommende
desuten efter stedlige og klimatiske
forhold.
For samtlige driftsmidlers vedkommende
vil avskrivningernes størrelse endvidere i
høi grad avhænge av utviklingen paa
vedkommende omraade, f. eks. om en maskin
er naadd frem til en standardtype, som
kan forutsættes at holde sig en tid
fremover — eller om den stadig er gjenstand
for forandringer og forbedringer. Paa
samme maate maa tages hensyn til om
en fabrikvirksomhet er jevn — over alle
forsøksstadier — eller om den er under
sterk utvikling med sandsynlighet for
skiftende nye fremgangsmaater, utvidelser
og forbedringer. I sidste tilfælde maa
avskrivningerne sættes betydelig høiere
end for de bedrifter som er kommet over
i helt regelmæssig drift.
Det kunde være fristende for en bedrift
ogsaa at la avskrivningernes størrelse
variere med tiderne, saaledes at man
avskriver meget i de gode tider og litet
eller ingenting i de daarlige tider. Dette
kan til en viss grad ha sin berettigelse,
idet maskiner og driftsmidler oftest slites
mere under den intense drift i de gode
tider end i de daarlige tider. Men som
regel fører det ind paa et skraaplan at
gjøre avskrivningerne avhængige av
aars-utbyttets størrelse. Avskrivningerne maa
dog først og fremst dikteres av den
virkelige værdiforringelse paa grund av slit og
forældelse.
Avskrivningstidens længde.
Et av de første og vigtigste spørsmaal
naar det gjælder at fastsætte regler for
avskrivningerne, er at finde den rigtige
amortisationstid. Denne bør naturligvis
fastsættes slik at den mest mulig
motsvarer de faktiske forhold — og svarer
til lovens uttryk »slit og forældelse«.
Værdiforringelsen vil arte sig høist
forskjellig efter de forskjellige driftsmidler.
Fig. i. Eksempler paa værdiforringelse.
I fig. 1 er værdiforringelsen for endel
driftsmidler optegnet grafisk. I første
tilfælde avtar værdien jevnt med tiden
(f. eks. enkelte slags bygninger); i andet
tilfælde stiger værdien først endel, for
saa efterhvert at avta med forskjellig
styrke til 0 (f. eks. maskiner som først
efter en tid er »indkjørt«); i tredje
tilfælde viser værdikurven sprang paa grund
av tekniske opfindelser o. 1. (f. eks. i den
elektrokemiske og elektrometallurgiske
industri); og endelig fjerde tegning viser
et tilfælde hvor værdien kan bli negativ
(kfr. senere).
Naar værdiforringelsen er naadd til 0
og driftsmidlerne utskiftes, maa ogsaa
avskrivningerne være tilende.
Det har vist sig at være en betydelig
uoverensstemmelse mellem
Riksskattestyret og Fællesforeningen for Haandverk og
Industri med hensyn til spørsmaalet om
avskrivningstidens længde, idet
Riksskattestyret har forutsat en amortisationstid som
for flere driftsmidlers vedkommende er
det mangedobbelte av hvad
Fællesforeningen har foreslaat.
Set fra ligningsmyndigheternes
standpunkt skulde det i det lange løp være av
mindre betydning enten avskrivningstiden
sættes lang eller kort. Amortisationen av
vedkommende objekts værdi skal nemlig
efter loven i alle tilfælder være skattefri
enten den utstrækkes over et langt eller
kort tidsrum. Hvis driftsmidlet er helt
nedskrevet før det endnu er ubrukbart,
vil den indtægt som det frembringer efter
avskrivningstidens utløp, bli helt
skattepligtig. Ligningsmyndigheterne vil da faa
erstattet hvad der muligens tidligere var
erlagt for litet av skat, og det vil for det
offentlige spille en helt uvæsentlig rolle
enten amortisationstiden sættes nogen aar
kortere eller længere — resp. om
amortisationsprocenten sættes noget høiere eller
noget lavere — naar det kun paasees at
den hele indtægt beskattes efterat
vedkommende driftsmiddel er nedskrevet
til 0.
Ved taleksempler vil man let kunne
overbevise sig om rigtigheten herav.
For den enkelte skatteyder kunde det
paa tilsvarende maate synes i det lange
løp at være av mindre betydning, enten
driftsmidlerne amortisertes i en kortere
eller længere tid — eller om selve
skatte-beløpet blev erlagt noget før eller noget
senere. Imidlertid maa tages i
betragtning den betydelige fordel som
skatteyderen opnaar i forretningsmæssig
henseende, derved at han ved en kort
amortisationstid vil kunne bringe sin bedrift
paa en sundere økonomisk basis, og
op-muntres til at holde den utstyret med
moderne driftsmidler.
Det er formentlig ut fra disse
betragtninger man i den tyske skattelov ikke har
fundet det nødvendig at foreskrive
bestemte regler for avskrivningerne. Disse
skal foretages efter forretningsmæssig
sedvane og den skattepligtiges eget skjøn.
Hvad der imidlertid først og fremst
maa tages i betragtning, er ikke hvorvidt
det er skatteyderne eller
ligningsmyndigheterne der har den største fordel paa
sin side. Det vigtigste er den store
socialøkonomiske betydning det vil ha at
amortisa-tionsperioden for driftsmidlerne ikke sættes
for lang. Naar man sørger for at et
driftsmiddels bokførte værdi ikke overstiger
den virkelige værdi, vil man befæste
bedrifternes soliditet og gjøre dem til
sikre fundamenter for beskatningen. Det
maa derhos tages i betragtning at den
nøgterne vurdering av bedrifternes
økonomi, der vil følge av de regelmæssige
avskrivninger, i høi grad vil hindre usunde
spekulationer og motarbeide at der opstaar
insolvente bedrifter.
Da adgangen til skattefrit at benytte
en kort amortisationstid maa antages at
føre til at skatteyderne ogsaa virkelig
foretager tilstrækkelige avskrivninger, har
man heri et middel til at fremme en sund
økonomi i de private bedrifter og dermed
til at befæste grundlaget for samfundets
hele økonomiske virksomhet.
Forfølger man disse virkninger noget
videre, vil man indse at den
motarbei-delse av usunde spekulationer og de øvrige
økonomiske fordeler, som de tilstrækkelige
avskrivninger fører med sig, delvis vil
kunne motvirke og utjevne forskjellen mellem
de gode og daarlige tider paa det
indenlandske marked — og gjøre saavel
bedrifterne som samfundet mere
motstands-dygtige overfor virkningerne av de
økonomiske Kriser, som paatrænger sig utenfra —
paa grund av forholdene paa
verdensmarkedet.
I betragtning herav burde
myndig-heterne gjøre alt mulig for at opmuntre
bedrifterne til at foreta rigtige
avskrivninger — — og der kunde være meget som
talte for at sætte satserne saa rummelige
som mulig, da dette vilde medføre langt
mindre skade end naar avskrivningerne
biir for smaa.
Fig. 2. Eksempel paa amortisation av maskiner.
I fig. 2 er geografisk fremstillet et par
eksempler paa feilagtige og rigtige
avskrivninger i forhold til en given
værdikurve. Amortisationskurve maa vælges
slik at den altid ligger indenfor
værdikurven.
Et av vore tidsskrifter (»Farmand« no.
38) har under behandlingen av disse
spørsmaal sagt saa stort et ord »at en
industriel bedrift som skriver ordentlig ned,
aldrig vil kunne gaa konkurs, — mens
den som avskriver for litet vil gaa
konkurs før eller senere«. Dette er
naturligvis for sterkt sagt, men det indeholder
adskillig sandhet og bør mane til
eftertanke.
Det maa desværre konstateres som et
beklagelig faktum at Riksskattestyret
under fastsættelsen av sine regler for
avskrivninger ikke har hat fuld forstaaelse
av sakens betydning, idet de opstillede
satser er altfor lave og ikke paa langt
nær dækker lovens uttryk
»værdiforringelse paa grund av slit og forældelse«.
Forældelse.
Under vore dages rivende tekniske
utvikling gaar det i de allerfleste brancher
saa, at bygninger, maskiner og andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
